Blog
1   6

Er specialskolerne ladt i stikken?

Abonner på nyt om Bent Lindhardt i dit personlige nyhedsbrev.


Jeg har dels som formand for DANSMA og dels som oplægsholder og deltager ved diverse matematiktræf stødt ind i matematiklærere fra specialskoler som oplever en vis frustration over hvad de skal gøre ved matematikken. De oplever et øget fagligt pres via det store fokus på læringsmålstyret undervisning, de nationale test og andre målinger - et pres og en forventning som ikke umiddelbart synes foreneligt med den faglige skrøbelighed deres elevgruppe har.

Lærers og specialskolers henvendelser til ministeriet om hvad man skal gøre eller snarere ikke skal gøre med matematik, synes ikke at have øget afklaringen, men kun understøttet frustrationen og følelsen af at være ladt alene. Det kalder på hjælp. Såvel fælles hjælp til indre forandringer og offentlig/politisk hjælp til at skabe mere relevante og realistiske rammer for matematikundervisningen.

Bedre målrammer

Artiklen fortsætter under banneret

Lige nu er der måske momentum for en offentligt indholdsafklaring. En såkaldt tværfaglig gruppe er fornylig nedsat i ministerielle rammer for at finde nye veje at gå efter at færdigheds - og vidensmålene er gået fra at være bindende til at være vejledende. Et momentum hvor man kunne overveje at tænke i at anbefale særlige mål til særlige skoler for særlige elever. Offentligheden har i forvejen defineret disse specialskoler som særlige, så hvorfor ikke etablere en særlig målbeskrivelse. Noget af forarbejdet er allerede gjort, da man fremstillede de såkaldte opmærksomhedspunkter som en form for særligt vigtigt kernestof. En sådan indholdsdiskussion for specialskoler kalder på overvejelser om, hvad der er ”need to know” og hvad der er ” nice to know”. Det kræver, at man i højere grad fokuserer på at eleven opnår livsduelige kompetencer. Det kunne være matematiske mål som

  • giver eleverne muligheden for at klare hverdagen som borger.
  • gør det muligt at agere og være accepteret i sociale fællesskaber.
  • knytter sig til sandsynlige jobsituationer.
  • sigter på personligt motiverede oplevelser.  

Forandringer i undervisningen

For nogle år siden deltog jeg i et udviklingsprojekt på en såkaldt gruppeordning med meget svagt præsterende elever, som netop rakte ind i den omtalte frustration. I den sammenhæng måtte jeg konstatere, at matematikundervisningen var meget læremiddelstyret forstået sådan, at eleverne gennem det meste af deres skolegang nåede at have samtlige ekstrabøger og lærebøger for omkring 1. klasse. Lommeregneren indgik ikke væsentligt på noget klassertrin. Det ældste hold, som jeg fulgte på syv elever, havde en præstationsspændvidde på bh. kl. - 2. klasse. Hovedsynspunktet var, at det eleverne skulle kunne var færdigheder i de fire regningsarter. Mange havde den opfattelse at der nok kunne gøres noget andet og bedre, men underviserne var meget famlende over for hvad og man havde generelt svært ved at finde brugbare lære - og hjælpemidler.

Undervisningen var i udpræget grad traditionel tavleundervisning og opgaveregning som en miniudgave af ”den rigtige matematikundervisning”. Og det til trods for normering - lærerressourcer og fysiske rammer gav muligheder for mange andre tilgange. Vi ændrede dengang undervisningen til det vi døbte episodisk matematik. Det blev karakteriserede ved:

  • Øget brug af gæt og forventninger med efterfølgende undersøgelse af gættenes kvalitet.
  • Øget brug af personlige erfaringer med de matematiske begreber i elevens genkendelige virkelighed.
  • Mange forskellige gentagelser af de matematiske episoder, som eleverne indfører, herunder brugen af ​​video til dokumentation af hændelser.
  • Øget brug af samtale og dialog i begge faser før, under og efter episoden
  • Øget brug af konkrete materiale og spil.

Det resulterede i på ældste hold, at der opstod en øget motivation og accept til undervisningen. Flere elever begyndte at bruge mere af deres viden uden for undervisningen herunder i de tværfaglige og praktiske sammenhænge på skolen. Der blev registreret en øget koncentration og deltagelse. Den øgede anvendelse af det episodiske syntes at være hukommelsesfremmende. Der var enkelt elever som tilegnede sig færdigheder hurtigere og bedre hvilket blev opfattet som ”bemærkelsesværdigt”.

Min blog denne gang er dedikeret til de svageste af de svage samt til de lærere og pædagoger som prøver at gøre noget ved denne målgruppes matematiske dannelse.Det er et forsøg på at råbe offentligheden op, så de erkender problemerne og viser vilje til at igangsætte forskning- og udviklingsarbejde.Det er et forsøg på at appellere til læremiddeludbydere at betænke denne målgruppe.Og det er et forsøg på at få gang i en netværksdannelse af gode lærerkræfter, hvor man kan inspirere hinanden til forandringer mod en bedre undervisning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
7.114 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.708 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julequizzen

Juletrae

Så er det december, og Folkeskolen.dk har sat nogle kasser vin og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en adventsquiz. Der kommer nye spørgsmål hver søndag i advent, så følg med og forøg dine vinderchancer.

Tricks