”Jeg vil anbefale lærerne i Danmark, at man kræver at få uddannelse i faget. For at øge forståelsen for samarbejdet mellem lærerne, skal man kende mulighederne og havde kundskaberne i faget”, siger mangeårig underviser i sløjd i Sverige, Inger Degerfält.

Erfaringer fra Sverige: Uddan lærerne og få styr på lokalerne til håndværk og design

For 23 år siden slog svenskerne træ- og metalsløjd sammen med tekstilsløjd til faget slöjd, der minder om håndværk og design. Der burde være satset meget mere på uddannelse, samarbejde og gode lokaler, siger mangeårig redaktør af slöjd.nu Inger Degerfält.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selvom det er 23 år siden, svenskerne slog træ- og metalsløjd sammen med tekstilsløjd til et nyt fag, som blot kaldes slöjd, kæmper svenskerne stadig med nogle af de samme, store udfordringer, som den danske pendant, håndværk og design, møder herhjemme: Mangel på opkvalificering af lærerne og problemer med lokalerne. Det fortæller Inger Degerfält, mangeårig underviser i faget, redaktør af slöjd.nu og Sveriges repræsentant i NST, Nordiska Slöjd och Textillärerförbundet.

Der er stadig alt for mange svenske lærere, som kun er uddannet inden for det ene af fagene. Det skyldes blandt andet, at man i Sverige kan søge om at blive certificeret i at undervise i faget slöjd, og når man først er blevet certificeret, kan man ikke efterfølgende søge ind på læreruddannelsen og rent faktisk blive uddannet i faget.

H&D-lærere: Vores lokaler ligger langt fra hinanden

Da Sverige indførte det nye fag, havde mange lærere ikke tiden til at tage på skole og blive videreuddannet, eller også blev resurserne til det ikke prioriteret af skoleledelser og politikere, og derfor lyder den utvetydige opfordring fra Inger Degerfält da også, at uddannelse af lærerne bør være et ultimativt krav her i Danmark.

Kræv uddannelse

"Jeg vil anbefale lærerne i Danmark, at man kræver at få uddannelse i faget. For at øge forståelsen for samarbejdet mellem lærerne, skal man kende mulighederne og havde kundskaberne i faget", siger hun.

Flertallet af H&D-lærere føler sig ikke kompetente nok

Inger Degerfält udtaler sig dels på baggrund af at have rejst rundt i hele Sverige og talt med mange slöjdlærere om deres erfaringer, og dels på baggrund af egne erfaringer fra undervisningssituationer, hvor hun som uddannet inden for tekstilsløjd, pludselig skulle samarbejde med lærere uddannet inden for træ- og metalsløjd om et helt nyt fag. Det er ikke noget, man bare lige gør, og det gode lærersamarbejde er alfa og omega for en god undervisning af eleverne, siger hun.

"Pludselig skulle vi samarbejde, og vi var nødt til at være enige om retningen for faget. Man burde have satset massivt på at uddanne os - vi skulle alle have fået mere uddannelse. Det fik vi ikke, og nu er det meget mere komplekst".

Håndværk og design-lærere efteruddannes online

Faktisk er det i dag sådan, at man kun kan læse til slöjdlærer på to af de fire læreruddannelsessteder i Sverige. De andre steder er faget stadig delt op, og derfor fortsætter problemet, når nye lærere kommer ud på skolerne uden at være uddannet til både tekstil- samt træ- og metaldelen.

Udfordringer med lokaler

Der er ifølge Inger Degerfält stor forskel på, hvor godt faget klarer sig. På de skoler, hvor det går bedst, er lærerne gode til at samarbejde, men derudover er lokalerne også ordentligt indrettet og placeret.

"Det går ikke, når lokalerne ligger for langt fra hinanden, men det går slet ikke, hvis undervisningen kun foregår i ét lokale. På en ny skole i Lund forsøgte man sig med at lave et slöjdlokale, hvor eleverne skulle kunne arbejde med alle materialer, men det gik slet ikke, og efter et år delte man lokalet op", siger hun.

Den bedste model er, når lokalerne er sammenstødende og på en måde, så eleverne har fri passage mellem lokalerne. Dermed kan de nemt gå fra symaskinen og hen til høvlebænken, men uden at de to maskiner står klos op ad hinanden.

Nye håndværk og design-lokaler giver plads - og støj

Maksimum 16 elever per lærer

På den anden side af sundet må der ikke være mere end 16 elever i et slöjdlokale ad gangen. Men ofte er der mellem 12 og 14.

For en typisk klasse på 24-28 elever betyder det, at halvdelen går ind i det ene lokale, og den anden halvdel i det andet.

"Nogle gange skifter lærerne også lokaler, så vi får vist eleverne, at vi alle er en del af et fælles projekt", siger Inger Degerfält, som i øvrigt er stor tilhænger af, at tekstilsløjd og træ- og metalsløjd er slået sammen.

"Sammenlægningen er godt for faget, fordi eleverne tilegner sig kundskaber, der efterspørges i et moderne samfund, men også fordi der bliver mindre kønsopdeling. Der bliver færre drenge, der går til træ- og metalsløjd, og piger, som går til tekstilsløjd", siger hun.

"Men slöjd fungerer kun, når der er gode lokaler, gode redskaber, god faglighed og godt samarbejde".