Elev-elev relationens betydning i Den Relationelle Skole

Denne artikel er den første af tre, om den Relationelle Skole, som jeg tidligere har annonceret her på LinkedIn. Artiklen bygger på den opfattelse at næsten alt læring er relationel og, at stort set ingen læring foregår I et tomrum.

Læringssynet er systemisk, hvilket i denne sammenhæng betyder, at læring sker I samspillet mellem individer (psykiske systemer), som når de interagerer udgør et fællesskab (et socialt system). Individet, der lærer, styres af sin bevidsthed, medens samspillet i fællesskabet (det sociale system) styres af kommunikation der kan være både verbal og nonverbal. (Luhmann, 2002)

Når der kommunikeres I et socialt system, som for eksempel en undervisningssammenhæng, vil individet, der lytter til kommunikationen åbne for de input, der kommer og holde dem op i mod den viden og den opfattelse hun har I forvejen i sin bevidsthed.

Passer det hun ser og høre til hendes eksisterende viden og overbevisning vil hun skabe ny viden, der bliver en del af hendes bevidsthed. Der er med dette skabt en udvikling af hendes bevidsthed – der er skabt læring.

Passer den opfattede kommunikation ikke til hendes eksisterende overbevisning og viden, for eksempel fordi den er for svær at forstå eller er for let og overfladisk, kasseres den og dermed skaber den ingen udvikling I bevidstheden – og dermed skaber den heller ingen læring. (Maturana, 2011)

Med denne korte, men intense introduktion til systemteoretisk opfattelse af læring, håber jeg ikke at jeg har tabt halvdelen af læserne. 

I stedet er det relevant at spørge sig selv, hvad det så er, der kan skabe den ønskede læring I det forum, som jeg med et mere dansk ord vil kalde læringsfællesskabet?. Dette spørgsmål vil jeg forsøge at besvare med fokus rettet mod den interaktion, der finder sted mellem elever, som ligestillede.

Med et kort spring tilbage i systemteorien, så er tilhørsforholdet til et fællesskab betinget af, at individet (det psykiske system) er i stand til at gøre sin position og sin rolle synlig for de andre individer i fællesskabet, således at det giver mening for de andre at kommunikere med netop dette individ. Formår individet ikke at skabe denne mening og synlighed reduceres dennes betydning for fællesskabet, hvilket i værste fald kan resultere i eksklusion heraf.

Professor John Hattie skriver i sin bog Synlig Læring for lærere (2013), der bygger på Metasyntesen Visible Learning (2009) at elever, der ikke føler sig som en del af fællesskabet kan udvikle disintegration og præstere på et lavere niveau end ellers. Denne konstatering underbygger stærkt ovenstående, lidt snørklede systemteoretiske formulering.

Denne konstatering gør det også nødvendigt, at skoler landet over prioriterer at opbygge meningsfulde fællesskaber i skolen, hvor kontakten mellem de enkelte elever altid giver mening og hvor alle elever – uanset deres rolle og position i fællesskabet – er synlige i fællesskabet. Dette vil fremme og styrke inkluderende børne- og læringsfællesskaber, hvor stærke relationer kan blomstre og udvikles. Dette kan for eksempel gøres ved helt eller delvist at implementerer en Teambaseret pædagogik, hvor alle elever I en Teamstruktur tager ansvar for hinanden, for teamet og for det faglige, sociale og praktiske ansvar. (Wedel, 2017).

I skolens praksis kan og bør det relationelle arbejde styrkes. Udover en Teambaseret Pædagogik, som er nævnt ovenfor, kan man også - for at styrke den relationelle udvikling blandt eleverne - arbejde med Peer Monitoring, hvor elever holder øje med hinandens indsats og arbejdsstrategier, samt træder til og hjælper, hvor de oplever behov herfor.

I samme grad styrker brugen af Peer Feedback elevernes indbyrdes relation. Der kan nævnes en række flere tiltag, der kan styrke elevernes relationelle tillid. Jeg kan, som eksempel henvise til min bog om Peer Learning, der udkom fra Hans Reitzels forlag 27. marts 2017.

Min pointe er, at man bør have fokus på den stigende individualisering og deraf risiko for afpersonalisering i skolen og være opmærksomme på, at læring er relationel. Det handler om at opbygge og stimulere elevernes relationskompetencer og styrke fællesskaber, der bygger på relationel tillid og som skaber læring i fællesskaber, der bygger på Interaktion mellem ligestillede.

Forskning (Nuthall, 2007) har vist, at netop samspillet mellem ligestillede har enddog meget stor betydning for elevernes læring.

At gå den vej og at have dette fokus vigtige byggesten til Den Relationelle Skole.

Referenceoversigt

Hattie J. (2009), Visible Learning, a synthesis of over 800 analyses relating to achievement. Routledge

Hattie J. (2012), Visible Learning for teachers, Routledge

Hattie J. (2013), Synlig læring – for lærere, Dafolo

Luhmann N.(2002), Inklusion og Eksklusion, Distinktion nr. 4

Luhmann N. (2002), Samfundets uddannelsessystem, Hans Reitzels Forlag

Maturana G.(2011), Fra væren til handlen, Forlaget Mindspace

Wedel N. (2017), Peer Learning, Hans Reitzels Forlag

Skrevet af