I Tønder skal alle elever til 9.-klasseprøven i tysk

Som et led i Tønder Kommunes massive tysksatsning er eleverne fra næste sommer sikre på, at de skal til prøve i både mundtlig og skriftlig tysk. Det sker for, at kommunen kan følge med i elevernes fremskridt i tysk.

Publiceret

Så meget tysk har de i Tønder

Eleverne har tematisk undervisning i tysk svarende 30 timer omåret i de tre første år. På 3.-4. årgang har eleverne én lektiontysk om ugen, og i 5. og 6. klasse har eleverne en ekstra lektionend det vejledende timetal. Udskolingseleverne følger detvejledende timetal. De ekstra timer til tysk tages fra denunderstøttende undervisning. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man grænser op til nabolandet Tyskland, er det en rigtig god ide, at eleverne bliver ekstra gode til tysk.

Det mener man i Tønder Kommune, og derfor har man satset massivt på at styrke faget ved, at alle elever skal lære tysk allerede fra børnehaveklassen, og samtidig har eleverne i Tønder også én lektion mere i tysk end det vejledende timetal i 5. og 6. klasse.

Når man allerede kan synge på tysk i børnehaveklassen

Og så har kommunen vedtaget et mål om, at eleverne i 2025 skal opnå mindst ligeså gode karakterer i tysk som i engelsk ved 9.-klasseprøven.

"For at vi kunne måle på vores målsætning, var der brug for, at eleverne rent bliver målt på deres tyskkundskaber ved 9. klasseprøven. Og da prøven kun er til udtræk, har vi nogle år kun haft én klasse i hele kommunen, som har været op i enten skriftlig eller mundtlig tysk. Det er simpelthen for lidt til, at vi kan følge med i, om eleverne bliver dygtigere til tysk efter, at vi har givet langt flere timer til faget", fortæller skolekonsulent i kommunen Lene Nørgaard Hansen.

Skolekonsulent: Eleverne vil stadig være bedst til engelsk

Kommunen søgte derfor tidligere på året Undervisningsministeriet om lov til at indføre bundne prøver i begge tyskprøver. Og kort ført sommerferien fik kommunen grønt lyst til at sætte tysk på listen over faste prøvefag fra næste sommer og to år frem.

"Det er det maksimale, man kan få, når man søger om en forsøgsordning. Men jeg har en klar opfattelse af, at ministeriet er villige til at forlænge den, eller at der kommer en ny lovgivning på området, som giver nye muligheder", vurderer hun.

Forslag i Tønder: Meget mere og meget tidligere tysk i skolen 

Selvom ambitionen er, at eleverne skal score mindst samme karakterer som i engelsk, betyder det dog ikke, at kommunen forventer, at eleverne kommer til at mestre tysk ligesom godt som engelsk.

"Prøverne i engelsk er sværere, så karakterne er ikke direkte sammenlignelige", forklarer hun.

Tønder har sammen med den anden kommune, der grænser op til nabolandet, Aabenraa, modtaget midler fra A.P. Møller-fonden til at opkvalificere det pædagogiske personale til at undervise i tysk i indskolingen.

"Der er jo ingen, der er uddannet til at undervise i tysk i indskolingen, så vi bruger pengene til at uddanne en tyskvejleder på hver skole. Tillige er undervisere i tidlig tysk blevet tilbudt en sprogcamp tre gange á to dage. Og det behøver ikke nødvendigvis være en lærer. Det kan også være en pædagog eller en børnehaveklasseleder".

I Tønder er børnene blandede i indskolingen, så børn fra børnehaveklassealderen til 2. klasse går i samme klasse.