Skoleleder nomineret til Årets dansker

Skoleleder Rani Hørlyck fra Søndervangskolen i Aarhus er nomineret til Berlingskes pris som "Årets dansker". Skolen ligger i et af de mest socialt belastede områder i landet, og 98 procent af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk. På ti år er karaktergennemsnittet fordoblet og både elevers og læreres fravær reduceret. "Hvor mange taler om at løse problemet med og på de såkaldte ghettoskoler, er Rani Hørlyck en af dem, der gør noget ved sagen - ude i den konkrete virkelighed", lyder det i motivationen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Berlingske: Hun former skolen efter børnene