Kommunalvalg 2017
0   5

Et indspark i valgkampen

»Fællesskabets skole er fundamentet for vores børns og Danmarks fremtid. Folkeskolen er afgørende for vores børns muligheder for at takle de udfordringer, de møder i livet, og folkeskolen er afgørende for vores demokratiske samfund«.

Budskabet kommer fra de tre faglige organisationer FOA, 3F og Danmarks Lærerforening, der er gået sammen om at udgive en bog om folkeskolens betydning. I bogen fortæller en række kendte danskere om den store forskel, som folkeskolen har haft for dem.

»Når vi ser på det danske samfunds sammenhængskraft, så er der ikke meget tilbage. Vi læser ikke længere de samme aviser. Det er kun til dels i daginstitutioner og i udpræget grad i folkeskolen, at vi mødes på kryds og tværs. Det ville være katastrofalt, hvis vi ender i en situation, hvor hver indkomstgruppe finder sin egen skole. Det er så utroligt vigtigt, at folkeskolen er en fælles skole for os alle sammen«, siger FOA's formand, Dennis Kristensen.

Artiklen fortsætter under banneret

Uddrag fra bogen

Folkeskolen hjalp mig med at blive dansk

Abdel Aziz Mahmoud, journalist og tv-vært, gik på Østre Skole i Middelfart og Toftehøjskolen i Ølstykke

»Jeg var rigtig glad for folkeskolen. Den har ikke kun betydet noget for mig fagligt og socialt, men også for min dannelse og min opvækst. Noget af det vigtigste, jeg har fået med fra folkeskolen, var princippet om solidaritet. Lige fra 'klassens time' til elevrådet og til den måde, klasselæreren var på.

Til forældremøder, til klassemøder og til lærer-elev-samtaler har det altid handlet om, hvordan vi kan få alle med i sammenholdet, og hvad skolen og læreren kunne hjælpe mig og de andre elever med, og hvordan vi kom videre. Det var noget, der virkelig satte sig i mig, og som jeg også tog med mig i de sociale sammenhænge, jeg var i.

Jeg kan eksempelvis huske, da jeg endelig blev rigtig cool og begyndte at hænge ud med de cool børn. Da mødtes vi skiftevis hjemme hos hinanden hver onsdag og spiste chips og dip og legede S, P eller K (sandhed, procent eller konsekvens), og det var kun de seje, der måtte være med.

Der var en pige i klassen, der hed Karina, som folk syntes var virkelig nørdet og nederen. Jeg syntes, det var synd for hende, at hun var udenfor, så en af de gange, da vi legede S, P eller K, og jeg fik 'S' for sandhed, så valgte jeg at sige, at jeg var vild med Karina, selv om jeg overhovedet ikke var det. Og gangen efter blev hun inviteret med.

Jeg tror, dét var en af de vigtigste værdier, jeg fik med fra skolen. Det med at man skal huske at have alle med. Måske er det også en meget dansk tankegang: At uanset hvilket politisk parti du holder med, så er der rigtig mange, der har den her solidariske tankegang om, at vi alle skal give en hånd med i samfundet. Og at ingen skal lades tilbage. At vi alle har ansvar, pligt og mulighed for at være noget for nogen. Ligesom i folkeskolen«.

 

Folkeskolen har gjort mig tolerant og forstående

Eske Willerslev, professor i evolutionsbologi ved Københavns Universitet og University of Cambridge, gik på Maglegårdskolen i Hellerup

»Jeg havde en engelsklærer, der bare troede på mig, selv om det objektivt set ikke gik særlig godt, og selv om næsten alle andre tvivlede. Hun sagde altid: 'Jeg ved bare, at han virkelig kan. Jeg ved, at den her dreng har et kæmpe potentiale', og det var, selv om jeg var megadårlig til engelsk - og også kom ud med en virkelig dårlig karakter.

Men det var jo fantastisk at opleve, at der var nogen, der troede på mig. Det har betydet meget for mig, at der var en, der blev ved med at tro på mig og blev ved med at se de positive ting frem for de negative ting, og man kan jo sige, at hun fik ret. Det gik mig jo godt rent intellektuelt, fagligt og karrieremæssigt.

Der var også en anden lærer, der havde stor betydning for mig. Det var min historielærer, som jeg synes formåede at stimulere min interesse for stenalderen og jæger-samler-folket.

Vi svingede meget godt, fordi vi syntes, de samme ting var spændende. Vi havde begge en stor interesse for menneskets forhistorie og for at komme ud i naturen og opleve den, så det ikke bare var noget, du sad og læste dig til, men at du rent faktisk også kom ud at se, føle og mærke den. At man eksempelvis kom ud i Lejre og så, hvordan man lavede en træstamme om til en båd.

De to lærere ser jeg tilbage på med stor taknemmelighed«.

Folkeskolen var mit fristed

Tammi Øst, skuespiller, gik på Østre Farimagsgades Skole på Østerbro i København

»Vi var to skilsmissebørn i klassen. Den anden havde det fint, og jeg havde det mindre fint. Tingene blev meget turbulente, forvirrende, utrygge og svære at navigere i derhjemme, så skolen blev mit fristed.

Det var et trygt sted, hvor jeg følte mig godt tilpas. Især på grund af Marlis. Hun gjorde nærmest klassen til en lille søskendeflok, der kunne finde ud af at passe på hinanden. Marlis havde noget, man ikke kan købe sig til: naturlig autoritet. Hun lærte os, at vi skulle tage os af de svage, og hun lærte os, at selv om der var nogle, der var fagligt dygtige, så var det ikke nødvendigvis det mest interessante at være. Hun introducerede nærmest de mange intelligenser, inden ­Howard Gardner gjorde.

Hun nedvurderede ikke det, at jeg var god i skolen, men hun gjorde mig bare opmærksom på, at der var andre ting end det. At det ikke var det eneste saliggørende, og at det ikke var den eneste kvalitet, man kunne have her i livet.

Det kom til at betyde meget, at hun var så fantastisk og rummelig. Den dag i dag sidder det dybt i mig, at man skal bestræbe sig på at blive og være et godt menneske. At man skal prøve at forstå så mange mennesker som muligt, og at man skal se og rumme andre mennesker for det, de er.

Jeg tror ikke, jeg kunne have lært det derhjemme. Jeg oplevede som barn meget modstand blandt andet på grund af skilsmissen, og derfor kunne man hurtigt risikere at komme i et underskud, som gjorde, at man mistede orienteringen, når man var så lille. Når ting er rod, når de ikke er strukturerede, eller man ikke ved, hvem man kan stole på, og der er ting, man må lyve om, og ting, man ikke må sige, hvor ens almene begreber om rigtigt og forkert bliver ubalancerede, så tror jeg, det er svært selv at finde et godt pejlemærke som lille og sige: 'Jeg vil alligevel gerne være et godt menneske'«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ