Samfundsfag
0   5

Tinglevs elever blev kommunalpolitikere for en dag:
 Fyr lærere, og byg 
en svømmehal?

Aabenraas rådhus åbner dørene for elever, der har lyst til at kigge indenfor i kommunalpolitikkens univers. Tinglev Skole tog på besøg og debatterede lokalpolitiske dilemmaer.

Kommunalpolitik er muligvis ikke det mest sexede fænomen i verdenshistorien, men det er måske, fordi man sjældent får lov til at kigge ind i maskinrummet og se, hvad der driver det kommunale meningsværk, mener Rune Højer, som er kommunikationskonsulent i Aabenraa Kommune:

»Ordet 'kommunal' lyder så kedeligt. Det er vigtigt at se, at det grundlæggende faktisk handler om meninger, holdninger og følelser«, siger han.

Vi står i den tomme rådhussal ved siden af det runde bord, hvor kommunalpolitikerne hver uge træffer beslutninger om byggetilladelser, infrastruktur, skolevæsen og derudover stort set alt, som har betydning for lokalsamfundet. Bag magtens cirkel har Rune Højer sørget for, at der står borde med sodavand og kaffe til eleverne fra Tinglev Skole, som om fem minutter ankommer til Aabenraas rådhus.

Fra ismer til lokalpolitik

»At vide noget om valget i sin kommune er en del af at være en demokratisk borger, og det vægter vi højt i vores undervisning«, siger Per Andersen, der er samfundsfagslærer for 9. klasse på Tinglev Skole.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi skal til at arbejde med de ismer og politiske grundfilosofier, som ligger bag ved kommunalpolitikken. Det er vigtigt, at eleverne forstår den her helt overordnede sammenhæng, der starter helt oppe i ideologierne, og som løber ned gennem partipolitikken og ud til den afgørende beslutning i kommunerne«, forklarer han.

Som forberedelse til besøget på rådhuset blev klassen inddelt i fire partier, som hver skulle tage stilling til to politiske beslutningsforslag, der begge giver anledning til den slags vurderinger, som de politiske udvalg foretager på rådhuset.

»Eleverne var engagerede i dilemmaerne, fordi de var konkrete og håndterbare, og jeg kan også mærke på dem, at de synes, det er spændende at være inde og opleve rådhussalen«, siger Per Andersen.

Dagens lokale dilemma

Efter at eleverne er ankommet og har fået en kort rundvisning, er det blevet tid til formiddagens hovedbegivenhed. Med reserverede miner får 9.-klasseeleverne positioneret sig i deres partier, som imidlertid ikke har noget forudindtaget politisk afsæt, fordi eleverne, ifølge Rune Højer, bør have mulighed for selv at tage stilling uden at skulle være bundet op på en på forhånd bestemt dagsorden.

Ved hver plads står mikrofonerne tændt, og på den ene væg hænger portrættet af borgmester Tove Larsen, som vagtsomt spejder ud over den sal, hvor hun selv sad i mange år indtil valget i 2013. Rune Højer har påtaget sig hvervet som ordstyrer og læser det første beslutningsforslag op:

»Mange borgere ønsker sig en ny svømmehal i Aabenraa, og nu vil politikerne gerne opfylde det ønske. Men svømmehaller er dyre. De første beregninger viser, at det vil koste 20 millioner kroner, som skal findes et sted«.

Her kommer dilemmaet på banen: Forvaltningen har udarbejdet tre finansieringsforslag, som eleverne kan vælge imellem, hvis de beslutter sig for, at svømmehallen bør opføres. Rune Højer fortsætter sin oplæsning:

»1. Kommunen fyrer 25 folkeskolelærere på jeres skole. 2. Kommunen stopper med at give tilskud til alle idrætsforeninger i kommunen, hvilket betyder, at håndbold, fodbold, badminton og svømmeforeninger må lukke. 3. Alle idrætshaller i Aabenraa Kommune lukkes«.

For, imod og midtimellem

FÅ NY VIDEN OM HISTORIE OG SAMFUNDSFAG

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag i folkeskolen. I netværket kan du sparre med over 6.000 kolleger, dele viden og få ny inspiration om dine fag.

Partierne, som hver har fået tildelt en af fire farver, giver udtryk for deres vurdering gennem den valgte ordstyrer. Alle partierne synes imidlertid at være af samme holdning: Konsekvenserne ved opførelsen af en ny svømmehal er for store.

»Hvordan vil I forklare over for borgerne, at de ikke får en ny svømmehal?« spørger Rune Højer.

»Hvis de små skoler lukker, skal forældrene køre langt med deres børn, og det vil skabe utilfredshed«, svarer en af ordstyrerne. »Hvis foreningslivet lukker, bliver borgerne også sure, og hvis idrætshallerne lukker, vil det også være et problem. Uanset hvad vi gør, kan vi ikke tilfredsstille alle borgere«, konkluderer eleverne.

Medlemmerne hos det grønne parti ser imidlertid en udvej. »Man kunne jo vælge at fyre de 25 lærere på flere skoler, sådan at man ikke skal lukke nogle skoler ned«, foreslår ordstyreren pragmatisk.

»Men hvad skal de 25 lærere så lave i stedet for?« spørges der fra den anden side af bordet.

»Man kan altid flytte til en ny by og søge et nyt arbejde. Ellers kan man få kontanthjælp. Der er altid muligheder, hvis man bliver fyret«.

»Men det er da dumt at fyre lærere for at bygge en ny svømmehal, når der allerede er en svømmehal i forvejen, som de kan bruge«.

»Ved at bygge en ny svømmehal vil man jo skabe attraktion og omtale af Aabenraa, så der kommer flere til byen«.

»Hvis der er en lille gruppe mennesker, der gerne vil ud at svømme, skal det ikke gå ud over 25 lærere«.

Afstemning

Argumenterne er blevet affyret, holdningerne afvejet, og Rune Højer mener, at det er tid til at gå til afstemningen. »Hvor mange er for at fyre 25 lærere på forskellige skoler for at få råd til en ny svømmehal?«

Tre elever rejser sig.

»Hvor mange er imod?« spørger Rune Højer derefter.

Lyden af skramlende stoleben er ikke til at tage fejl af. Forslaget er nedstemt.

Per Andersen har været glad for sin klasses besøg på rådhuset. Det er heller ikke første gang, at han går den ekstra mil for at få lokalpolitikken ind i klasseværelset. Sidst der var valg, havde skolen for eksempel besøg af lokale ungdomspolitikere, som stillede op til en paneldebat styret af en lokal journalist.

Bruger I altid så meget tid på kommunalpolitik, eller er det kun i anledning af kommunalvalget?

»Ismer og landspolitik er en del af samfundsfagsundervisningen i alle år, men det er kun hvert fjerde år, at vi dykker ordentligt ned i det kommunalpolitiske«, indrømmer Per Andersen. Han så gerne, at undervisningen i politik og demokrati fyldte mere: »Det er jo egentlig ærgerligt, at vi ikke har tiden hvert år, for kommunalpolitikken er jo den form for politik, der er nærmest eleverne«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.652 andre er allerede tilmeldt