Blog
0   19

Hvorfor tysk? – derfor!

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Vi venter stadig på en national sprogstrategi. Mens vi venter, kan det blandt andet på gymnasieskolen.dk konstateres, at sprogfagene – herunder tysk, trods intentionerne i gymnasiereformen, stadig er i krise. Midt i mismodigheden - konstateres, at en række danske personligheder har et optimistisk forhold til faget. Lad os håbe, at de positive tanker vil smitte af på de politikere, der i sidste ende er beslutningstagere for, hvorledes fremtiden skal forme sig for faget tysk.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Grund til pessimisme

Som skrevet kunne man på gymnasieskolen.dk den 2. november blandt andet læse: ”I år har kun 11,3 procent af eleverne i det almene gymnasium valgt en studieretning med sprog som førsteprioritet. Det viser en ny undersøgelse, som Danske Gymnasier har lavet. Det er næsten en halvering siden 2012". Hertil kommer ifølge GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen, at “Andelen af studenter med tre eller flere sprog er faldet fra 33 procent i 2007 til kun 4 procent i 2015, og vi har desværre ikke på noget tidspunkt været overbeviste om, at reformen ville styrke sprogfagene”, og hun uddyber “Noget kunne tyde på, at de midler, man har taget i brug for at styrke sprogfagene, ikke er tilstrækkelige eller de rigtige. Det er bekymrende.“

Sprogfagene har over en længere periode været i krise. Derfor var en af intentionerne med den nye reform at styrke sprogfagene. Men det ser altså ikke ud til at være lykkedes.

Regeringens Tysklandsstrategi for 2016

Siden februar 2016 har regeringen dog haft positive intentioner, som det blandt andet fremgår af Tysklandsstrategien: ”Tysklandsstrategien omfatter derfor også nye tiltag rettet mod den danske undervisningssektor med sigte på at styrke sprogkompetencer i tysk såvel som udvekslingsforløb og erhvervs- praktikordninger, der kan øge kendskabet til Tyskland og tysk sprog.”” Kendskab til Tyskland og tysk sprog er vigtigt for at få succes på det store tyske marked. Bedre tyskkundskaber i den danske eksportsektor vil kunne styrke dansk samhandel med Tyskland”.

Og i forbindelse med strategiens offentliggørelse udtalte udenrigsminister Kristian Jensen (V) blandt andet: “Kendskabet til tysk er faldende. Og utilstrækkeligt kendskab til tysk er en barriere, når man vil ind på det tyske marked. Det vil vi gøre noget ved. Vi sætter ind med en langsigtet indsats for at sikre tilstrækkelige tyskkundskaber i Danmark. Vi vil også på kort sigt sætte ind med målrettede tiltag. Mange unge har kun basale tyskkundskaber med fra folkeskolen. Praktik og udveksling kan rette op på det”. Det er derfor med spænding, at vi som tysklærere venter på tolkningen af, hvad der ligger i begrebet ”på kort sigt”. Hvad der for faget tysk skal ske på længere sigt vil vel fremgå af den kommende sprogstrategi, der forhåbentlig lægger op til politikernes intentioner.

Mens vi venter

Mens vi venter, vil jeg lade nogle kendte danskere komme til orde. Citaterne er hentet fra tidsskriftet ”Grænsen” nr. 5/oktober 2016.

Set fra Vor Herres synspunkt

Per Øhrgaard, dansk litteraturforsker, professor i germansk filologi ved Københavns Universitet 1980-2003, professor ved Copenhagen Business School 2003-2014:

”Danske unge skal altså ikke lære tysk for at styrke handelsbalancen. De skal lære tysk og alt muligt andet for deres egen skyld: For at udvide deres sproglige og kulturelle horisont. At de så ad åre kan bruge det tyske sprog i forskellige sammenhænge, herunder i erhvervslivet, er en anden sag. Men det er fuldstændig ude i hampen at tage udgangspunkt i markedet, når man vil plædere for mere tysk på landets uddannelsesinstitutioner”.

Og samme Per Ørgaard udtaler i anden sammenhæng: ”Set fra Vorherres synspunkt er tysk ikke et bedre sprog end alle andre. Men det har det været for mig, og sådan håber jeg også, det vil blive for flere danskere i fremtiden.”

Ellen Trane Nørby (V) Tidligere undervisningsminister og nuværende sundhedsminister: ”Jeg håber, at unge i dag vil se mulighederne i at have gode tyske sprogkundskaber. Ikke bare i Tyskland, men også herhjemme er der masser af muligheder både erhvervsmæssigt og kulturelt, hvis man er god til tysk”.

Mette Bock – Kultur- og kirkeminister (LA)

”Jeg taler ikke tysk som en ørn, snarere som en gråspurv. Men jeg læser og forstår sproget ubesværet.  Og ja – det gør en kæmpe forskel. For sprog er også melodier og nuancer, der ikke kan oversættes. Sprog vækker følelser og åbner for kulturel indsigt”.

Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand og tidligere adm. direktør i Danfoss: ”Jeg håber, at unge i dag vil se mulighederne i at have gode tyske sprogkundskaber. Ikke bare i Tyskland, men også herhjemme er der masser af muligheder både erhvervsmæssigt og kulturelt, hvis man er god til tysk”.

Og lad mig slutte med…

Lykke Friis prorektor ved Københavns Universitet: "Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter."

Tyskfaget med udgangspunkt i folkeskolen lever stadig og skaber forhåbentlig grobund for fagets fremtid – alt imens vi venter på den nationale sprogstrategi.

 

 

 

 

 

 

 

.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.825 andre er allerede tilmeldt
Få mere om tysk og fransk

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for tysk og fransk?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det vigtigste fra netværket.

 

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.