Krypteringsdagen på kommunikationsmuseet Enigma var en øjenåbner i teknologisk forståelse for 6. klassen, som blandt andet fik til opgave at kommunikere med amerikanerne om om Anden Verdenskrig.

Kryptering som digital dannelse

En 6.-klasse arbejdede med en gammel, tysk enigma-maskine fra 2. verdenskrig og skulle kryptere deres navne og lære at passe på deres data, som en del af Engineering Day i dag. Læreren Johnny Bremer Christensen går ind for i digital dannelse allerede i 1. og 2. klasse.

Publiceret

Engineering day

Engineering Day er en del af Engineering i skolen, som er etsamarbejde mellem Engineer the future, Naturvidenskabernes Hus,Astra og VIA University College, finansieret af Villum Fonden,Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller Fonden. Omkring 400lærere har bedt om at få tilsendt engineering-opgaver oglærervejledninger. Engineering Day løber fra den 6. til den 10.november. For de fleste foregår det lokalt på skolen,hvor eleverne kan arbejde med en af to engineering-opgaver, som erskabt til mellemtrinnet og udskolingen. Det tager cirka tre timerat afholde Engineering Day.

"Jeg synes, det er meget vigtigt, at eleverne får forståelse for det digitale, det er nødvendigt", siger lærer Johnny Bremer Christensen fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole.
Eleverne fik forståelse for, at koder og kryptering ikke er noget nymodens pjat, men stammer tilbage fra romertiden, her vises et Cæsar-kode.
Eleverne stiftede bekendskab med kommunikation som den tog sig ud i gamle dage.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En gammel, irret krypteringsmaskine fra 2. verdenskrig var omdrejningspunktet, da 6. klasse fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole i dag arbejdede med at lære at sende krypterede beskeder på kommunikationsmuseet Enigma på Østerbro i København.

Der blev både morset og arbejdet med binære tal, da eleverne skulle prøve at kryptere deres navne. Krypteringsmaskinen fra 1945 er fundet på bunden af Flensborg Fjord, hvor den formentlig er dumpet i havet af tyskerne i forbindelse med krigens afslutning, og eleverne hørte om, hvordan mennesket siden romertiden har brugt kryptering. 

Lærer Johnny Bremer Christensen havde valgt at tage sin klasse med til denne Engineering Day i kryptering på kommunikationsmuseet.

Det hel startede med, at en underviser i rollen som officer meddelte, at 2. Verdenskrig var brudt ud, og at eleverne skulle kommunikere med amerikanerne ved at morse og bruge koder. Desuden fik eleverne udleveret koordinater til nogle steder, hvor der ville falde bomber, og det udløste en del aktivitet.

Byg en tidsmåler på Engineering Day

"Eleverne synes, det er spændende, og de får en forståelse for, hvor vigtigt det er at beskytte sine data. Jeg arbejder selv med det på min skole, og på et tidspunkt har jeg undervist i 1. og 2. klasse om databeskyttelse, men det synes nogle af mine kolleger var lige tidligt nok", siger Johnny Bremer Christensen.

Han er positiv over for, at skolerne nu skal arbejde med teknologiforståelse.

"Jeg underviser selv i kodning, og det ser jeg som en del af digital dannelse. Jeg synes, det er meget vigtigt, at eleverne får forståelse for at beskytte deres data", siger Johnny Bremer Christensen.

Hvad kan vi bruge en Engineering Day til?

 

"For eksempel tager man afsæt i, hvad der sker der, når eleverne søger på nettet, hvordan deres søgning bliver tracket. De er vigtigt at vide, når de lever halvdelen af deres liv på nettet, siger Johnny Bremer Christensen. 

 

Eleverne levede sig ind i rollen som kommunikationsteknologiske pionérer ved at skulle bygge deres eget kommunikationsredskab og sende krypterede beskeder ved hjælp af såkaldte Little Bits, der er små farvestrålende elektroniske komponenter.

Et par af eleverne gav dog udtryk for, at det var kedeligt, når der var ventetid.