"Mange lærere har formentlig fået granatchok over, at alle de ting de har skullet have med i undervisningen med alle de bindende mål. Nu skal de ikke mere, nu kan de. Det er simpelthen så godt", siger næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen Carl Kinze.

Tysklærerforening: Færre bindende mål vil give større tysk-glæde

Det kommer både lærerne og elever til glæde, at de flere end 3000 bindende mål fra december står til at blive vejledende, lyder det fra Tysklærerforeningen, som dog glæder sig over, at kompetencemålene består.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

1. december markerer ikke kun starten på årets julemåned, det forventes også at blive dagen, hvor Folketinget gør de flere end 3000 bindende færdigheds- og vidensmål vejledende.

Riisager: Færre bindende mål 1. december

De færre bindende mål har vakt glæde blandt mange politikere og de faglige organisationer i og omkring skolen.

Og også næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen Carl Kinze glæder sig over, at der med stor sandsynlighed bliver langt færre mål at skulle følge.

"Mange lærere har formentlig fået granatchok over, at alle de ting de har skullet have med i undervisningen med alle de bindende mål. Nu skal de ikke mere, nu kan de. Det er simpelthen så godt", siger han og fortsætter.

Færre bindende mål: Lærer frygter, idræt bliver aktivitetsfag

"Når man stiller så mange ting op, som man skal sætte kryds ved, så er det demotiverende for lærerne, og det har også en afsmittende effekt på eleverne. Det løsner spændetrøjen, og det giver et potentiale for en mere motiverende undervisning", siger han og tilføjer, at han i øvrigt mener, at den kommende lovændring vil være til gavn for alle undervisningsfag.

Samtidig mener han, at det er fornuftigt, at kompetencemålene består.

"Hvis man slipper det hele fri, så kan det havne i den anden grøft, hvor der ikke er nogen form for endemål med undervisningen. Og det ønsker vi ikke".

Fælles mål-debat: Udsigt til et opgør med målstyring og tvungne læringsplatforme?

Fredag den 13. oktober mødtes partierne til førstebehandlingen af forslaget om at ændre statussen for de 3.170 færdigheds- og vidensmål fra obligatoriske til vejledende.

Og her gav hele forligskredsen bag folkeskolereform udtryk for, at de støtter forslaget.