"Lad mig give jer konklusionen først. Vi står overfor en voldsom stor opgave. Det viser de seneste 15 år af min forskning".

Lektor Rasmus Willig fra Roskilde Universitet gik hårdt på i sit oplæg på Skoleledernes årsmøde i sidste uge. Han forsker i begrebet kritik, og hvordan vi reagerer på kritik og har sammen med den norske professor Arne Johan Vetlesen skrevet bogen 'Hvad skal vi svare?' Den beskriver, hvordan vi er blevet fanget i konkurrencestaten.

"I lærte at spørge kritisk, da I gik i skole. Dengang var lærerne glade for kritiske spørgsmål, for kritik var en motor for forandring. Nu har I været på massevis af kurser, hvor I har lært at fortælle den positive historie, og i takt med at flere bliver stressede og udbrændte, bliver vi bedt om at være mere robuste", sagde Rasmus Willig til skolelederne.

Fra medindflydelser over medhør til medgørlig

I dag er rammerne for at ytre sig blevet udvandet. Også selv om det handler om noget kritisabelt, samfundet bør kende til.

"Jeg interviewede en politibetjent med 22 års erfaring. Til at begyndte med havde han medindflydelse. Så fulgte en lang periode, hvor han var sat på medhør, og nu skal han bare være medgørlig", sagde Rasmus Willig.

Skoleledere: Vi kan ikke agere på populistiske hurtigløsninger

Vi undgår at tale om vigtige opgaver, fordi vi er forblændet af konkurrencestatens evne til at censurere, mener han.

"I 2015 fik vi en ny betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed, fordi færre ytrede sig. Vi ser gerne, at de offentligt ansatte, som er tættest på konsekvenserne af politiske beslutninger, fortæller om disse konsekvenser. Men samtidig bliver forskere underlagt dobbelt tavshedspligt. Det betyder, at det ikke må ytre sig på baggrund af deres egne forskningsresultater, og de må heller ikke sige, at de ikke må ytre sig. Det betyder, at de bare skal lægge røret på, når en journalist ringer."

Galt at pille ved demokratiets grundlæggende vilkår

På samme måde fik Danmark en ny offentlighedslov, som blev fremlagt som 26 forbedringer. Det er siden dokumenteret, at alle 26 ændringer forringer muligheden for at få aktindsigt, sagde Rasmus Willig og gav endnu et par eksempler på den indskrænkede ytringsfrihed.

"Lad os sige, at jeg anmelder en demonstration på Rådhuspladsen. Vi tager derind i 16 busser. Blandt os er to autonome, som kaster brosten gennem nogle forretningsvinduer. På grund af respektpakken kan jeg blive gjort kollektiv ansvarlig for deres handling".

Historiker til skoleledere: I får ikke flere penge at drive skole for

Rasmus Willig legede videre med tankeeksperimentet og lod busserne køre passagererne over grænsen efter billige bajere.

"I drikker hver to, og jeg drikker 12. Jeg tager mikrofonen og siger, at jeg er den nye Jesus, men jeg kommer ikke med fred. Jeg kommer med vold. I sætter mig af bussen, og jeg bliver tiltalt for at være hadprædikant. Der sker et systematisk angreb på retsstaten, og vi ved, at det går ravruskende galt, når man piller ved demokratiets grundlæggende vilkår".

Du er som en have fyldt med ukrudt

Rasmus Willig gav en i sit foredrag masse eksempler på, hvordan medarbejdere konkret mødes, når de fremfører kritik. Altså hvordan der svares af konkurrencestatens ledere:

• Negativitet avler negativitet.
• Du er da vist udbrændt.
• Du er et brokkehoved. Hvad kan du selv gøre for at få det bedre?
• Hvis du ikke er med os, er du imod os.
• Vær bare glad for, at du overhovedet har et job.
• Vi skal ikke bruge krudt på det, vi ikke kan ændre på.
• Jeg hører, hvad du siger, men det bliver ikke anderledes.
• Du er en dinosaur.
• Det er ikke stenalderen, vi lever i.
• De kan få det til at fungere andre steder.
• Du er som en have fyldt med ukrudt.

"Når I afviser kritik, kommer lærerne i mindre grad til jer med problemer, ligesom I selv i mindre grad går til jeres kommune med kritiske spørgsmål. Jeg har talt med en leder, som fortalte sin leder, at det hele var ved at falde sammen på hendes arbejdsplads. Hun blev bedt om at gå hjem og selv finde det, der skulle til for at rette op på det", fortalte Rasmus Willig.

Ifølge grundloven må censur aldrig genindføres

Kritik er blevet afløst af en anerkendende tilgang i en grad, så det er blevet en ideologi, fremhævede Rasmus Willig:

• Du må se det som en udfordring
• Om du kan lide det eller ej, så skal du være anerkendende.
• Det kommer fra øverste lag, så det er ude af mine hænder.
• Du skal være opmærksom på, hvordan du omtaler problemet, du smitter de andre.
• Lad vær med at tage problemerne på forskud.

"Jeg har ikke kunnet finde en daginstitution eller skole til mine børn, som ikke har en anerkendende tilgang. Det samme har vi på RUC. Vi skal fokusere på det, der virker, og ikke på problemer. Vi har en passus i grundloven om, at censur aldrig må genindføres. Alligevel må vi ikke være kritiske", sagde forskeren.

Skolelederne fik lektier med hjem

Det vil give at alvorligt bagslag, mener Rasmus Willig, som løftede konsekvenserne af konkurrencestatstænkningen op på et højere niveau, nemlig at tiden er ved at løbe ud, når det drejer sig om klima- og biodiversiteten.

Kronprinsessens program mod mobing styrker børns empati

"Alene i min levealder er halvdelen af Europas fuglebestand forsvundet, og om 40 år er der måske lige så meget plastic i havene som fisk. Hvis der overhovedet er fisk tilbage. Så hvilket kritisk spørgsmål vil vores børn stille til os: Hvorfor gør I ikke noget? I ved jo godt, at I sætter samfundet og jorden over styr".

"Konkurrencestatens skadelige virkninger rækker langt ud over vores forestillingsevne"

Man kan sige, velfærdssamfundet bygger på ideen om den materialiserede socialisme, mens konkurrencestaten er liberal.

"Den bæredygtige stat er også en ideologi, nemlig økologernes, men den bygger på naturvidenskab. Og der er en simpel løsning på forandringerne i klimaet og biodiversiteten: I skal lære børnene, at de skal lade være med at spise kød, at de skal cykle i skole, og at de skal blive hjemme i stedet for at rejse. Det er jeres lektier til næste gang, vi mødes", sagde Rasmus Willig til skolelederne.