Blog
1   12

De dygtige er blevet dygtigere

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvis en elev i forvejen præsterer enten middel eller godt i hverdagen, kan han uden de store anstrengelser score et 12-tal i folkeskolens afgangsprøve i engelsk. Den type elev er vi nemlig rigtig gode til i folkeskolen.

I sidste uge kunne man i dette indlæg læse, at hver fjerde 9. klasses-elev fik 12 ved afgangsprøven i engelsk. Formanden for Sproglærerforeningens engelskudvalg Lena Smith Boysen har udtalt, at hun tror, at 12-tallerne faktisk er et udtryk for, at eleverne er blevet dygtigere. 

Engelskundervisningen i udskolingen

Jeg vil give Lena Smith Boysen ret. Men kun delvist. For det er min klare overbevisning, at folkeskolen er bedst til at rykke de elever, der i forvejen klarer sig ret godt. Noget af grunden til det er, at engelskundervisningen i udskolingen primært er tilrettelagt efter de elever, der i forvejen taler engelsk i en eller anden grad. Det meste af undervisningen foregår på engelsk, der skal skrives, læses og fremlægges på engelsk, og engelsksprogede film ses ikke længere med danske undertekster. Der er fokus på kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, og der er fokus på at finpudse det sprog, som eleverne allerede har ret godt styr på.

Hvad med de svage?

Artiklen fortsætter under banneret

Men vi har altså stadig en gruppe enormt svage elever i hver klasse, som ikke har noget engelsk sprog at finpudse. For de hverken taler eller forstår det. De blev hægtet af på et eller andet ukendt tidspunkt på mellemtrinnet sandsynligvis, og når jeg møder dem i udskolingen, kommer de for alvor i problemer, når alt foregår på engelsk. De sidder sammen med deres klassekammerater, som for fleres vedkommende nærmest lever et engelsksproget parallelliv på nettet, mens de selv nærmest ikke kan tælle til ti på engelsk. Disse elever spiller ikke spil, der kræver kommunikation på engelsk, de følger ikke engelsktalende youtubere, og de er faktisk helt ligeglade med at kunne synge med på Ed Sheerans sange.

Alle skal udvikle sig

Folkeskolen er for alle. Det betyder blandt andet, at man ikke skal være en bestemt type eller have bestemte interesser for at kunne lære i folkeskolen. Ja, det er nemmere at lære engelsk, hvis man også beskæftiger sig med det i sin fritid, men som skole skal vi kunne rumme, at ikke alle har dén interesse. Det er vores ansvar at alle udvikler sig – og ikke kun fra 7 til 12.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.493 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen