Blog
0   18

Ingen fremtid for fremmedsprog i flertal?

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Engelskkundskaberne har det ret godt i Danmark og danskerne er generelt gode til dette verdenssprog. Vi kan begå os på engelsk, så vi kan tale med hele verden. Det er selvfølgelig rigtigt. Et aber dabei er desværre at sprogkompetencerne i andre europæiske sprog generelt har det ret skidt her i landet. Efter adskillige års tøven barsles der nu endelig med en sprogstrategi, der forhåbentligt vil gøre ”sprogkagen” større ved at prioritere andre sprog end engelsk og afsætte de fornødne rammer og ressourcer hertil. Hensigtserklæringer og festtaleløfter alene bevarer ikke den sproglige mangfoldighed, men kan i sidste ende ikke forhindre enfoldighedens triumf og mangfoldighedens endeligt.

Man kan befrygte, at vi - hvad fremmedsprog angår- ubønhørligt er på vej fra blandingsskovens frodige og diverse leben til en plantages uniforme mono-kultur. Lytter man i verdens sproglige kakofoni – ja endda i europæisk kontekst - kun til de engelske toner, mistes mange nuancer og sansen for det mere subtile. Uden at vide det, er man efterladt i overfladen og berøvet evnen til at gå længere i dybden. I stedet for at benytte ”den engelske omvej” er der imidlertid ofte en mere direkte vej ad de originale fremmedsprog – vel at mærke dersom man mestrer dem godt nok.

Lige nu kan vi i Danmark dårligt nok tælle til to, hvad fremmedsprog angår. Tysk skal og fransk kan nu udbydes fra femte klasse. Fint for en tidligere start på det andet fremmedsprog, men desværre lidt af en phyrrhus-sejr, da den tidligere sprogstart i femte og sjette klasse til to tredjedele er betalt med ”egne timer”, der er strøget fra den gamle ordnings ottende og niende klasse. I stedet for et tilvalg har vi fået et de facto fravalg af det tredje fremmedsprog, da der de færreste steder i landet er åbnet mulighed for at tage det fravalgte sprog som valgfag i 7. klasse.  Eksamen i disse sprogfag er oven i købet nærmest u-obligatorisk, da 90% af eleverne undgår udtræk og naturligt nok nedprioriterer disse fag.

Artiklen fortsætter under banneret

Det naturlige andet fremmedsprog i Danmark er på grund af nærheds- og nyttighedsprincippet samt kulturelt beset tysk. Tyskland ligger nu engang klos op ad Danmark og tysk og dansk er nærtbeslægtede sprog.  Tysk har 40 % af ordene tilfælles med dansk og der burde være en god vej til læring, da billedsprog, metaforer og ordsprog også tit er de samme.

Ja, der er for få danskere der taler godt nok tysk og det må vi da gøre noget ved. Det er vel bl.a. også derfor regeringen har formuleret sin tysklandsstrategi, der jo ønsker at udvide samhandlen med vores sydlige nabo og flytte aktiviteterne helt ned til alperanden. Sprogfærdigheder i tysk er ikke kun vigtige målt i kroner og ører, men i høj grad også for den mellemfolkelige kulturelle forståelse. Altså kultur i bredeste forstand: gærkulturens sublime produkter såvel som finkulturens berigende udbud, kan man sige.

Den engelske succes har - nok ganske utilsigtet - medført en udbredt forblindelse for det nære og det nyttige i andre sprog. Den ”snigende afvikling” af sproglæringens mangfoldighed her i landet må bremses. Regeringens hertil bebudede sprogstrategi lader stadig vente på sig og dens offentliggørelse er udskudt flere gange. Mon man tør prioritere blandt de ikke-engelske sprog, mon der afsættes de fornødne ressourcer? Gode hensigtserklæringer har det hidtil ikke skortet på. Det tyske sprog har et rammende udtryk for herfor: Lippenbekenntnis (”læbebekendelse”). Vi må inderligt håbe, at sprogstrategien ikke bliver ”et løfte på læberne af de fromme, man løber fra før dagen er omme”.  Men det kræver den rette politiske vilje og ikke mindst handling: med andre ord en økonomisk baseret og prioriteret handleplan. Det vil selvfølgelig ud over penge koste blod, sved og tårer – og hvis ikke det sker, ja så vil alle ikke-engelske sprog om kort tid være totalt atomiserede og da vil både tysk-, fransk- og spansklærere kunne istemme Tom Lehrer sangen ”we all go together when we go!”.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Folkeskolen.dk er lukket for indlæg og kommentarer fra 6. juli og i uge 28 og 29 - vi åbner igen mandag den 23. juli. God ferie!

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.792 andre er allerede tilmeldt