Det skabte stor debat og medieomtale, da Tv2 i september kunne fortælle, at "tusinder af elever forlader folkeskolen uden at tage deres afgangsprøve".

Tallet kom fra en ny rapport fra et Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, som instituttet havde lavet for Tv2's regionale tv-kanaler.

Men faktisk er der ikke den store forskel på, hvor stor en andel, der får eller ikke får et fuldt 9. klasse-bevis, hvis man sammenligner folkeskolen, friskoler og efterskolerne.

»Prøve eller eksamen - kald det, hvad du vil« 

Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Ministeriet definerer et fuldt afgangsbevis som, at eleven har alle otte bundne prøver og to udtrukne prøver.

Og over en årrække på 15 år er der ikke den store forskel at finde fra skoleform til skoleform. 90,7 procent af eleverne i folkeskolen har i perioden forladt folkeskolen med et fuldt bevis, mens 92 procent af eleverne fra en fri- eller privatskole har gjort det samme.

I ministeriets tal indgår både almen- og specialundervisningselever.

Professor: Næsten ingen forskel at se

Ifølge professor på DPU med speciale i statistik Peter Allerup slår tallene fast, at der ikke er den store forskel at finde mellem grundskoletilbuddene.

"Tallene viser, at de ligger relativt ens. At der er en lille forskel, kan muligvis skyldes, at der måske kan være forskellige holdninger til brugsværdien af beviserne. For det kan være, at der en forskel på, hvilken uddannelsesvej vej, eleverne vælger efter grundskolen", siger han og understreger, at han ikke har undersøgt det nærmere.

 "Det kan også være, at der er nogle skoler, som er lidt strammere i forhold til, at man ikke udstikker dispensationer i enkelte fag så let", tilføjer han.

Fravær går igen i pisa-test

Udover udfordringen med at få specialundervisningseleverne igennem et fuldt program af prøver, peger Peter Allerup på, at en del elever mangler én eller flere eksamener, fordi de var syge på eksamensdagen.

"Vi ser det også, når vi laver Pisa og Timss, hvor vi også kan have op til otte procent af eleverne, som ikke deltager, selvom vi gør meget ud af at sige, at det er en fuldkommen uskyldig test, som ikke har betydning for deres skolegang. At procentandelen egentlig er meget ens tyder på, at vi har fat i nogle grundmelodier, som blandt andet er sygdom og meget andet", siger han.

Professor: Efterskoler tager ansvar efter regelændring

Han bemærker også, at andelen af elever med fuldt 9.-klassebevis er meget stabilt over tid for eleverne, der forlader folkeskolen og de frie grundskoler.

Til gengæld er der på efterskolerne sket et markant fald siden 2007 i andelen af elever uden prøvebevis. En udvikling, som nok hænger sammen med, at prøverne i 2007 blev obligatoriske.

Udmelding fra ministeren: Internetprøver består i folkeskolen - for nu i hvert fald

"Når vi kan se, at det har fået andelen ned på samme niveau som for de to andre undervisningstilbud, kan vi se, at efterskolerne i stigende grad påtager sig et ansvar for, at eleverne får et afgangsbevis", lyder det fra Peter Allerup.

Vive konkluderede i sin rapport, at andelen af elever fra folkeskolen, der forlader folkeskolen uden et afgangsbevis, lå på 5,9 procent i perioden 2014-2016.

Vives opgørelse bygger dog på en anden definition end ministeriets. I Vives opgørelse skal man blot have en karakter fra ét humanistisk og ét naturfag for at tælles med som at man har en afgangsprøve. Når ministeriet gør op, skal man have taget samtlige 10 prøver. 

Karakterfald i skriftlige prøver med ekstern censor fortsætter 

Mandag i denne uge offentliggjorde ministeriet karaktererne for de bunde prøver til årets 9. klasseprøver.

Her scorede de frie og private grundskoler det højeste gennemsnit med 7,8. Folkeskoleeleverne endte med et samlet snit på 7,1, mens eleverne på efterskolerne havde et snit på 6,6.