DLF-kongres '17
0   6

Anders Bondo: 
Det hele handler om lærernes rammer 
for at få skolen til at lykkes

Lærerforeningens formand tror på, at det er muligt at komme igennem med bedre vilkår ved overenskomstforhandlingerne til foråret. Han forklarer, hvorfor et folkeskoleideal er vigtigt for lærernes arbejdsvilkår.

På den nyligt overståede kongres i Danmarks Lærerforening blev der vedtaget krav til den overenskomst, som skal forhandles frem til foråret 2018. Der blev også diskuteret demokrati og lærernes foreløbige bud på et ideal for folkeskolen.

Hvorfor bruge en dag på at tale om et ideal for folkeskolen lige op til overenskomstforhandlingerne?

Artiklen fortsætter under banneret

»Ikke mindst efter 2013 skal vi huske på, at der er mange andre ting end overenskomsten, der er helt afgørende for vores medlemmers vilkår. Det, der også er vigtigt for lærerne, er, at vi har en god skole. Vi blev lærere, fordi det er et spændende job, men også fordi vi brænder for eleverne og den skole, vi arbejder i.

Det bekræfter den seneste undersøgelse af lærernes arbejdsliv også. Vi kan se på den interessegruppe, som har været med til at diskutere idealet her det første år, at det har givet dem energi og et løft i deres dagligdag. Det betyder ikke, at de pludselig har mere forberedelsestid eller færre undervisningstimer«.

Tror du ikke, at nogle tænker: Kunne han ikke bare skaffe mig noget mere forberedelsestid, så skal jeg nok selv levere den gode undervisning?

»Jo, det tror jeg bestemt. Men tingene hænger sammen. Jeg sagde, at vi ikke skal have rammerne til at styre visionerne, vi skal have visionerne til at styre rammerne. Der har været alt for meget rammestyring ovenfra. Hvis vi skal kunne vende det om, er et folkeskoleideal et helt nødvendigt initiativ, og jeg synes, at der er ved at ske noget. Det er ikke tilfældigt, at der er et flertal i Folketinget, som fjerner 3.000 obligatoriske mål. Det er, fordi vi er blevet ved med at snakke om, hvad det er for en skole, vi gerne vil have«.

Anders Bondo understreger, at det også betyder noget for den lærer, som møder forældre og politikere, at der er en klar vision for, hvad lærerne vil med folkeskolen. Derfor vil DLF forsøge at få involveret så mange lærere som muligt.

Kongressen vedtog krav, som skal forhandles med KL op til en ny overenskomst i foråret 2018. Anders Bondo tror på, at de er realistiske. Læs om kravene til Overenskomst 18 side 24.

»Vi har involveret hele foreningen og arbejdet frem mod nogle krav, som er vigtige, og som vi også tror på. Man kan jo altid formulere krav om det, vi allerhelst vil. Vi vil for eksempel gerne have 15 procent mere i løn, men vi har altså ikke formuleret et krav om det«.

Hvad med forberedelsestid?

»Det samme gælder selvfølgelig arbejdstid. Vi skal prøve at ramme noget, som vi kan komme igennem med. Vi skal have nogle rammer omkring vores arbejde, så lærerne kan lykkes med deres opgave. Undervisningsmængden skal ikke være større, end at man kan løse alle de opgaver, der er i tilknytning til undervisning - at kunne forberede undervisningen, tale med forældrene, et godt kollegialt samarbejde og have tid til den enkelte elev«.

KL's chefforhandler Michael Ziegler sagde på kongressen, at der ikke er noget, man ikke kan forhandle om. Gjorde det dig mere optimistisk?

»Det her med at de måske føler sig tvunget til at gå ind i nogle forhandlinger, det burde slet ikke være nødvendigt. Der er så mange indikatorer på, at der skal ske noget andet. Jeg nævnte fra kongressens talerstol nogle gange de kæmpeudfordringer, der er med lærere, som forlader folkeskolen, rekrutteringsproblemer og undervisning af ikke-læreruddannede. Det er KL's problem, og det er ministerens problem. Hvis KL ikke er parat til at tage det ansvar på sig, så er det ikke dem, der skal administrere folkeskolen«.

»Vi har jo været virkelig frustrerede, nærmest lidt rystede over, at arbejdsgiverne tidligere i 2017 kunne finde på igen at sige, at der er sat hegnspæle ned omkring lærernes arbejdstid. De andre faglige organisationer har siden udtalt, at det her ikke kun er vores udfordring, det er hele fagbevægelsens udfordring, hvis KL ikke går ind i forhandlingerne. Det tror jeg er et pres, som er med til at flytte dem«.

»Det er vigtigt for mig at understrege, at når vi kæmper for gode vilkår, så burde det lige så meget være KL's dagsorden og for den sags skyld også Folketingets dagsorden, for hvis lærerne ikke har rammer, så de kan lykkes med deres opgaver, så får vi også en dårlig skole«.

Du har fået et så bredt mandat, som du gerne ville have?

»Ja, og det er også et tegn på, at vi er parate. Vi kommer ikke med ultimative krav som dem, vi blev mødt med i 2013, hvor der ikke kunne ændres et komma. Vi er parate til at gå ind i det her rum, men så skal KL altså også gå ind i det - og for den sags skyld også Moderniseringsstyrelsen«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ