Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Græsted-Gilleleje. Hver uge har en god, ny læsehistorie. Og godt for det. Men denne uges rapport viser, at det endnu ikke er godt nok. Den nye undersøgelse af læseaktiviteterne i 75 kommuner bekræfter ganske vist den glædelige tendens: flere og flere elever bliver hurtigere sikre og hurtige læsere.

Undersøgelsen viser, at det er de tidligere 'langsomme og sikre læsere', der bliver i stand til at sætte hastigheden op, uden at det går ud over læseforståelsen. Det går hurtigt bedre for de gode. Men tallene viser også, at de svage læsere ikke får samme udbytte som de stærke.

Situationen er blevet markant bedre siden 1987, hvor hver tredje elev hørte til i gruppen af 'usikre læsere'. I dag er det hver fjerde. I procentpoint er det en flot fremgang, men udviklingen de seneste tre år er ikke tilfredsstillende. Fra 1997 til nu er den svage gruppe kun skrumpet fra 26 til 24 procent. Og det sker vel at mærke, mens den hurtige, sikre gruppe er vokset fra 46 til 53 procent.

Det er dejligt bekræftende - og det giver selvtillid - at være blandt de hurtige og sikre. Men hvordan er det at udvikle og lære, når man hører til i den usikre fjerdedel?

De næste års store læseudfordring ligger i at finde ud af, hvilke pædagogiske strategier der kan støtte den svage gruppe, og en sådan udvikling kræver en bevidst og fælles indsats.

Den nye undersøgelse viser, at de gode resultater opnår eleverne i kommuner, der satser seriøst på ressourcer til undervisning og materialer og efteruddannelse af lærere. Tallene fortæller sort på hvidt, at en vigtig forudsætning for succes er godt uddannede, engagerede lærere, der mærker, at de bakkes aktivt op i deres arbejde af kommunen.

-th

Læs side 12