Lærerfyringer
0   445

Flere lærere kan se frem til en fyreseddel

Mindst hver fjerde kommune nedlægger lærerstillinger i 2010, viser en rundspørge fra DLF. Det fortsætter i de kommende år, forudser to eksperter og begrunder det i dårlig økonomi og faldende børnetal.

Lærere kan ikke længere forvente at sidde sikkert i jobbet. Kort inde i 2010 har Kolding, Langeland, Lolland og Vejle Kommuner allerede delt fyresedler ud til en række lærere, og flere følger efter i resten af året.

Artiklen fortsætter under banneret

Det viser en rundspørge, DLF har foretaget blandt lærerkredsene, og den udvikling er som forventet, mener kommunalforsker Roger Buch fra Journalisthøjskolen i Århus.

»Når riget fattes penge, er politikerne nødt til at se på alle områder og først og fremmest de steder, hvor de bruger mange penge. Derfor kommer de ikke uden om pasning, skole og ældrepleje, når der spares«, siger han.

Kurt Houlberg følger trop. Han er projektchef hos Niras Konsulenterne, der leverer økonomiske nøgletal til kommunernes budgetanalyser.

»Det er ikke de sidste fyringer, vi hører om hverken i år eller fremadrettet.

Trods skattestoppet har kommunerne fået flere og flere penge i kassen under højkonjunkturen, fordi borgerne har tjent flere. Men den finansielle krise fører til flere arbejdsløse og øgede udgifter til kontanthjælp og aktivering af ledige. Det er ikke med politikernes gode vilje, at de skærer i et kommunalt kerneområde som folkeskolen, men der er ikke nogen vej udenom«, siger Kurt Houlberg.

Mange forventede, at kommunalreformen ville føre til stordriftsfordele, men det er ikke sket i særlig stort omfang.

»De sammenbragte kommuner har skullet harmonere deres serviceniveauer, og her har der været tendens til at vælge det højeste. Så trods nedskæringer vil der være borgere, som får bedre service end før reformen«, siger Kurt Houlberg.

Faldende børnetal koster job

En række kommuner har nedlagt skoler netop for at opnå stordriftsfordele. Den udvikling fortsætter og vil koste endnu flere lærere jobbet, forudser de to eksperter.

»Mange kommuner vil se på skolestrukturen i denne valgperiode for at spare på både varme, vedligehold af bygninger og lærere. Antallet af skolebørn falder de næste ti år. Samtidig eksploderer antallet af ældre. Opgaven bliver at flytte penge fra børn til ældre«, siger Roger Buch.

Børnetallet falder fra 753.000 i dag til 711.000 i 2020. Det svarer til et fald på 5,5 procent, men det rammer meget skævt, så i nogle kommuner vil der være større risiko for, at lærere mister jobbet, end i andre.

Roger Buch peger også på, at der i mange kommuner er langt op til grænsen for, hvor mange elever der må være i en klasse.

»Der er helt åbenlyst en stor besparelsesmulighed, og det er netop for at optimere klassestørrelserne, at kommuner nedlægger skoler. De kan spare mange penge ved at løfte klassekvotienten fra 21-22 til 26 elever«.

Også Kurt Houlberg peger på, at der bliver behov for færre lærere, efterhånden som kommunerne samler eleverne på større skoler.

»Man kan give eleverne det samme antal undervisningstimer med færre lærere ved at samle dem i større klasser. Men hvis man skærer i timetallet, er det logik, at man opnår mindre læring«, siger han.

Bondo er bekymret

Hos DLF vækker de aktuelle fyringer bekymring.

»Nu har vi i tre måneder i forbindelse med 360-graders-eftersynet hørt, at folkeskolen er hele forudsætningen for, at vi kan klare os i 2020, og så oplever lærerne massive besparelser i den ene kommune efter den anden. Det hænger ikke sammen«, siger formand Anders Bondo Christensen.

Kurt Houlberg og Roger Buch er enige i, at det virker paradoksalt, at regeringen vil have en folkeskole i verdensklasse, samtidig med at kommunerne sparer.

»Men kommunerne skal have økonomien til at hænge sammen. Mens regeringen låner sig ud af problemet, må en kommune ikke køre med underskud. Hvis der mangler 300 millioner kroner i kassen, er den nødt til at fyre medarbejdere«, siger Roger Buch.

Anders Bondo Christensen er ikke i tvivl om, at konsekvenserne bliver færre undervisningstimer og større klassekvotienter. I sidste ende kommer det til at gå ud over elevernes undervisning.

»Det er ikke tilfældigt, at Folketinget har udstedt et vejledende timetal, som vi vil se flere kommuner komme under. Og det får naturligvis konsekvenser«, siger lærernes formand.

Roger Buch forudser, at nogle kommuner bliver nødt til at lade lærere undervise flere klasser ad gangen for overhovedet at kunne opfylde minimumstimetallet.

»Forelæsninger lyder meget universitetsagtigt, men vi vil i hvert fald se, at ældre elever bliver undervist to klasser ad gangen i nogle fag. På den måde kan færre lærere præstere det samme antal timer«.

Lærere må på landevejen

De lærere, der bliver fyret, må belave sig på, at de skal til at bruge mere tid på landevejene for at komme i job igen.

»Tidligere var der tre-fire nabokommuner at søge ind i, men mange steder er der nu kun én, og den er der måske 30-40 kilometer til. Men generelt er danskerne blevet mere mobile. I 1980'erne var landet delt op i 70-80 pendlingsområder, som folk nødig kørte ud af. I 90'erne var det tal halveret, og i dag er det reduceret yderligere. Hvor Sjælland tidligere bestod af fire-fem områder, er folk i dag villige til at køre på kryds og tværs. Det kommer lærere også til«, siger Roger Buch.

FAKTA

Kurven knækker nu

Fra 2000 til 2010 er der kommet 4.674 flere skolebørn i alderen 6-16 år. Det svarer til en stigning på 11,0 %. Fra 2010 til 2020 går udviklingen den modsatte vej, og der vil komme 41.769 færre skolebørn. Det er et fald på 5,5 %.

Færre skolebørn fra 2005-2010

Kommuner, som har haft det største fald i antallet af børn i alderen 6-16 år:

Læsø -24,1%

Ishøj -12,3 %

Lolland -12,2 %

Ærø -10,6 %

Samsø -10,4 %

Bornholm -9,9 %

Norddjurs -9,7 %

Langeland -9,5 %

Tønder -9,2 %

Frederikshavn -9,0 %

Flere skolebørn fra 2005-2010

Kommuner, som har haft den største stigning af børn i alderen 6-16 år:

Vallensbæk 14,1%

Frederiksberg 13,6 %

Hillerød 9,6 %

Skanderborg 9,1 %

Gentofte 8,4 %

Favrskov 8,2 %

Lejre 8,0 %

Rudersdal 7,7 %

Egedal 6,9 %

Køge 6,9 %

København 5,9 %

Færre skolebørn i 2020

Tallet er angivet i procent i forhold til antallet af 6-16-årige i dag:

Læsø -29,9 %

Ærø -28,2 %

Lemvig -25,9 %

Morsø -21,5 %

Langeland -20,8 %

Thisted -17,5 %

Tønder -17,4 %

Frederikshavn -16,7 %

Bornholm -16,7 %

Allerød -16,1 %

Flere skolebørn i 2020

Tallet er angivet i procent i forhold til antallet af 6-16-årige i dag:

Tårnby 10,4 %

Horsens 10,1 %

Hedensted 7,6 %

Næstved 6,6 %

Favrskov 5,0 %

Sorø 5,0 %

Skanderborg 4,4 %

Holbæk 4,2 %

Ringsted 3,6 %

Kalundborg 2,6 %

Grafik: Kåre Kildall Rysgaard

Kilde: Danmarks Statistik


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ