Blog
2   1

Jeg frygter ikke østtyske koldkrigstilstande i min undervisning.

Abonner på nyt om Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


I dag kan man læse samfundsdebattør Lars Trier Mogensens bud på de fem opbrud, der efter hans mening sker i skolen i øjeblikket. Folkeskolens rolle i konkurrencestaten nærmer sig tilsyneladende østtyske tilstande under Den Kolde Krig. Med denne historiske reference, er det tid til at trække hårdt i bremsen og råbe, ”HALT”!

Her på bloggen er historie og samfundsfag i centrum, og jeg kan, hvor meget jeg end forsøger, ikke genkende denne gengivelse af virkeligheden, der for mig at se nærmer sig en karikatur. Jeg frygter oprigtigt ikke for, at disse fag skal blive standardiserede, og jeg frygter ikke for, at min rolle som lærer overflødiggøres. Jeg er glad for de digitale lærermidler, der kan hjælpe mig med at lære mine elever at anvende kildekritik, dem, der præsenterer lødige, gennemtænkte problemstillinger, så jeg ikke altid selv skal opfinde den dybe tallerken, og jeg er glad for læringsportaler, der hjælper mig med at systematisere mine anvendte kilder, ideer og problemstillinger.

Kunsten ikke at græde i kor.

Artiklen fortsætter under banneret

At vi er i en udvikling, der på sigt skulle overflødiggøre kulturfagslæreren, og læreren i det hele taget, forekommer mig absurd. Læringen, dannelsen, den kritiske såvel som den demokratiske tankegang opstår i samspillet mellem lærer og elev og elev og elev. Kort sagt i læringsfællesskaber, hvis betydning man totalt undervurderer, hvis man mener, at det kan erstattes af en computer. Man kunne omvendt pege på, at netop de igangværende strømninger på tværs af samfundet accentuerer dannelsens- og læringens betydning i højere grad end hidtil. I sig selv en bred betragtning. Jeg håber ikke, at min egen hverdag som lærer bliver så rutinepræget og ensformig, som den skildres i artiklen. Den er det i hvert fald ikke endnu.

Lars Trier Mogensen har afgjort nogle pointer i relation til autoritetstab og forbrugermentalitet, og jeg ville gerne høre dem yderligere uddybet. For nuværende presses en skabelon nedover lærerfaget, som for så vidt kunne passe på flere forskellige fagområder. Det ville være sært, hvis de almene samfundstendenser ikke også ramte skolerne. Det kan man så vælge at begræde. Eller man kan glæde sig ved, at der stadig er muligheder for at lave fed undervisning.

God efterårsferie derude.

www.folkeskolen.dk/617258/standardiseringen-den-dygtige-laerer-mod-computerne

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.554 andre er allerede tilmeldt