Debat

DLF’s sprogpolitik?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Anette Søndergaard Gregersen!

»Har DLF alligevel en sprogpolitik?« spurgte du i Folkeskolen nummer 5.

Danmarks Lærerforening italesætter ikke tysk som tilbudsfag og fransk som valgfag, som du hævder i dit indlæg. Vi er helt på det rene med, at fransk også er et tilbudsfag.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Du er nødt til at opfatte min første kommentar i den kontekst, den indgik i, og den handlede udelukkende om, at vi anbefalede, at den nye faglige forening for tysklærere fik samarbejdsaftale med DLF.

Havde det været Fransklærerforeningen, der havde anmodet om en samarbejdsaftale, havde jeg afgivet samme svar. Jeg ville givet have sagt, at det bekymrer mig, at så få skoler/kommuner tilbyder fransk som tilbudsfag, og endvidere at det er bekymrende, at det er forholdsvis få steder, hvor sprogfagene optræder som valgfag.

Jeg tror ikke, du behøver at være bekymret. En eventuel korrespondance mellem Folketinget, Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening om pædagogisk relaterede forhold sorterer ikke under mig. Jeg håber, du er tryg ved, at det sorterer under vores skole- og uddannelsespolitiske udvalg og ikke under mig.