Blog
1   4

Er UVMs forsøg med prøve i valgfaget Billedkunst et reelt forsøg?

Abonner på nyt om Danmarks Billedkunstlærere i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Vejen er belagt med benspænd, inden vi når i mål med et forsøgsmateriale, der kan evalueres.

I 2019 skal forsøget med prøve i billedkunst som valgfag evalueres. Forsøget har været igang siden 2015. Selvom det er positivt at Undervisningsministeriet har igangsat forsøg med prøve i billedkunst igen, sidst i 2009 til 2011, så kunne vi godt have tænkt os, at man fra ministeriel side denne gang havde været mere målrettet og seriøs med forsøgene.

For hvorfor har man ikke udpeget et antal skoler, til at afprøve forsøg med prøve i valgfaget billedkunst? Ligesom man har gjort ved de netop afsluttede forsøg med fælles prøve i samfundsfag, historie og kristendom, hvor 50 skoler blev udpeget.

Hvorfor skal forsøgets succes styres af, om der findes en ildsjæl i billedkunst, som har fået lov til at oprette faget som valgfag og har opdaget, at der eksisterer et forsøg med prøve i faget?

Er man så heldig at faget udbydes til eleverne, så er næste udfordring at få eleverne til at vælge faget. Elevernes lyst til at vælge faget er, udover interesse, også styret af om de har haft en kompetent og kontinuerlig undervisning i det obligatoriske forløb. 

Artiklen fortsætter under banneret

Hvorfor skal forsøgsprøven være frivillig? Hvor stor er chancen for at få et valid grundlag at vurdere forsøgene ud fra, hvis prøven er frivillig for eleven og ikke obligatorisk? Skal læreren gå tiggergang for at få eleverne til at gå til prøve? Hvad skal læreren stille op imod elevens argument ”Hvorfor gå til flere prøver end højst nødvendigt?”  Man kan jo bare forestille sig, hvor mange elever der ville gå til prøve i de almindelige prøvefag, hvis de var frivillige.

Hvorfor skal man kun have billedkunst i ét år for at gå til prøve, når man i madkundskab og håndværk og design kræver, at det er et to-årigt valgfag, netop fordi man kan gå til prøve? Der er ingen andre fag i folkeskolen, som eleverne skal til prøve i, hvor de kun har modtaget undervisning i et år. Hvordan skal man på ét år, kunne nå at opdatere eleverne i 9.klasse på et fagligt acceptabelt niveau, efter tre års pause i faget? I værste fald. Det obligatoriske forløb slutter jo efter 5.kl.  

Ikke nok med det så oplever vi, at kompetente billedkunstlærere som befinder sig i indskolingen eller mellemtrinnet, ikke får chancen for at tilbyde faget som valgfag i udskolingen, fordi valgfagstimerne skal varetages af udskolingslærerene. Det er uanset om udskolingslærerne har kompetencer i et valgfag eller ej, hvilket nogen steder også resulterer i en blandet landhandel af mere eller mindre interessante valgfagsordninger.

På trods af de mange forhindringer, håber vi at undervisningsministeriet ved afslutning af forsøgene, uagtet hvor mange skoler der har deltaget i forsøget, vælger at ligestille valgfaget billedkunst med valgfaget håndværk og design og madkundskab, således at når man vælger billedkunst, er det et to-årigt valgfag, der afsluttes med en obligatorisk prøve og ikke en frivillig prøve.

Vi håber ikke at en eventuel manglende deltagelse i forsøget, vil resulterer i en konklusion som ”at der ikke interesse for at indføre prøve i billedkunst”.  

Tværtimod mener Danmarks Billedkunstlærere at interessen er der, men perlerækken af forhindringer, gør det svært at nå i mål med et reelt og vurderbart forsøg.

Vi er ikke i tvivl om at fagets status og seriøsitet højnes ved at gøre det til et prøvefag. Hvilket er tiltrængt og nødvendigt, hvis ikke faget skal ende med at blive overtaget af pædagoger eller nøjes med at være en aktivitet, der blot skal tilføre andre fag lidt spræl.  

Vi mener, at der i en tid hvor billedkommunikation i den grad er dominerende og hvor der efterlyses kreative, innovative og håndværksmæssige kompetencer, så er der brug for at eleverne kan gå til  prøve i et praktisk musisk fag som billedkunst. En prøve vil være et markant signal om, at de nævnte kompetencer bliver værdsat og at det er legalt også at være god til andet end det boglige.

Derfor bør alle praktiskmusiske valgfag være to-årige og afsluttes med en obligatorisk prøve. 

Er du valgfagslærer i billedkunst eller kender nogen der er, så vil vi gerne igen opfordre til at deltage i forsøget. Kontakt os endelig, hvis du har brug for hjælp til at deltage i forsøget. 

Prøvevejledning til forsøg med prøve i valgfaget billedkunst


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.570 andre er allerede tilmeldt