Et gustent overlæg er bedre end slet intet og behøver ikke at ødelægge stemningen ved tagselvbordet. 'Du skriver nu og da i Folkeskolen, hvordan får du dog tid?' spurgte nybagt leder og gammel kollega ved et tilfældigt møde på kursuscenter. Da jeg er pænt polemisk trænet, svarede jeg lidenskabsløst, at jeg fandt det underligt at møde et menneske, der havde så travlt, at det ikke en gang imellem var muligt at afsætte en time eller mindre til at deltage i debatten i Folkeskolen. Og det gustne gav sig til kende, for antal af indlæg kunne jo bringe tanken hen på brønderslevsk barrikade-berømmelse - af nogle opfattet som mere herostratisk end konstruktiv indsats. Tak for mad, men også tak for indirekte opfordring til at overveje, om den nyfødte leder har ret i, at det er en misforståelse også at opfatte bladet Folkeskolen som en pædagogisk platform, hvor det er muligt for undervisende lærere at søge uddybende svar hos trendsætterne i den pædagogiske branche.

Foreningsorienterede spørgsmål og svar fylder sandt nok meget, og her har jeg modtaget svar fra ansvarlige. Der kom også et om den EU-udsendte Martin Rømer og dennes arbejde bag linierne, men min hensigt var at få synliggjort indsatsen i Folkeskolen, og det skete ikke, så det var synliggjort tidsspilde for mig at tro, at det kunne føre til iagttagelser om Unionen og undervisningen meddelt læserne fra vores indsigtsfulde udsending.

Så måtte det dog være lettere at få herboende pædagogiske troldmænd i tale, men ak, det kræver en særlig adgangsnøgle at komme ind i de pædagogiske palæer. Her taler de pædagogiske/psykologiske tjenester samme sprog, og de benytter gerne spaltepladsen til at nedgøre hinandens videnskab og meddeler ad snørklede veje om eksempelvis læseniveauet i den danske folkeskole, at 'Søren og Mette' ikke er fundet af 'The Missing Link' til menneskehedens læsefuldkommenhed. Og så er vi lige vidt.

Det er jeg også med mine spørgsmål til det pædagogiske jetset. Min åndelige vejleder ved tagselvbordet anser det ikke for umagen værd at forholde sig til nogen pædagogisk diskussion i et overvejende fagligt blad, og praksis giver ham øjensynlig ret, for forskellige forskere ved Danmarks Lærerhøjskole drømmer ikke om at svare på henvendelser fra en undervisende lærer på gulvplan. Jamen, de bruger sikkert samme travlhedskriterium som den nyudklækkede leder, der ikke finder tid til debatskabende aktivitet og egentlig mistænkeliggør folk, der deltager. Er der noget at sige til, at folk holder sig tilbage på den baggrund, og professoren skriver bare uanfægtet en ny artikel til 'Bagsmækken'. Jeg siger velbekomme.

Torben Thomsen

Aars