Blog
0   15

Vi bygger skibet, mens vi sejler

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Et udviklings projekt til fremme af tysk med elevudveksling med fokus på tysk, historie og samfundsfag.

En gængs opfattelse af at ’styrkelse af sprogkundskaber i tysk’ i grundskolen er at det overordnet handler om at skulle bruge det tyske sprog. Dette projekt har lært mig at succeskriterier for at styrke tysk i virkeligheden handler om flere ting.

Vores udviklingsprojekt på Thyborøn skole med midler fra uvm har udviklet sig, siden vi fik bevillingen. >>oversigt over bevilgede projekter

Artiklen fortsætter under banneret

Fælles rødder to sprog Vi havde en ide og et projekt, men ikke en samarbejdspartner, da vi søgte midler. At få projektet op at stå skulle vise sig at blive til en spændende udviklingsrejse for både skolen og faget tysk.

Vi ville bruge den motivation, der ligger en forståelse for en fælles fortid i et grænseland, hvor udvekslingen sikrer en kommunikation, hvor dansk relateres til tysk. Så gerne samarbejde med elever, der kan både tysk og dansk - netop fordi vi ville fokusere på sproget tysk og undgå at eleverne slår over i engelsk. Det ville desuden være en mulighed for også at kunne inddrage overbygnings øvrige lærere tværfagligt, selvom de ikke har tysk som fag.  

Hele overbygningen på Thyborøn skole tager i uge 44 til Christianslyst nær Slesvig.

Vores 8. og 9. klasse skal lave et samarbejde med elever på A.P. Møller skolen omkring ungdomskultur i Danmark og Nordtyskland.

7. klasse skal lave et samarbejde med en tysk skole i Kiel, hvor ingen taler dansk. Her skal eleverne overnatte hos en tysk familie, de tyske elever laver en guidet tur rundt i Kiel for de danske elever, de to klasser skal på forløbet ’Tilbagetrækningen 1864 på Dybbøl Skanse sammen og derudover lave sociale aktiviteter sammen. I foråret bliver så genbesøg fra Kiel hjemme i Thyborøn.

Alle udskolingseleverne skal besøge både Danevirke, Dybbøl Skanse og Gottorp Slot og bogstaveligt talt ’vade rundt’ i og på den historie, der engang var fælles, men nu er delt på to geografiske lande.

Vi har naturligvis lavet præsentationer af os selv, vores skole og lokalområde på tysk, som medbringes i uge 44 og desuden arbejdet med historien omkring 1864 og grænseområdet – herunder identitet.

At forløbet endte sådan blev en konsekvens af vores ihærdige arbejde for, at få en kontakt på den anden side af grænsen.

Vi har bogstaveligt talt bygget skibet, mens vi sejlede. Først fik vi kontakt til de danske skoler i Sydslesvig, men turde alligevel ikke, da vi var i tvivl om der var nok tysk sprog i det. Efter lang tids ihærdige forsøg fik vi endelig kontakt til en tysk skole i Kiel. Men en hel overbygning var for meget - og vi endte på 7. klasse.

Så nu bliver vores udviklingsprojekt en afprøvning af skolesamarbejde og elevudveksling til både en ren tysk skole og en dansk skole i Tyskland – det bliver så spændende, hvilke erfaringer det vil give.

I aftalerne med den tyske skole, stod det mig pludseligt klart, at der på min skole blandt eleverne er mange fordomme omkring både tysk sprog og tysk nationalitet, som måske er den største barriere for at fremme tysk i grundskolen.

Nu var det pludselig meget tæt på, og elever er gode til at gejle hinanden op. Fordomme, som jeg i min naivitet ikke havde set komme og ikke vidste var så store. Jeg synes, vi gør alt for at eleverne skal få et godt forhold til tysk – vi har masser af tyske turister i Thyborøn, og eleverne er vant til at høre det tyske sprog i gadebilledet. Men de oplever sproget som svært – også selvom vi hele tiden prøver at gøre dem bevidst om, at de kan meget.

Fordomme Jeg troede, vi var meget åbne som danskere, men hovedparten af vores elever i 7. klasse var virkelig bange for at komme ud i en familie, hvor sproget var tysk – og efter først pure at have nægtet, spurgte de med meget spage stemmer, om ikke de tyske familier kunne forstå lidt engelsk. Det måtte vi jo så berolige dem med.

Det har været en stor oplevelse at opleve forældrenes fulde støtte og positive opbakning hele vejen - men det er jo ikke nemt, når ens lille pode i 7. klasse er bange…. Og den anden side af grænsen er langt væk. Nå, vi fandt en løsning med at eleverne kunne følges to og to, som beroligede eleverne. Det engelske islæt kom vi så ikke udenom her – men nu kan vi igen lave tyske sproglige aktiviteter i en fredelig atmosfære i klassen. Jeg er selvfølgelig ikke i tvivl om, at deres møde med vores samarbejdsklasse i Kiel vil ændre deres fordomme fuldstændigt både i forhold til tyskere og det tyske sprog - og de vil alle vende tilbage til Thyborøn med nye venner.

8. og 9. klasse havde også de samme fordomme om tyskere og ikke mindst den sproglige barriere, men åndede lettede op, da deres partnere snakker dansk – så her er ikke noget sprogligt problem. Og da de taler dansk, er de heller ikke sådan rigtigt farlige, som de andre tyskere. Jeg synes vores aftale er rigtig god, fordi jeg ved, at de ’danske’ elever i Tyskland snakker tysk som hverdagssprog og derfor også indbyrdes, så vores elever skal nok blive konfronteret med det tyske sprog. Vores elever har her slet ikke talt om engelsk, og jeg er sikker på, de vil få så mange aha-oplevelser sprogligt ved det samarbejde, som i den grad vil ændre deres syn på tysk som kommunikationssprog både nu og fremover.

 

Det overordnede fagformål for tysk Jeg kunne ikke lade være med endnu engang at læse det overordnede fagformål for tysk, og jeg kan kun se, at skolens projekt fremmer tysk og tysk sprogindlæring enormt og ikke kan undgå at fremme tysk på skolen fremadrettet. Det så godt.

Projektet giver os mulighed for ’gennem mødet at give eleverne tillid til egne evner og lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre’ – også fremover.

Fordomme blomstrer - men fordufter gennem mødet og samarbejdet - og de sproglige kompetencer skal nok udvikle sig, hvis tilliden til egen evner, interessen for og lysten til at bruge sproget er der.

Nu glæder vi os alle i udskolingen rigtigt meget til uge 44 – jeg hører tyske gloser flyve gennem luften i flæng på gangene i frikvarterene – både blandt elever og også blandt lærerne, der ikke normalt bruger den slags - og det er så fedt.

 

Bilag:

Fagformål Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om tysk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder.

Stk. 2. Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Faget tysk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.600 andre er allerede tilmeldt