Debat

Tak til pressen - igen

Hvad bragte DR morgenen efter, at 2013-parløbet mellem regeringen og KL omsider blev dokumenteret? Intet!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kl. ca. 22 i går aftes offentliggjorde Ritzau en artikel baseret på DLF's kommende bog om folkeskolereformen, lockouten og Lov nr. 409. Tidligere minister Anette Wilhelmsen udtaler, at der VAR tale om et koordineret forløb mellem regeringen og KL. Og hvad var der så i DR her til morgen? Intet! Radioavisen kunne blandt andet berette om, at unge danskere for sjældent er inde at læse deres post på e-boks. Og P1 morgens hovedhistorier var, at Donald Trump nu ville gennemføre skattelettelser (var også med i Radioavisen), og at Playboy's grundlægger, Hugh Heffner, er død. Ak og ve! Endnu et eksempel på dansk presses fornemmelse for vigtighed i nyhedsformidlingen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget