Disciplin og disciplinering er forsvundet fra lærernes fagsprog og i stedet har man i det pædagogiske fagsprog talt om klasseledelse og læringsledelse. Man glemmer at disciplin er en grundelement i lærerens didaktiske arbejde. Disciplin kommer før læring, da det gør eleverne klare til at lære og gør dem omstillingsparate. Det er derfor vigtigt med en klar struktur og klare spilleregler, for først når vi har dem, er det muligt at lære ved hjælp af undervisning.

Derfor er disciplin et vigtigt begreb i den pædagogiske didaktik. Didaktik er til for at skabe nogle omgivelser hvor det er muligt at lærer, men uden disciplin er det en svær opgave, da det kan udløse kaos. Eleverne er i skolen for at lære gennem undervisning, og det kræver struktur, regler og disciplin.

Det er ikke den sorte skole vi skal tilbage til og vi slår ikke børn mere. Tidligere brugte man vold, nu har vi lært at anvende pædagogik. Dr. pæd Alexander Von Oettingen understreger, at der er fire teknikker, som kan anvendes herunder. At advare, at holde opsyn, at lede (autoritativt) og at være den velvillig (kærlighed). Vi ved at børn ikke kan gennemskue konsekvenserne af deres handlinger, og derfor er de fire teknikker vigtige, som er med til at guide og hjælpe eleverne med.

Det er vigtigt at en del af disciplin er samtale og dialog. Læreren kan skabe en dialog med eleverne om rammerne for et læringsmiljø og andre forhold i undervisningen der gør undervisningen modtagelig. Gennem samtalen vil eleverne blive bevidste om at det er en skole og fokus er læring gennem undervisning. Samtale kan have en bevidstgørende effekt på eleverne. Eleverne bliver bevidste om at reglerne ikke kun er for deres egen skyld, men for undervisningen skyld.

Det at få eleverne til at høre efter kan opfattes som en autoritær pegefinger, dog er det en nødvendighed at få elevernes opmærksomhed, for at formidle læring. Elevernes koncentrationsevne skaber bedre læring.

Det er vigtigt at tale med eleverne om at ting kan være kedelige, og alle oplever kedsomhedsperioder, men det betyder ikke man forstyrrer eller forsvinde fra undervisningen. Det er okay at synes, et fag er kedeligt. At bevidstgøre og italesætte dette gør at kedsomheden bliver synlig og man dermed kan få styr på det.

Alt dette kan lærer eleverne disciplin. De skal forstå at disciplin er en grundelement i undervisningen, og som er vejen frem til at der kan foregå læring. Regler er ikke til for at nogen ønsker at dominere andre. Det er dermed nødvendigt for social samvær. 

I begyndelsen af 1960’erne hvor man havde den sorte skole blev elevernes dårlige opførsel ofte håndhævet af lærers stærke og mindre kærlige arm.

For sådan mente man at undgå elevernes uroligheder og styre elevernes adfærd. Derfor har disciplinbegrebet været forsvundet i den pædagogiske verden, da det refereres tilbage til den sorte skole. 

Ordet disciplin har en negativ klang hos rigtig mange i den pædagogiske verden, da man forbinder den med gamle dage, straf, frygt og elever som er bange for autoriteten. Ser vi på det modsatte af disciplin, forestiller man sig hurtigt elever der gør hvad der passer dem, uro, dårlige manere, og elever der ikke har respekt. Begge grøfter er ikke idealet med den gode skole. Derfor bør man finde en mellemvej hvor vi nytænker eller redefinere disciplinbegrebet. Så elever og lærer associere begrebet med respekt for fælleskaber og ansvar for undervisningen så der kan foregå læring.  Man bør derfor anvende disciplin som et pædagogisk redskab i den pædagogiske værktøjskasse på lige fod med didaktiske målstyring, evaluering, differentiering osv. Disciplin skal dermed indføres i lærerens didaktiske værktøjskasse.