Debat Leder
0   319

Velkommen, Tina Nedergaard. Her er en gave

Nu hvor du har sat dig i din nye stol, oplever du sikkert, at alle omkring dig har en mening om folkeskolen. Nogle gange kan det lyde, som om der kun er meninger og ingen fakta.

Men sådan er det heldigvis ikke.

Artiklen fortsætter under banneret

Derfor har Folkeskolens redaktion samlet en gave med en lille smagsprøve på viden, som du kan basere din politik på.

Gaven har ligesom et kinderæg tre små overraskelser:

1. Den kan spare dig tid, fordi du kan gå direkte i gang. Der er ingen grund til at sidde i rundkreds.

2. Den vil gavne elever, forældre og lærere.

3. Den vil hjælpe dig og regeringen til at bruge kroner og kræfter der, hvor det nytter mest.

Det handler om læsning, som din forgænger kaldte »alle fags moder«.

Regeringen har jo i sit arbejdsgrundlag netop lagt frem, at I ønsker at få eleverne op i Pisa-toppen i 2020 i blandt andet læsning. I øjeblikket hænger vi omkring midten.

De dystre fakta bag ønsket er kendt: Hver sjette elev forlader folkeskolen med det, som forskerne kalder »manglende funktionel læsekompetence« - hvilket kan oversættes til, at de unge læser for dårligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Hver femte elev gennemfører ikke en ungdomsuddannelse.

Hvordan kan du gøre noget ved det?

I øjeblikket forsøger din regering at finde løsningen et sted, hvor det med ret stor sikkerhed ikke giver ret meget: I 2. klasse. Det svarer lidt til den gamle vittighed om at lede efter nøglen under gadelygten, fordi det er der, lyset er.

Eleverne i 2. klasse kan efterhånden godt læse. Den seneste internationale måling viste, at de danske skoleelever i 4. klasse nu læser et helt klassetrin bedre, end de gjorde tidligere. Det er efter 4. klasse, eleverne går i stå. De læser ikke nok og ikke godt nok i alle fag. Derfor er det i de større klasser, en indsats vil gøre mest gavn. Der skal sættes ind med blandt andet læsevejledere og fokus på læsning i alle fag, siger læseforskerne.

Et andet sted, hvor der virkelig er plads til forbedring i læsning, er blandt tosprogede elever. Når de forlader folkeskolen, læser næsten hver anden ikke godt nok til at komme igennem en ungdomsuddannelse.

Hver anden .

Vi lader det stå et øjeblik.

Det er katastrofalt.

Også her er det heldigvis undersøgt, hvad der virker. Blandt andet bør lærerne have kompetence i dansk som andetsprog. Alle lærerne - ikke kun dansklæreren - skal vide, hvordan man underviser elever, som ikke kan forstå ord som »tagrende«, fordi begrebet ikke indgår i familiens ordforråd.

Der er således masser af fakta at gribe fat i, hvis du vil have succes som minister.

Og så for resten: Samtlige danske uddannelsesforskere er helt enige om, at det skader at offentliggøre resultaterne af nationale test - sådan som regeringen ønsker.

Så spar på kræfterne - og brug dem i stedet der, hvor forskerne siger, at det nytter!

Vi håber, du kan lide gaven - og vi kan love, at vi vil følge med i, hvordan du bruger den. God arbejdslyst.

Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ