Blog
25   13

Dansk er så meget mere

Abonner på nyt om Jeppe Bundsgaard i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvorfor så meget fokus på tekniske dele af danskfaget?

Hørte i dag programmet ForældreIntra på Radio 24syv (www.radio24syv.dk/programmer/foraeldreintra/19161738/gruppearbejde) . En mor ringede ind med nogle meget interessante overvejelser over de dilemmaer der kan opstår i forhold til gruppearbejde. Programmet kan anbefales i sin helhed, men en enkelt ting fik mig til at hoppe i bilsædet. Undervejs diskuterede hun og værterne og de to ekspertgæster læringsmål og Fælles Mål (fra 23.20), og hun formulerede den opfattelse at der alene er sådan nogle ”meget tydelige faglige mål i Folkeskolen pt, som bliver signaleret til børnene, at det er det her I skal lære. Det bliver helt skåret ud i pap hvad det er der forventes af dem” og som eksempel gav hun at det der står på tavlen, er: ”Du skal kunne finde x antal nøgleord på side 15”.

”Så de der lidt mere andre værdier som også kan trækkes ud af gruppearbejdet, det er ikke der ikke rigtigt fokus på ... Det er meget konkret det de forventes at lære”

Ingen af værterne eller eksperterne udfordrede den forståelse at læringsmål er sådan nogle meget konkrete proceduremål om at identificere nøgleord, lave personkarakteristik osv.

Men der ER jo faktisk helt konkrete faglige mål i dansk som handler om gruppearbejde, samarbejde og relationer. For eksempel står der under målet Dialog ”Eleven kan bruge talesprog i samtale og samarbejde” efter 2. klasse, og ”Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper” efter 4. klassetrin. Og i målet for fremstilling står der ”Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre” efter 6. klasse. Og under Sprog og kommunikation kommer vi op på de helt store nagler med målet om at ”Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden” efter 9. klassetrin.

Artiklen fortsætter under banneret

Så der er masser af faglige mål som involverer gruppearbejde og samarbejde, komplekse sociale relationer med mere. Det er noget der skal læres, og det er noget som skal læres i dansk, fordi det involverer danskfaglige kompetencer i form af kommunikation, dialog og fælles fremstilling.

Det undrer mig at det ofte er så mærkeligt tekniske mål der nævnes, når man taler om mål i undervisningen. Der er så meget vigtigt der skal læres, så hvorfor fokusere så meget på disse tekniske mål og ikke på de mere avancerede faglige mål? Dansk er så meget mere, fristes man til at sige, med et slet skjult citat.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.443 andre er allerede tilmeldt