Blog
0   17

Tysklærerdag med inspiration til hverdagen

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Kursuslokalet på Hotel Sinatur i Nyborg var fyldt til randen af engagerede tysklærere, da Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) fredag den 22. september lagde ud med et inspirerende indhold. I bloggen gives ikke kun information om dagens forløb. Der gives også praktiske links, som kan give læserne inspiration til den daglige undervisning.

Undervisningsministeriet spiller ud

Artiklen fortsætter under banneret

Efter formand Tine Jespersens velkomst overtog undervisningsministeriets læringskonsulent for tysk Lene Laursen podiet for via en række slides at berolige lærerne i forhold til status på fælles mål. Det forventes, at folketinget, når det træder sammen i oktober, snarest vedtager en reducering af bindende mål. Det er pt. for tidligt at spå om konsekvenserne, men et er sikkert, det vil betyde en omskrivning af undervisningsvejledninger og læseplaner.

Et står dog fast, de 6 kompetencemål vil fortsat være bindende.

Lene Laursen fortalte, at det kan forventes, at spansk bliver et treårigt valgfag fra 7. klasse, at den nationale sprogstrategi, der oprindeligt var forventet udsendt i februar, nu kan forventes at se dagens lys før årsskiftet, at bekendtgørelse og prøvevejledning kan forventes medio oktober, at delprøverne i 2018 også – som noget nyt – bliver digitale, så der kan vælges mellem papirprøve og digital prøve, at der ikke ændres væsentligt i opgavetyperne, at afprøvningsprøver kommer i januar og at TLFGs anmodning [www.folkeskolen.dk/608873/uoverensstemmelse-mellem-forenklede-faelles-maal-og-proevekrav-i-tysk]  om en tilpasning af niveau A2 til de gældende prøvekrav bliver realiseret (se evt: www.goethe.de/ins/dk/da/spr/kon/stu.html  og at en beskrivelsen af tilladte hjælpemidler til prøven er under udarbejdelse.

Det var klar tale fra Lene Laursens side. At deltagerne så sad tilbage med en fornemmelse af, at undervisningsministeriet lægger asfalt ud samtidig med, at der køres, er så en helt anden sag.

Was kommt in den Kulturkoffer?

Dagens næste indslag var lektor ved læreruddannelsen VIA i Skive/Nørre Nissum, Karen Wobeser, der sprudlende fortalte om kulturtilegnelse.

Med udgangspunkt i ”Sprog er nøglen til verden” fra 2011: http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/buu/bilag/277/1157987.pdf og: ”Regeringens strategi for Tyskland”: http://www.stm.dk/multimedia/Tysklandsstrategi.pdf understregede Karen Wobeser vigtigheden af at lære tysk.

Hun ”tømte” sin kulturkuffert ved at fremdrage konkrete eksempler på Sprache, Landkarten, Politik, Musik, Feste, Essen,Helden, Idole, Stereotypen, Geschichte, Gegenstände og Humor, og alle fik dermed inspiration til den daglige undervisning.

Der blev lejlighed til at sammenligne forholdene i Tyskland og Danmark gennem indslaget ”Hvis vi danskere levede som tyskerne”: http://www.dr.dk/nyheder/udland/valgityskland/hvis-vi-danskere-skulle-leve-som-tyskere

Og Informations sommerserie ”Vi giver jer Tyskland tilbage”, der netop nu udsendes som e-bog og podcast under titlen ”Deutschstunde”, blev fremhævet som et eksempel på, hvilken kolossal kulturhistorie vores naboer gemmer på: https://www.information.dk/moti/2017/06/giver-tyskland-tilbage

Under eksemplet ”Essen” blev der henvist til Edekas reklame ”Wir lieben Lebensmittel”: https://www.youtube.com/watch?v=20beGrmtHLg , der nok kunne lokke smilet frem for slet ikke at tale om samme firmas ”Super Geil”: https://www.youtube.com/watch?v=jxVcgDMBU94

Karen Wobeser citerede Karen Risager: ”Sprogfagene er med til at udvikle identiteter, kulturbilleder og tidsbilleder i både positiv og negativ forstand – for det er ikke ligegyldigt, hvilke billeder af verden der cirkulerer i klassen!” og understregede dermed, at Landeskunde er mere end Currywurst.

Deltagerne kom op af stolene, da følgende spørgsmål blev stillet:

Ich oder ich nicht?

Wer steht gerne früh auf?

Wer wohnt auf dem Land?

Wer hat mehr als zwei Geschwister?

Wer treibt regelmässig Sport?

Wer spielt ein Instrument?

Wer lebt immer noch an dem Ort, wo er/sie auch geboren wurde?

Wer trinkt keinen Kaffee?

Wer ist Linkshänder/in?

Og således blev det ved. Interesserede kan besøge Tysklærerforeningen for Grundskolens hjemmeside: www.tysklaerer.dk, hvor der vil være adgang til at se nærmere på Karen Wobesers slides til emnet, der gav os alle både faglig og pædagogisk indsigt.

Præsentationer

Følgende organisationer præsenterede sig – nærmere info via links:

Youth for Understanding: yfu.dk

Nabo-kanalerne: nabolandskanalerne.dk

ECML: ecml.dk

Flere danske og tyske forlag samt interesseorganisationer var repræsenteret, og udstillingerne blev flittigt besøgt af interesserede tysklærere.

3 x workshop

Deltagerne havde mulighed for at vælge mellem to af tre workshops, der blev gentaget i løbet af eftermiddagen.

”Das fliegende Klassenzimmer”, som Mona Kjær stod bag: www.dasfliegendeklassenzimmer.dk

Mona Kjær besøger normalt skoler med sit flyvende klasseværelse og giver under besøgene et frisk pust til den daglige undervisning. Det fik tysklærerdagens deltagere at føle på egen krop, idet kommunikation, bevægelse og motivation var nøgleordene. Mona gennemgik temaerne ”Produkte und Tourismus in Deutschland” – ”Deutsche Städte und ihre Merkmale”, hvor et lagenstort tysklandskort gav indsigt og inspiration.

Inspirerede forlod gruppen lokalet med en håndfuld gode ideer til den daglige undervisning.

Vidensdeling

Birthe-Sissel Strunge fra TLFGs bestyrelse havde inden workshoppen indhentet konkrete forslag fra deltagerne, der belyste deltagernes engagement. Der blev udvekslet og kommenteret gode forslag til sange, lege, link og film og deltagerne kunne konstatere, at egne erfaringer med spil og lege afspejler et engagement i den daglige undervisning, der har positiv indvirkning på eleverne og deres motivation. Et udvalg af deltagernes input kan ses her: padlet.com/BSstrunge/tysk2017

Denne workshop vil formodentlig blive gennemført med nye input ved kommende tysklærerdage.

Digitale Angebote des Goethe-Instituts

Fachberater für Deutsch ved Goethe Instituttet i København, Ann-Katrin Berk stod for et inspirerende indlæg med udgangspunkt i www.goethe.de/de/spr/ueb.html?wt_sc=ueben

Deltagerne skulle to og to med udgangspunk i sværhedsgraduerede videopræsentationer overveje:

1. Wählen Sie zu zweit eines der Angebote auf www.goethe.de/ueben aus.

2. Überlegen Sie, wie Sie das Angebot am besten in Ihren Unterricht integrieren können. Füllen Sie dazu zusammen den Materialbogen auf goo.gl/om1W5r  aus.

3. Präsentieren Sie ihre Ideen in Plenum.

Også her gik deltagerne inspirerede fra lokalet.

Efter den årlige generalforsamling, hvortil medlemmer af TLFG får tilsendt referat, var der festmiddag, og efter middagen var der underholdning af Eberhard von Oettingen og makker.

Rødkål&Sauerkraut…

… var ganske enkelt et moderne musikalsk infotainment.

Eberhard von Oettingen havde snakketøjet i orden og blev smukt akkompagneret af Dirk Uwe Wendrichs imponerende guitarspil. Musikalsk satire blandet med poesi, hvor også deltagerne sang med, afsluttede en imponerende og inspirerende tysklærerdag arrangeret af Tysklærerforeningen for Grundskolen.

Der er al mulig grund til at tro, at der igen bliver full house, når næste års tysklærerdag stables på benene.

Der bliver noget at leve op til!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.602 andre er allerede tilmeldt