Samfundsfag
0   11

Fake news? Fremtidens lærere kan skelne

Når alternative fakta og falske nyheder fylder i de sociale mediers nyhedsfeed, bliver det vigtigere, at både børn og voksne lærer at skelne skidt fra kanel. Skolen spiller en rolle, og derfor har tre lærerstuderende udviklet spillet 'Trump og Truth'.

Josefine Brinck Mulvad, Veronica Kvist Rønnest og Esther van Vliet Thomsen læser til lærere på Future Classroom Teacher-linjen på UCC i København. De vil som undervisere gerne fremme den del af den digitale dannelse, der handler om kritisk læsning, så de har lavet et spil, der skal sætte gang i tankerne om falske nyheder og kildekritik.

Enkle regler
Spillet går i al sin enkelhed ud på at sortere en række artikler i tre bunker: Truth, Trump og så en gråzone, som man selv skal navngive.
For at understrege hvor vigtigt det er at være kritisk rulles en fire meter lang liste over falske nyhedsmedier ud på gulvet, og skilte med "Truth", "Or" og "Trump" placeres med lige store mellemrum.
Deltagerne deles i to hold, og hvert hold får udleveret en række artikler printet fra internettet. For at holdene ikke skal kunne snyde, er holdenes artikler forskellige.
På 20 minutter skal holdene blive enige om, hvor hvilke artikler skal placeres.
Efter de 20 minutter gennemgås placeringerne, og der uddeles point for rigtige og forkerte placeringer. For hver rigtig placeret artikel gives ti point, for hver forkert placeret artikel gives minus ti point. I gråzonen kan hvert hold frede tre artikler, som de ikke får points for.
Det hold der finder på det bedste navn til deres gråzone, får desuden 20 bonuspoints. Mens pointene tælles op gennemgås kategorierne og holdene får lov til at sætte ord på, hvorfor de har placeret artikler i kategorien. Her fokuseres på at finde frem til særlige kendetegn for artiklerne. Særligt i Trump kategorien diskuteres strategier for, hvordan man kan undgå at falde for de falske nyheder. I "Or", altså gråzone kategorien, diskuteres, hvordan elementer fra artikler godt kan være sande, men at de holdt op imod hinanden får en tvivlsom karakter. I gråzonen finder vi nyhedsmedier som Den korte avis og lignende.

Artiklen fortsætter under banneret

Diskussionen er det vigtigste

Selvom der gives point i spillet, er diskussionerne det vigtigste.
"Det handler ikke nødvendigvis om at få dem alle sammen placeret rigtigt, men om at overveje og debattere, hvad der kan indikere, at en artikel hører til i den ene eller anden kategori" fortæller Esther van Vliet Thomsen.
"Når voksne spiller spillet, siger de ofte, at de 'bare bruger deres sunde fornuft, når de skal afgøre om en nyhed er sand eller falsk. De kigger ikke nødvendigvis på afsender og den slags, men vurderer om indholdet lyder sandsynligt" fortæller Josefine Brinck Mulvad.
"Men den mulighed har børn ikke. De har ikke de erfaringer, der kan afgøre, om noget lyder sandsynligt eller ej." fortsætter Esther van Vliet Thomsen. "De må lære andre strategier. Det er faktisk en del af deres digitale dannelse." følger Veronica Kvist Rønnest.

En strategi, eleverne skal lære, er at gå kildekritisk til stoffet. Og i den sammenhæng kan det være en udfordring, at deres primære nyhedskilde er sociale medier.
"Voksne vælger i højere grad at følge traditionelle nyhedsmedier på for eksempel Facebook" siger Josefine Brinck Mulvad. "På den måde har de en form for kontrol over det indhold, der popper op. Vores elever har ikke samme forhold til nyhedsmedier, og det kan derfor blive mere tilfældigt, hvad der ender i deres nyhedsfeed. Det gør det svært at navigere i".
"Ja, vores børn kommer måske slet ikke til at læse avis, i papirform som vi kender det", siger Veronica Kvist Rønnest.
"Ikke med mindre det bliver hipster-smart" griner Josefine Brinck Mulvad.

Det skal du være opmærksom på hvis du laver dit eget 'Trump or Truth'-spil.


- Artiklerne behøver ikke kun komme fra store etablerede medier.
- Det kan være svært at finde 'ægte' falske nyheder på dansk. Men aprilsnar-historier er en mulighed.
- Vær opmærksom på at det kan være svært for eleverne at gennemskue. at 'nyheder' fra satire-sites som danske Rokoko-posten og engelsksprogede The Onion er satire. Især hvis de er skrevet på fremmedsprog.
- Giv eventuelt eleverne mulighed for at flytte nogle af de fejlplacerede artikler for at få mere gang i diskussionen. Fortæl dem for eksempel at tre af dem er placeret forkert (hvis det er tilfældet) og giv dem mulighed for at vælge tre, der skal flyttes.
- Spillet kan bruges til tværfagligt arbejde mellem engelsk og samfundsfag, hvis der vælges engelsksprode artikler. Det kan også tilpasses historieundervisningen ved, at man bruger historiske tekster.

 


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.512 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.426 andre er allerede tilmeldt