Fælles mål
0   6

Skoleleder: På et tidspunkt vil ministeriet høre om vores forenklede læringsmål

Specialskoleledernes faglige klub har længe efterlyst et nationalt udspil med særlige læringsmål til elever på niveau med førskolebørn. Nu har endnu en specialskole taget sagen i egen hånd, og det kan netop bane vej for fælles nedbrudte mål, mener skolelederen.

Byhaveskolen i Svendborg har brudt Fælles Mål om til førskolebarnets udvikling. I København er fem specialskoler i gang med at omsætte Fælles Mål til de fagligt mest udfordrende elever. Også Djurslandsskolen i Ørum ved Grenaa arbejder på sagen, og i sidste uge kunne folkeskolen.dk fortælle, hvordan Nørrebjergskolen i Odense har tilpasset læringsmålene til sine elever, som har en udviklingsalder helt ned til få måneder.

Specialskoleledernes faglige klub i Skolelederne arbejder på at få politisk opbakning til en national tilpasning af læringsmålene. Hvis hver skole skal gøre det, bliver det både dyrt, og målene bliver vidt forskellige, lyder ræsonnementet.

"Vi er nødt til at have fælles retningslinjer for, hvad det er for en kvalitet, vi skal leve op til", har Annie Nielsen, skoleleder på Rævebakkeskolen i Nyborg og medlem af faglig klubs bestyrelse, tidligere sagt til folkeskolen.dk.

Skoleleder vil ikke kun brokke sig

Artiklen fortsætter under banneret

Skoleleder Simon Bay Andersen fra Nørrebjergskolen er enig i, at de forenklede læringsmål kan blive vidt forskellige uden et nationalt udspil. Alligevel afviser han, at Nørrebjergskolen med sine nye tilpassede mål spænder ben for faglig klubs politiske mål.

"Vi har også været med i henvendelserne til Undervisningsministeriet, men som skoleleder er jeg nødt til at fokusere på, hvad vores elever har brug for at lære, for det kan jeg gøre noget konkret ved. Jeg vil gerne brokke mig, for jeg vil også have adgang til en fælles trivselsmåling, som er målrettet vores elevgruppe. Men jeg vil ikke kun brokke mig, for jeg forstår godt, hvorfor vi som specialskoler ikke står i forreste række hos Undervisningsministeriet", siger han.

Skoler for de kognitivt svageste vil altid skulle oversætte

Simon Bay Andersen peger på, at både befolkning og politikere er optaget af den almindelige folkeskole.

"Vores elevgruppe udgør en minoritet, og lovgivningen er lavet med almenskolen for øje. Vi, der underviser de kognitivt svageste elever, vil altid være udfordret af et oversættelsesarbejde".

Det store fokus på almendelen har ofte den konsekvens, at få politikere og forvaltningsfolk reelt har kendskab til den vidtgående specialundervisning, tilføjer han.

"Men de lovgiver og udtaler sig gerne om specialundervisning. Det må en del elever betale prisen for. Der er modvind for os, der insisterer på at udvikle faglighed i den vidtgående specialundervisning i disse år", siger Simon Bay Andersen.

Et problem med vidt forskellige læringsmål

Skolelederen understreger, at han bakker faglig klub op, og selv om klubben er blevet afvist af de to foregående undervisningsministre, henholdsvis Christine Antorini (S) og Ellen Trane Nørby (V), tror han, at der på et tidspunkt kommer fælles nedbrudte læringsmål. Også selv om nogle skoler udvikler egne materialer.

"Jeg ville elske, at vi fik fælles forenklede mål, men lige nu interesserer politikerne sig ikke for at udvikle noget til vores område. Derfor må hver skole selv oversætte, men de fleste skoler er den eneste specialskole i kommunen, så det bliver meget forskelligt, hvad der kommer ud af udviklingsarbejdet. Det er da et problem, og derfor tænker jeg, at ministeriet på et tidspunkt kalder nogle af os ind, så vi kan bidrage med det, vi har lavet", siger Simon Bay Andersen.

Stiller sig til rådighed med inspiration på nationalt plan

Faglig klub har også peget på det problem, at når en specialskole bruger tid og energi på at forenkle målene, tager den sig betalt for at stille materialet til rådighed for andre specialskoler. Eller også vil et medvirkende konsulentfirma gøre det.

Simon Bay Andersen har mærket interesse fra andre specialskoler, som vil have lov at bruge de nye elevplaner og ikke mindst den 73 sider lange oversigt over lærings- og udviklingsmål for skolebørn med en udviklingsalder mellem fire måneder og seks år, som Nørrebjergskolen har fået udviklet. Men copyrighten til materialet ligger hos det konsulentfirma, skolen om hjælp hos, fordi Simon Bay Andersen vurderede, at det ville blive et stort arbejde for skolen selv at udvikle nye elevplaner.

"Vi er udfordret af, at vi er en folkeskole med rigtig meget oversættelsesarbejde, så vi havde brug for hjælp fra nogle, der både kender vores elevgruppe og folkeskolereformen. Elevplanerne ligger i en pdf-skabelon, men guldet er de tilpassede lærings- og udviklingsmål. Det er den del, andre skoler gerne vil have. Det kan så ikke lade sig gøre uden en afregning til konsulentfirmaet, men som skole stiller vi os gerne til rådighed med inspiration nationalt", siger Simon Bay Andersen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.261 andre er allerede tilmeldt