Blog
3   74

Hvordan synes I selv det går?

Abonner på nyt om Anne Rosenskjold i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

3 år er gået og Bjarne, Margrethe og Helle er for længst forduftet og har fundet mere spændende og lukrative jobs siden de i 2014 tvang en skolereform ned over hovedet på de danske skoleelever.

Vi vidste det godt – altså os lærere - men nu ved alle andre det også – at reformen ikke blev til for børnenes skyld. Men hvorfor gjorde man det så, og hvad er konsekvensen af de dårlige politiske beslutninger?

Det vælter i øjeblikket ind med info om markant flere undervisningstimer siden 2014, børn der har det svært pga. de lange dage, stressramte lærere, forældres fravalg af folkeskolen, en ekstrem djøfisering af lærergerningen og bare generel utilfredshed og frustration blandt både lærere, forældre og børn i hele Danmark.

Artiklen fortsætter under banneret

Godt på cv’et

Samtidig kan man så læse i magasinet LEISURE, at Magrethe Vestager er en sand rockstjerne, der nu troner blandt de 100 mest indflydelsesrige personer i hele verden. Bjarne Corydon, ved vi alle sammen, fik en fed stilling i selv samme firma, som han som finansminister ansatte til at effektivisere den offentlige sektor, og Helle Thorning er for længst rykket til London, hvor hun sidder som direktør for den internationale paraplyorganisation ’Save the Children.’

De kæmpede alle sammen indædt for, at vores 200 år gamle skole pludselig skulle vendes totalt på hovedet… for det ville bare gøre alting meget bedre. Og nærmest i sekundet, de fik gennemført reformen trådte de alle sammen ud af dansk politik!!

Umiddelbart ikke særligt ideologisk, men mere en smart tilføjelse på cv’et.

Farvel og tak

Da Bjarne Corydon gik af som minister udtalte han: ”Jeg føler, at jeg har fået en unik chance for at gøre en forskel, og af alle forløb, vi håndterede i Finansministeriet, rækker skolereformen længst frem.” www.b.dk/politiko/bjarne-corydon-faar-toppost-i-mckinsey

Ja, så kunne man da godt få lyst til at spørge ham i dag. Hvordan synes du selv det går?..

Problemet er bare, at Bjarne er skredet for længst. Han syntes for en tid, at det var sjovt at kaste sten på de andre børns sandslotte i sandkassen. Men da det hele til sidst lå smasket sammen var det ikke sjovt længere, og så skred han ud ad gården, og han tog Helle og Margrethe med sig…

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ