Blog
6   34

Dette kan politikerne ikke tage fra mig

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mål for nærmest alt, vi foretager os med eleverne. Digitale læringsplatforme, der begrænser vores metodefrihed. Krav om at laver planer for og vurderinger af snart sagt alt, vi kommer i berøring med. Det er vores hverdag som lærere, og det kan uden tvivl være en dræber. Den sang har snart kørt på repeat i flere år. Og selvom jeg synger med på den ind i mellem, så prøver jeg også at huske mig selv på, hvorfor jeg stadig er lærer.

Billede fra flickr.com

Jeg tror på, at vi altid har et valg. Som lærere har vi det også, når vi vælger, hvordan vi vil håndtere politikernes ’vi-ved-bedst-attitude’. Man kan naturligvis altid vælge at brokke sig. Frokosten i personalerummet er oplagt til dette. Og naturligvis de sociale medier. Det ændrer bare ikke rigtig på noget, i hvert fald ikke sådan for alvor. Man kan også spille offer. Det oplever jeg gudskelov ikke mange, der gør, men de findes, og hvor er det dog en skam, for det er da spild af alles tid. Man kan også vælge den strategi, hvor man får det bedste ud af situationen – kravene og styringen til trods – og fortsætter med at gøre det, man er bedst til.  

Artiklen fortsætter under banneret

Hænger sig i det negative

Jeg ved godt, at jeg lyder hellig, og jeg skruer også lidt ekstra op, fordi jeg godt kan lide at provokere. Det lykkedes heldigvis i mit indlæg om de digitale læringsplatforme, som jeg omtalte i positive gloser. Det er nemlig mit indtryk, at nogle lærere hænger sig lidt for meget i det negative og glemmer, hvorfor det stadig er fedt at være lærer.

Derfor er det stadig fedt at være lærer

Politikerne kan styre mit daglige liv som lærer. De kan stille meningsløse krav om mål i ét væk, om mere undervisning og mindre forberedelse. Og de kan forlange, at jeg sender dygtigere og dygtigere elever ud af 9. klasse uden at ville give mig de kompetencer, det kræver. Hvem ville ikke blive stresset af det? Og frustreret? Og vred? Og det må vi også gerne, men vi skal også huske, at én ting kan politikerne ikke tage fra os, og det er præcis dét, som for mange af os er hele pointen med at være lærer: Samværet med vores elever og alle de situationer, der heldigvis stadig fylder allermest, hvor det hele bare går op i en højere enhed, og hvor vi rykker på det, vi er allerbedst til, nemlig at gøre en forskel – fagligt såvel som personligt – for vores elever.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.602 andre er allerede tilmeldt