0   212

DLF skruer bissen på

Anni Herfort: Kommunerne spiller hasard med det kommunale selvstyre

Lærernes arbejdstidsaftale bruges af 26 procent af kommunerne til at legitimere besparelser. Enten kender de ikke aftalen, eller også er det bevidst vildledning, og i begge tilfælde er det dumt. De spiller hasard med det kommunale folkestyre'.

Danmarks Lærerforenings formand Anni Herfort havde skruet bissen på, da DLF forleden holdt pressemøde om, hvordan kredsene har oplevet den kommunale budgetlægning.

Artiklen fortsætter under banneret

'Hvis Folketinget føler sig foranlediget til at indskrænke det kommunale selvstyre på det her område, så bliver det ikke mig eller DLF, der stiller sig på bagbenene. Og jeg vil heller ikke afvise, at vi kan finde på at fraråde vores medlemmer at søge ansættelse i de kommuner, som tilbyder rene discountskolevæsener'.

Anni Herfort understregede, at DLF vil følge udviklingen nøje.

'Vi føler et stort medansvar for folkeskolen, men vi ved også, at når der er problemer, så er det lærerne, der bliver klandret - lærerne får skylden, hvor kritikken retteligen skulle rettes mod kommunalpolitikerne'.

42 procent skærer ned

DLF har sammen med kredsene gennemført en undersøgelse af, hvordan kommunalpolitikerne lægger budget på skoleområdet for år 2000 i relation til lærernes nye overenskomst, som dels rummer større lønstigninger end gennemsnittet blandt de øvrige kommunalt ansatte, dels rummer en ny arbejdstidsaftale, der gør det muligt at lægge lærernes tid til rette på en anden måde. Undersøgelsen, der omfatter godt 200 kommuner, er gennemført fra den 6. til den 17. september og viser overordnet, at 42 procent af kommunerne vil forringe serviceniveauet næste år, 45 procent forbliver cirka uændret, og kun to procent - fem kommuner - har planer om at højne serviceniveauet på folkeskoleområdet. Knap halvdelen af kommunerne lægger budgetter uden at forholde sig specielt til lærernes nye arbejdstidsaftale, kun seks procent vil ifølge undersøgelsen bruge aftalens nye pædagogiske muligheder, mens 26 procent forsøger at bruge arbejdstidsaftalen til at legitimere besparelser. Den model - hvor især Farum og Hvidovre er berømte/berygtede eksempler - har også fået formanden for hele det kommunale forhandlingsfællesskab KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), Poul Winckler, på banen.

'Besparelser er ikke nødvendigvis usundt - men hvis ånden er, at 'haha, nu har lærerne lavet en ny overenskomst, hvor vi kan få flere katedertimer på bekostning af forberedelsen, så nu skal vi rigtig slå til', så er det en helt forkert indfaldsvinkel', siger KTO-formanden - selv kommunalpolitiker i Farum, hvor Venstre-flertallet har gennemført nogle besparelser med direkte henvisning til, at lærerne har stemt ja til en anden arbejdstidsaftale.

'Læreroverenskomsten blev indgået efter særdeles vanskelige forhandlinger i et forsøg på at tilpasse sig en udvikling, og det bærende element var, at man ville have mulighed for at forbedre kvaliteten - det må man ikke slå i stykker med sådan nogle udmeldinger', siger Poul Winckler og ser borgmestrenes meldinger som en måde at lægge ansvaret for de ubehagelige beslutninger over på andres skuldre.

Anni Herfort er overbevist om, at de højtråbende borgmestre må trække deres ord i sig om to år.

'I den 'gamle' aftale fik kommunerne en del tid 'gratis' af lærerne, blandt andet samarbejdstid. Det får de ikke i den nye, og det vil de opdage'.

Reparerer elendigheder

Anni Herfort er ikke kun bekymret for, at kommunerne bruger overenskomsten til at legitimere beparelserne, hun er også bekymret for besparelserne i sig selv.

'Hvis de danske skolevæsener befandt sig på et 'juhu'-niveau, så var det måske ikke så galt. Men det gør de ikke - undervisningsmiddelkontiene har været en katastrofe i mange år, timetallene i dansk og matematik er henholdsvis 40 og 25 procent lavere, end da jeg gik i skole, og man er nødt til at bruge mange penge på at renovere skolerne, fordi man har forsømt at vedligeholde dem. Det er et politisk valg, om man vil være foregangsland eller blive ved at reparere på elendighederne', siger hun og tilføjer, at det selvfølgelig er smaddergodt, at der fokuseres på indskolingen, men om nogle år viser problemerne sig så et andet sted, og så kan man blive ved at reparere.

'Vi har hørt mange besværgelser om, at nu skulle skolen have topprioritet, for eksempel i forbindelse med kommunernes aftale med regeringen - derfor er det direkte beskæmmende, at flere end 40 procent faktisk sænker serviceniveauet'.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet