Der bliver afholdt værksteder i læsning, stavning, matematik og i karaktertræk. Her er pigerne i gang med læseværksted.

Turboforløb virker også på pigerne

På Rødkilde Skole mente man sidste år, at der generelt er for lidt fokus på de fagligt svage piger. Derfor sendte skolen med stor succes en gruppe piger på "Faglig Pigecamp". Og det har de netop gjort igen.

Publiceret

Det siger en afeleverne

Sarah fra 9. klasse var med på pigecampen sidste år:

"Vi tør mere nu - for eksempel fremlægge i klassen. Jeg blivermere sikker fagligt. Det er dejligt at være på små hold, hvor vi erpå samme niveau, og hvor vi er nødt til at sige noget og svare ogspørge, når noget bliver gennemgået, og det smitter af, når vi ertilbage i klassen.

Undervisning i personligeegenskaber

Ud over intensiv undervisning i stavning, læsning, matematikbliver eleverne også undervist i syv karaktertræk:

Engagement (brænd for det du vil)
Vedholdenhed (giv ikke op)
Selvkontrol (tæl til ti)
Social intelligens (vi er bedre sammen)
Taknemmelighed (bare sig tak)
Optimisme (tro på det)
Nysgerrighed (prøv, se, lær)

Lærer Anne Hamfeldt hjælper en af eleverne med at forstå matematikkens verden.
Synlige mål i matematikværkstedet. Eleverne skriver navne på en seddel og hænger på læringsmålet, når de behersker det.
Valg af dagens karaktertræk. Efterfølgende går eleverne en tur og forklarer, hvorfor de har valgt et karaktertræk, og hvilken betydning det har for dem.
Selvom det faglige fylder meget i løbet af den uge, hvor pigerne er af sted på camp, er der også tid til lidt fritid.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Turboforløbet er stærkt inspireret af Københavner-akademiet, der har kørt i flere år med intensive lærings- og personlige udviklingsforløb for udfordrede drenge i Københavns Kommune.

Men lærerne på Rødkilde Skole mente, at der manglede et tilbud til pigerne, fortæller lærer Anne Hamfeldt, der underviser i matematik på pigelejren.

"I Københavns Kommune har man allerede et tilbud til drengene, og vi syntes, der skulle være noget for pigerne, for de blev glemt. Mange piger sidder og putter sig i timerne. Enten kan det være de stille piger, eller nogen som går den anden vej og er meget synlige uden at være fagligt aktive", siger hun og fortæller, at kommunen valgte at støtte initiativet, da den også kunne se ideen i det. Udover Anne Hamfeldt er der også to dansklærere og en skolepædagog med på pigecampen.

Pigerne fik faglig selvtillid

Faglig Pigecamp blev søsat sidste år, og de 20 deltagende piger oplevede så stor en succes, at skolen har valgt at gentage campen igen i år.

"Pigerne fik mere selvtillid i forhold til at klare faglige udfordringer. De rykkede sig alle i stavning, læsning og matematik. I læsning rykkede de sig især meget, fordi de fik styr på læsestrategier", fortæller Anne Hamfeldt.

Drenge voksede fagligt og menneskeligt på camp

I matematik havde de fleste piger stadig svært ved de fire regningsarter (plus, minus, gange og dividere), men efter en uges intensivt forløb med blandt andet matematik blev de klar til at gå videre med algebra i matematik.

Pigerne tog både før og efter campen tests for at se udviklingen. I gennemsnit gik pigerne i matematik fra at have en rigtighedsprocent på 20 til at have 30 procent af opgaverne rigtige. I stavning gik de fra 60 til 70 procent.

Den store højdespringer var læsning, hvor rigtighedsprocenten steg fra 38 procent til 63 procent. Dette ryk skyldes især, at eleverne har lært læsestrategier.

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp

"Nogle af pigerne oplevede sidste år for første gang at læse en bog til ende. Det var en kæmpe succes for dem, at de faktisk færdiggjorde en bog. En af pigerne fortalte, at hun bagefter var gået på biblioteket for første gang for at låne en bog", fortæller Anne Hamfeldt.

Synlige mål er vigtige

På campen arbejder lærerne meget med synlig læring blandt andet gennem måltrapper. I matematik starter trappen med addition, så er der subtraktion, multiplikation og division og så opad i forhold til algebra.

Sammen med læreren sætter eleverne sig mål, og når de når et nyt niveau, kan de sætte deres navn på en måltavle. Det giver ifølge Anne Hamfeldt en succesoplevelse, når eleverne kan se deres navn på tavlen.

Ny mulighed for turboforløb på elevens egen skole

"Vi havde en pige sidste år i 9. klasse, som kun kunne lægge sammen i matematik. Hun rykkede sig, så hun fik styr på de fire regningsarter", siger Anne Hamfeldt og fortæller, at elevernes daglige lærere også kunne mærke en stor forskel på eleverne efterfølgende. Blandt andet fordi der i løbet af campen også bliver arbejdet med pigernes personlige egenskaber.

"De blev bevidste om, hvad de kunne gøre for at blive bedre til at lære, blandt andet at være mere aktiv i timerne", fortæller hun.

I det hele taget skal pigerne selv være motiverede, for at de kan rykke sig fagligt.

"Det kræver noget at komme på sådan en camp. De skal lægge en ekstra arbejdsindsats, og de skal have lyst til at blive bedre til dansk og matematik", understreger Anne Hamfeldt.

Intensive forløb rykker

Pigernes udfordringer skyldes blandt andet store koncentrationsvanskeligheder eller et lille hukommelsesspænd. Ifølge Anne Hamfeldt rykker meget koncentreret undervisning elever på en anden måde, end hvis de får specialundervisning, der ikke er lige så koncentreret.

"Det intensive forløb, og det at pigerne sidder med andre, som er i samme båd og har de samme vanskeligheder, gør, at de bliver mere frie, og det bliver rart og trygt for dem. Så kan de få lov at udvikle sig og spørge uden at føle sig dum. Tit lader man netop være med at spørge, fordi man er bange for, at klassekammeraterne synes, man er dum", forklarer Anne Hamfeldt.

Børn på camp holder af matematik uden bøger

Sidste år var pigecampen en uge væk fra skolen. I år er campen udvidet med uge på skolen og derefter en uge væk fra de vante omgivelser.

På campen arbejder eleverne på skift i fire forskellige værksteder, hvor de kun er fem elever af gangen: matematikværksted, læseværksted, staveværksted og et værksted med de syv karaktertræk.

Sidste år blev der arbejdet med karaktertrækkene i fællesskab, så der var kun de tre faglige værksteder. Derudover er der også fysiske aktiviteter og udfordringer, der styrker elevernes selvværd.

For eksempel har pigerne været ude og klatre og udover at være en fysisk udfordring træner det også karaktertræk, som de kan bruge i undervisningen: for eksempel aldrig give op og tro på det. Gennem samtaler med skolepædagogen arbejder eleverne med at videreudvikle disse karaktertræk og i det hele taget sætte ord på tanker og følelser omkring deres succes'er og udfordringer.

Opfølgning i skolen er nødvendig

Når eleverne vender hjem fra pigecampen, står den lige som sidste år på opfølgende undervisning i dansk og matematik to lektioner to gange om ugen frem til jul. Det er helt essentielt for, at læringen sætter sig fast.

Forsøg: Kortere skoledag bliver til tolærerordning, turboforløb og senere mødetid

"Campen er meget intensiv. Det er vigtigt at følge op, så det sætter sig mere fast", siger Anne Hamfeldt og fortæller, at det også handler om, at pigerne ikke falder tilbage i gamle roller og mønstre.

Ligeledes er de øvrige lærere også sat i ind, hvad de syv karaktertræk handler om, så de kan støtte eleverne.

Udover at styrke eleverne fagligt og personligt er målet også, at de skal kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse, da flere af dem står til ikke at blive erklæret uddannelsesparate. Individuelle mål for hver pige på baggrund af tests i hvert værksted.

Håbet er, at campen kan gøre dem uddannelsesparate. Det er vigtigt, at de kan få 02 i dansk og matematik, så de kan få en ungdomsuddannelse.

"Selvfølgelig håber vi, at de kan få højere karakterer, men 02 i dansk og matematik er minimumsmålet. Pigerne sidste år rykkede sig meget på den konto", siger Anne Hamfeldt.