Som deltager i de Københavnske og Århusianske gastronomiske topmøder får man et førsteklasses indblik i de dynamikker og tænkemåder som driver ideen om urbane fødevareidentiteter. Tidligere på sommeren afholdt vi på AAU selv en videnskabelig en af slagsen – International Conference on Culinary Arts & Sciences med over 100 deltagere fra hele verden og med et særligt spor om Food & the city. Og temaet går igen på en hel række af internationale konferencer i denne sommer i Parma, Bologna og Malmø. Sammen med formanden for Boxtown i Aalborg Jens Kruhøffer og assisteret af et hold af vores studerende på fødevareuddannelsen har vi på disse møde præsenteret vores nylige undersøgelse af den spirende urbane fødevarebevægelse i Aalborg. Derfor har vi samlet set haft mulighed for at se på hvilken rolle skolen spiller i denne bevægelse – ikke bare i Aalborg – men i samlet set i op mod 25 byer der alle har sat sig for at placere maden og spisningen centralt i deres byudviklingsstrategier.  Og budskabet er klart. Skolen spiller en væsentlig rolle. Lad os se nærmere på 5 centrale temaer.

Skolehaven som lærings- og dyrkningssted. At bruge skolehaven i pædagogikken er en oplagt mulighed for at bringe problem baseret læring om bæredygtighed og egenproduktion ind - ikke bare i madkundskabslokalet - men også en række andre natuvidenskabelige fag. Nogle byer og skoler går videre og bruger den ”blå grønne” mad pædagogik som element. Vi har på AAU selv undersøgt denne pædagogik på Aquaponics anlægget på københavnske Nørrebro og fundet at der er oplagte læringsmuligheder omkring bæredygitige og cirkulær fødevareproduktion selv med relativt prisbillige anlæg.

Maden og lokalsamfundet. Selvom frokosten på skolen langt fra er for alle herhjemme, så er den centralt placeret i mange by strategier. Og den bliver i stigende grad stedbaseret på den måde at det er den korte forsyningskæde der tæller mere og mere. Altså mad fra det lokale eller regionale område. Mad med en stedbundenhed og med en historie at fortælle. Og dermed ikke bare en potentiel gastronomisk oplevelse, men også en god anledning til at skabe læring om maden og det lokale.

Smartere grønne offentlige Indkøb. At prioritere de offentlige indkøb som et element i at skabe en stærk fortælling om maden og byen går igen i mange af strategierne. Her er volumen selvfølgelig afgørende og vil man kombinere de økologiske indkøb med lokale forsyningsstrategier kræver det koordinering og planlægning. I Danmark er der kun et begrænset potentiale i skolen og i børnehaven fordi vi har den semi kollektive tilgang til spisning. Men i andre lande spiller de offentlige indkøb til skolen en stor rolle i designet af fremtidens fødevareidentiteter.

Den nye madkundskab. At bruge madkundskaben på en tværgående facon med andre fag i skoeln og på en måde hvor maden  har skabt omridset af en nye slags Food & the science læringsstrategier. Et eksempel er at bruge fødevarekemiske eller sensoriske problemstillinger til at afdække naturvidenskabelige principper. På AAU har vi netop afsluttet Universitarium projektet hvor vi har afprøvet 7 af vores digitalt baserede læringsstationer i sommerferien science udstilling på Aalborg hoedbibliotek. Sammen med vores sociologistuderende går vi nu i gang med at se på hvordan vi kan skabe et permanent digitalt maddannelses laboratorium. Det sker i projektet Alimentarium hvor vi vil knytte den eksperientelle læring sammen med Regioma konceptet hvor pædagogik og lokal forsyning bindes tættere sammen

Skolefrugten som pædagogisk projekt At børn i skolen har gavn af at spise mere frugt er de fleste enige om. Men hvordan? EU’s skolefrugt program er en oplagt mulighed for at ge indtaget blandt skolebørn, ikke mindst fordi den åbner op for muligheden af at etablere de såkaldte ledsageforanstaltninger. De kobler selve frugtforsyningen med pædagogiske foranstaltninger og det kan f.eks. være at plante frugttræer. Denne ”fruit city” strategi har Aalborgs skoler gode erfaringer med.

Konklusion: Selvom den nye urbane bevægelse ofte bliver beskyldt for at bygge på naive opfattelser af det globale  fødevaresystem og at være såkaldte ”islands of happiness” uden ophæng i virkeligheden, så er der ingen tvivl om at det er en bevægelse, der er kommet for at blive. Dermed vil skolen også have en nærliggende mulighed for at drage nytte at den nye fokus på maden, spisningen og dyrkningen som den urbane fødevare agenda åbner på for.  For skolen er det oplagt at udvikle sammenhængende mad strategier hvor ikke bare spisningen men læringen indtænkes på nye måder.

Du kan læse mere om Unversitarium udstillingen i Aalborg og dens læringselementer på fødevareområdet her og om Boxtown projektet her