Blog
0   13

LesArt – Berlins litteraturhus

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) besøgte på sin pædagogisk-praktiske studierejse til Berlin i dagene fra den 7.  – 10. september 2017 institutionen ”LesArt” i Berlin. På bloggen fortælles om institutionen, besøget og  husets aktiviteter.

Enestående litteraturhus

Artiklen fortsætter under banneret

LesArt er et enestående litteraturhus for børn og unge og er et af de 5 litteraturhuse i Berlin, der modtager offentlig støtte. I huset gennemføres varierede oplevelser. Det være sig nattelæsninger med mulighed for primitive overnatninger eller litterære spadsereture, lyrikværksteder eller familietræf, hvor børn, unge og voksne går på opdagelse i bøger og billeder, medier og materialer, sprog og leg. LesArt foranlediger ca. 300 foranstaltninger om året i og uden for huset.

Den 8. september var  TLFG på besøg, hvor husets leder Kathrin Buchmann og hendes assistent Frank Kurt Schulz gav os danske tysklærere en interaktiv ”Stationenreise”, hvor vi fik indblik i LesArts arbejdsmåder.

Grundlagt 2. april 1993

LesArt blev grundlagt 2. april 1993 – i øvrigt ikke tilfældigt – på HC Andersens fødselsdag med henblik på at give alle aldersgrupper indblik i en litterær-æstetisk dannelse.

Det har siden givet sig udtryk i aktiviteter med udgangspunkt i især børn og unges livs-, læse- og billedoplevelser. Huset kerer sig om, hvordan æstetiske signaler forholder sig til det virkelige liv. 

Med udgangspunkt i bogstaver, ord, genstande, billeder, lyde, lugte, rum eller situationer blev vi udfordret med aktiviteter, der på differentieret vis kunne benyttes i den daglige tyskundervisning og for den sags skyld også kunne overføres til danskundervisningen i grundskolen. En af deltagerne udarbejdede et fyldigt idekatalog, så vi ikke glemte oplevelserne lige med det samme.

Aktiviteterne blev belyst under ”rejsen” gennem rummene, hvor vi oplevede anvendelse af brug af fotos, collager, digte, historier og sange, dukker, skulpturer mv. Alt med henblik på et eller andet forhold til litteraturlæsning og oplevelser. Kort sagt blev den litterære kvalitet set i forhold til Deutsche Jugendliteraturpreis’ nominerede eller præmierede bøger.

LesArt udgiver i øvrigt et årligt skrift ”Der Rote Elefant”, hvor billed- børne- og ungdomsbøger bliver anmeldt og foreslået.

Kurser mm

LesArt foranstalter kurser og møder med fagfolk, enkeltpersoner og grupper fra såvel ind- som udland. Det vil være en fordel, men ikke en forudsætning, at man kan forstå og tale det tyske sprog, såfremt et besøg planlægges.

Det kunne være herligt, om den tyske ide kunne brede sig også til Danmark. Konceptet er ganske enkelt fremragende.

Interesserede kan informere sig på hjemmesiden lesart.org, hvoraf også kontaktmuligheder mv. fremgår.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.621 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!