Blog
0   2

Pulsen fra fagbladet Dansk Sang er udarbejdet af pædagogisk udvalg.

Abonner på nyt om Musiklærer i dit personlige nyhedsbrev.


Fællesskab er et hit!

Fællesskab er et hit.

“Fællesskab er et hit” - disse var ordene i velkomsttalen for 65 forventningsfulde musiklærere på Nørgaards højskole, da årets sommerkursus De fem musikdage blev skudt i gang i uge 30. Ord som i høj grad levede op til det, der kom til at foregå i løbet af ugen. 

Artiklen fortsætter under banneret

Inden den først aften var omme, havde vi allerede sunget i kor, danset fællesdans, jammet og spundet trådene til et fællesskab. Et fællesskab bestående af en flok vidt forskellige mennesker - mennesker med fælles mål. Målet at give børnene i skolerne den bedst mulige undervisning. 65 musiklærere der ved, at det er vigtigt selv at være fyldt på - klædt på, til at varetage et af de mest krævende fag i skolen. 

Det var meget tydeligt at mærke, ja høre sagt direkte, at kursisterne havde tænkt nøje over hvilke workshops de havde valgt i løbet af dagen, for at kunne opfylde de områder, de skal undervise i - i det kommende skoleår. 

“Jeg skal have indskolingen og mangler noget didaktisk” - “Jeg skal have mellemtrinnet og vil rigtig gerne blive bedre til at sætte sammenspil i gang” - “Jeg vil gerne blive bedre til at spille klaver, så jeg kan akkompagnere til morgensang” - “Jeg har brug for ideer til en leg” - “Hvordan får vi gang i bas og guitar i musiktimerne” - “hvad kan alle de xylofoner og klokkespil”?  osv osv. Der var noget for alle og alle kunne bidrage til fællesskabet. 

Og hvem er det så, der er i det fællesskab? 

Ja, det er den nyuddannede lærer, den lærerstuderende, den erfarne musiklærer, læreren som underviser både i folkeskolen og musikskolen, pædagogen som også VIL kunne varetage musikundervisningen, hende der læser musikvidenskab, den dygtige instrumentalist …… allesammen mennesker med et hjerte der banker for musikundervisning. 

Nu er vi hjemme igen, fyldt op til randen med ideer til musikundervisningen og alt hvad der følger med det, at være musiklærer. Om lidt står vi ude i klasserne og skal prøve alt det af, vi har lært. Og vi er klar! 

Alle jeg har mødt i denne uge, nye, gamle, unge, erfarne musiklærere og studerende  har et højt fagligt niveau og en vanvittig energi. Jeg ved, de er klar til at dele ud af alt det de kan og alt det nye de har lært, og jeg tror de alle står lidt fastere, når de skal søge penge til inventar til musiklokalet og til endnu mere efteruddannelse. 

 

“Fællesskab er et hit”

Downloads

Pulsen aug.docx


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
998 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!