Pædagogik
0   27

Ny bog vil være lærernes dannelses-ammunition

Skolen kan ikke både læne sig op ad et dannelsessyn og et læringsmålstyret syn. Det er pointen i en ny bog, der håber på at være ammunition til lærerne. Men opskriften til en dannelsesskole udebliver, lyder det fra en af forfatterne.

"Dannelsesdiskussionerne i denne bog handler om, hvordan skolen og lærerne kan medvirke til, at næste generation kan leve et godt liv i et godt samfund".

Sådan indledes bogen "Dannelse - Kontekster, visioner, temaer og processer", der er på gaden fredag.

Artiklen fortsætter under banneret

Som titlen antyder, er dannelse i centrum, og det er den ifølge bogens redaktør lektor emeritus i pædagogik og uddannelse Lejf Moos, fordi dannelsesdiskussionen er vigtigere end nogensinde.

Bogens øvrige forfattere

- Peter Kemp, professor emeritus i filosofi ved DPU

- John Benedicto Krejsler, professor mso, ph.d. ved DPU

- Jens Erik Kristensen, lektor ved DPU

- Steen Nepper Larsen, lektor ved DPU

- Alexander von Oettingen, dr.pæd., prorektor ved UC Syd

- Thomas Aastrup Rømer, lektor ved DPU

For med folkeskolereformen så et nyt skolesyn lyset, læringsmålstyret undervisning. En undervisning med fastsatte læringsmål, som skal være tydelige for eleverne.

Men læringsmål giver en skole, der er uforenelig med en dannelsesdiskurs, lyder argumentet fra Lejf Moos.

"Der er debattører, som siger, at en læringsmålstyret skole godt kan bygge på en dannelsestankegang. Det mener vi er forkert. Man får ikke en hund til at blive til en kat ved at kalde den kat", lyder det fra Lejf Moos.

Argumentet er, at centralt fastsatte læringsmål skaber en skole, hvor standardiserede mål ophøjes til fordel for diskussionen om, hvilke menneskelige egenskaber folkeskolen som institution skal forsøge at fremdyrke.

Forfatter: Vi har ikke opskriften

Derfor er håbet ifølge Lejf Moos, at bogens 224 sider skal fungere som ammunition til de lærere og andre skolefolk, som mener, at dannelse har trange kår i den nuværende skoleform.

Sidder man og håber på en færdig opskrift, bliver man dog skuffet.

"Vi går ikke ned på praksisniveauet og siger, at så skal I gøre sådan og sådan. Vi ved jo godt, at der er mange dilemmaer. Så bogen har ikke en klar opskrift, men den skulle gerne give stof til eftertanke. Vi diskuterer, hvad man kan sigte mod, og hvilke lærings- og undervisningsprocesser, der kan bidrage til det", siger han.

Hvordan ser en dannelsesskole ud?

"Så spørger du til en opskrift. Det vil jeg helst ikke komme med", lyder det kort fra Lejf Moos.

De lokale niveauer har ingen fortolkningsret

Han har dog ikke problemer med at udpege elementer, han synes modarbejder en dannelsesskole. Ifølge Lejf Moos fjerner blandt andet de nationalt bestemte læringsmål skolens fortolkningsret til at drive en skole, som passer til deres elever.

"Der skal være plads til, at man kan konstruere sit eget univers, hvor man ser den enkelte elev, og hvor eleven ikke betragtes som en, der kan skiftes ud med en anden. Vi skal væk fra at tænke i mål og i stedet have en vision for, hvad det er for voksne mennesker, vi vil have ud i den anden ende".

Lejf Moos understreger dog, at han har en klar opfattelse af, at skolerne mange steder gør, hvad de kan for, at læringsmålene træder i baggrunden.

"Jeg oplever, at læringsmålstyring er skrivebordsarbejde på rigtigt mange skoler. Her har lærerne og skolelederne fundet en god løsning".

Færre mål kun lille skridt væk fra det håbløse

Til november bliver antallet af bindende mål reduceret, når Christiansborg er blevet enige om, hvordan skolerne fremover skal være forpligtede til at arbejde med Fælles Mål.

Er det et skridt i retningen mod en mere dannelsesorienteret skole?

"Det er et skridt væk fra det helt håbløse. Men det er stadig en læringsmålstyring, hvor målene er statstyret, og hvor der slet ikke er rum til fortolkning for kommunerne og mindre og mindre til skolerne og lærerne", siger han og tilføjer.

"Så man er stadig bundet, selvom man løsner båndene".

Lav læseplaner som i Finland

Ifølge Lejf Moos skal Folketinget og regeringen fortsat sætte rammer og mål for folkeskolen. Men udformningen skal ændres.

"De skal være så fortolkelige, at de næste niveauer kan se sig selv i det", siger han og peger på måden, de udviklede nye nationale læseplaner i Finland for et par år siden.

Her sendte regeringen et udspil ud til kommunerne, og så havde de tre måneder til at vende tilbage med input.

"Svaret fra kommunerne var, at tidshorisonten var alt for kort til, at de kunne lave noget seriøst. Så regeringen måtte trække forslaget tilbage. Og det endte med, at skolerne og kommunerne fik et år til at arbejde med deres bud på nye læseplaner. Det ser vi slet ikke i Danmark", fortæller han.

"Det er meget vigtigt, at vi får en lignende diskussion om læseplanerne. Vi har altid diskuteret forlagenes undervisningsmateriale, men der er brug for, at vi giver fortolkningsfriheden tilbage til kommuner, skoler og lærere".

Vanskeligt at kigge tilbage

Hvornår har skolen været mest bygget op omkring et dannelsesideal?

"Det er svært at sige. Det kommer an på, om man kigger på lovgivningen eller i praksis. Jeg var selv lærer i 1970'erne, og her gav lovgivningen os ganske gode rammer. Men vi havde en ledelse, vi skulle kæmpe med. Jeg selv blev eksempelvis nærmest fyret hver fredag", genkalder han.

Man skal dog passe på med at sammenligne med tidligere tider, lyder det fra Lejf Moos.

"Det bliver let en romantisk fortælling om fortiden, hvor man siger, at alt var meget bedre en gang. Man skal huske, at når man går tilbage, så var det et andet samfund, andre mennesker og andre lærere. Det er vigtigt at tage hensyn til".

Bogen bliver præsenteret på et seminar på DPU i København i morgen, hvor de syv forfattere hver serverer hovedpointerne fra deres kapitel.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ