Blog
0   5

De sårbare unge - del 3

Abonner på nyt om Steffen Pedersen i dit personlige nyhedsbrev.


De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?

Foto: Maren - Flickr

 

Artiklen fortsætter under banneret

I forhold til arbejdet med de sårbare unge har jeg her forsøgt at samle 5 af de vigtigste punkter, som du gerne skulle kunne sætte kryds ved i forhold til dig selv, når du arbejder med en sårbar ung. Vi er her onsdag efter ”Elevens habitus” samt ”Anerkendelse af elevens udfordringer” nået til punkt 3 - kendskab til elevens doxa. De sidste to punkter følger torsdag og fredag.

3. Kendskab til elevens ”doxa”

Når du starter dit arbejde op med en sårbar ung, så må du gøre dig klart, hvorledes eleven er kørende i forhold til det såkaldte doxa.

Bourdieu benytter udtrykket til at forklare et felts uudtalte spilleregler. Det er implicitte regler, som konstant reproduceres i feltet, og hvis gyldighed ingen i feltet betvivler.

Når du har indsamlet din information, og du har evnet at gå eleven i møde, så må du forholde dig til doxa, inden du lægger dine sociale strategier. I forhold til Axel Honneths teorier fra i går så arbejder vi ud fra tesen om, at man skal nærme sig en vellykket hverdag, før man kan komme i såvel trivsel som udvikling. Vi må altså se på elevens muligheder for at nærme sig og forstå samt agere i sociale sammenhænge, inden vi sætter mål op.

Selvforståelse før social forståelse

I min klasse benytter vi et par ark til at manøvrere eleven mod en selvforståelse - for før man kan forstå at agere med andre, så må man kende sig selv. Mange af de ikke robuste unge, jeg gennem mine 15 år som lærer har haft med at gøre, har haft en meget lille tro på sig selv samt tro på egne evner i samspil med andre. Flere har ikke kunnet overskue relationer, fordi de havde vanskeligt ved overhovedet at være i sig selv. Andre elever har haft et billede af, at det gik fint socialt, mens de i virkeligheden var udstødte.

Vi lader fra start eleverne udfylde ark, hvor de gennem tilvalg af forskellige ord karakteriserer sig selv - samt beskriver deres jeg i samspil med andre. Herefter får de ark om personlige færdigheder samt om sociale færdigheder samt forudsætninger (udviklet til uddannelsesparatheds-vurdering) - ark der skal give os et billede af, hvad eleven selv føler vedkommende mangler hjælp til på det personlige og sociale plan.

Når vi har modtaget besvarelserne sammenholder vi dem med vores professionelle observationer, og derfra træffer vi valg for sociale strategier.

Flere elever kan have meget urealistiske billeder af egne evner, mens andre underspiller.

Vi som lærere skal nærme os et reality check med dem, hvorefter vi skal sætte ind med den sociale plan på den enkelte.

Vi ønsker at bygge på den såkaldte kapital, der symboliserer det, en elev er værd i det sociale felt. Trives man ikke i sin klasse, og føler man sig ikke hørt og set, så har udviklingen trange kår. Derfor må vi kortlægge, hvor meget eleven formår og forstår i det sociale felt, før vores strategi eksekveres.

 

Læs også:

www.folkeskolen.dk/613773/de-ikke-robuste-boern

www.folkeskolen.dk/614523/de-saarbare-unge

www.folkeskolen.dk/614603/de-saarbare-unge---del-2

www.folkeskolen.dk/614740/de-saarbare-unge---del-4

www.folkeskolen.dk/614816/de-saarbare-unge---del-5


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.653 andre er allerede tilmeldt