Blog
1   27

Imperiet slår igen!

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Som en anden Luke Skywalker - eller måske snarere prinsesse Lea - har undervisningsminister Merete Riisager forsøgt at bringe folkeskolen tilbage under demokratisk kontrol efter en årrække med et alternativt, udenomparlamentarisk konkurrencestatsformål, der blev båret frem af kommunale repræsentanter, embedsmænd, ideologiske forskere og en tidligere minister. Gruppen bag dette alternative formål er blevet kaldt for læringsrevolutionære - efter inspiration fra gruppens politiske leder Christine Antorini. Andre kalder dem for Danmarks Pædagogiske Oligarki. På grund af deres tidligere magtfuldkommenhed og deres neototalitære politiske bestræbelse kunne man dog også mere overordnet kalde deres projekt for et læringsimperium. Dette imperium har godt nok fået et grundstød i mødet med folkeviljen og demokratiet, men nu slår det igen! Det er næsten som at se Star wars......

 

 

Artiklen fortsætter under banneret

Undervisningsministeren har i forbindelse med skolestarten venligt og imødekommende henstillet, at alle skolens parter skal følge landets lov og forligspartiernes politisk formidlede intention hermed. Ministeren udsendte flere versioner af samme henstilling sammen med forskellige aktører på området. Her citeres fra brevet til lærerne, der havde DLF`s formand som medunderskriver:

 

”Kære lærere


Velkommen tilbage til et nyt skoleår!

Eleverne fylder igen skolens gange, klasselokaler og udearealer med energi, nysgerrighed og virketrang.

For de fleste elever udgør skolen en vigtig ramme for deres hverdagsliv. Det er her, de tilbringer en stor del af deres vågne tid, det er her, de indgår i fællesskaber og skaber venskaber, og det er her, de dannes og uddannes til at blive aktive borgere. Skoletiden skal bruges til at lære færdigheder og opbygge et solidt fundament af viden og kundskaber. Og samtidig give plads til det liv, børnene lever uden for skolen med familie, venner og fritidsaktiviteter. Det er det fundament, børnene skal stå på, når de i fremtiden skal forme den livsbane, de drømmer om.

I er som dygtige lærere afgørende for at skabe rammerne for, at eleverne kan udvikle sig til myndige borgere. Opgaven med dagligt at sikre vores børn en stærk faglig undervisning, hvor de trives og vokser som mennesker, er en af samfundets vigtigste. I løfter hver dag en stor opgave ved engageret og kompetent at tage dette ansvar på jer. Det vil vi gerne sige jer stor tak for.”

 

Indledningen er således en loyal og udmærket gengivelse af intentionen med folkeskolen, som den med lovens formålsparagraf er blevet vedtaget af vores folkevalgte. Dette burde ikke kunne vække den store harme, med mindre man da skulle være imod demokrati. Brevet fortsætter:

 

” Vi har et fælles ansvar for at sikre betingelserne for, at I kan løse jeres opgaver. Kerneelementer heri er frihed, respekt og faglighed.

Det er afgørende, at I har det nødvendige professionelle råderum og autonomi til at omsætte folkeskolens mål og formål til konkret pædagogisk praksis.

Det forgangne skoleår har budt på flere tiltag, som netop har til hensigt at øge dette råderum. Der er bl.a. indgået en bred politisk aftale om at løsne på bindingerne i Fælles Mål, så færdigheds- og vidensmålene fremover bliver vejledende. Det skal give jer et større professionelt råderum til at tilrettelægge undervisningen. Lovforslaget fremsættes i oktober 2017 med henblik på ikrafttrædelse fra den første hele måned efter vedtagelsen. I juni godkendte Undervisningsministeriet et forsøg, hvor 50 af landets skoler over en 3-årig periode får mulighed for at fravige folkeskoleloven for at skabe en mere fleksibel skoledag. Vi ser frem til at følge resultaterne, så vi kan blive klogere på, hvordan skoledagen kan indrettes for at give mest kvalitet i elevernes undervisning.

Fra 1. marts i år trådte en lovændring i kraft om, at skoleledere skal forelægge skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen. Formålet er at øge forældrenes, elevernes og medarbejdernes lokale medindflydelse på skoledagen og sikre, at skoledagen i videst muligt omfang tilrettelægges efter de lokale ønsker og behov.”

 

Her får vi altså en ganske nøgtern formidling af henholdsvis vedtaget og planlagt lovgivning, hvilket næppe burde være kontroversielt, og samtlige tiltag har da også være flittigt formidlet i dagspressen. Afslutningsvis formidles forligspartiernes hensigt med de beskrevne tiltag, samt nogle ganske moderate faglige overvejelser desangående:

 

”Hensigten med disse centrale initiativer er at sikre, at et større professionelt råderum kan være med til at udbygge respekten for og tilliden til folkeskolen og til jer medarbejdere. Så I får bedre muligheder for at give god undervisning og bedre rammer for et godt arbejdsliv.

Det gode skoleliv for eleverne skabes først og fremmest af dygtige fag- professionelle på den enkelte skole i hverdagen. Der findes ikke en facitliste på den gode undervisning. Hverken i lovgivningen eller i forskningen, selv om det nogle gange kan opleves sådan.

Det er jer, der har fagligheden og personlig indsigt, engagement og handlekraft til at sikre, at jeres elever bliver fagligt dygtige og trives. Så eleverne ikke oplever undervisningen og skoledagen som meningsløs spildtid.

Herfra skal der derfor lyde en fælles opfordring til at anvende det professionelle råderum, som folkeskolelovgivningen og de nye frihedsinitiativer giver jer, til at indholdsudfylde rammerne og forme og udvikle den gode undervisning og det gode skoleliv på jeres skole. Så skoletiden – både tiden afsat til undervisning i fagene, bevægelse og den tid, der er afsat til at understøtte undervisningen i fagene – bruges meningsfuldt og fagligt velbegrundet på at dygtiggøre jeres elever.”

 

Disse budskaber har fået KL, Børne- og Kulturchef-foreningen og Socialdemokratiet til at iværksætte en protestaktion og tilmed et samråd om sagen. Heri bakkes de op af Niels Egelund, der ligefrem mener, at ministeren fraterniserer med ”fjenden”, når hun sådan skriver et brev med lærernes formand. Ingen – heller ikke lærerne - har kritiseret, at ministeren også har skrevet lignende velkomstbreve med ledelsessiden, så man må i hvert fald konstatere, at de protesterende aktører har en noget særegen opfattelse af demokrati og arbejdsmarkedsforhold.

Hvis jeg sad i enten KL, Børne og Kulturchefforeningen eller i Socialdemokratiet, ville jeg i stedet nok have overvejet, hvordan en minister dog kan finde det nødvendigt at komme med en så selvindlysende henstilling om, at alle bør følge landets lov? Kunne det skyldes, at rigtig mange kommuner - ansporet af den tidligere socialdemokratiske undervisningsminister - uden direkte rygdækning fra hverken lovgivningen eller forligskredsen har udrullet et læringsmålstyranni af monstrøse dimensioner? Kunne det skyldes, at læringsrevolutionære skoleledere uddeler tjenstlige advarsler til erfarne, dygtige og vellidte lærere, der insisterer på at følge Folkeskolelovens ånd og bogstav? Kunne det skyldes, at gentagne undersøgelser fra bl.a. FTF og Scharling Research peger på, at mange lærere er ved at udvikle en apati i mødet med den omsiggribende og helt illegitime ensretning? Kunne det skyldes, at fagfolk fra nær og fjern på det kraftigste har advaret imod folkeskolens katastrofekurs? (se fx Mårtensson 2015 + 2016 for beskrivelse heraf).

Jeg deler faktisk opfattelsen af, at ministre principielt ikke burde udsende den slags breve - hverken til lærere, skoleledere, pædagoger eller andre, da folkeskolens praktiske styrelse pt er en kommunal opgave. Imidlertid lever mange kommuner og skoleledere ikke op til deres demokratiske, etiske og faglige ansvar, og da disse netop skal styre folkeskolen i henhold til gældende lov, må og skal en minister i en sådan situation gribe ind på regeringens vegne. Det er ærgerligt, at det er nødvendigt, men sådan er det desværre.

 

 

 

 

Referencer:

Om protestaktionen og det kommende smaråd: https://www.folkeskolen.dk/614610/riisager-skal-i-samraad-om-skolestartsbreve

Niels Egelund om ministerens breve: https://www.folkeskolen.dk/614219/egelund-undrer-sig-over-at-ministeren-fraterniserer-med-bondo

Omtale af sagen generelt – og samtlige ministerbreve: https://www.folkeskolen.dk/613473/alle-skolens-aktoerer-har-faaet-ministerbrev-om-stoerre-raaderum

Om ytringsfriheden i den læringsrevolutionære skole: https://www.folkeskolen.dk/551018/kun-hver-fjerde-laerer-toer-ytre-sig-offentligt

Om Agedrup-sagen: https://www.folkeskolen.dk/583060/en-vigtig-sag

Mårtensson, Brian Degn (2015): Konkurrencestatens pædagogik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Mårtensson, Brian Degn (2016): Tilblivelse og tilsynekomst. Munkebo: Fjordager


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ