Blog
0   5

De sårbare unge

Abonner på nyt om Steffen Pedersen i dit personlige nyhedsbrev.


De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?

Foto: Giacomo Carena - Flickr

Hvordan håndterer man de sårbare unge? Det kan være et sjældent stillet spørgsmål, for som regel fylder de udadreagerende elever mere. Dét er en udfordring, man på møderne løser, inden de skrøbelige eksistenser prioriteres - er min oplevelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Derfor kan de sårbare unge godt fylde i starten af et institutions- eller skoleskifte, men langsomt lægger den enkelte unge en strategi, der gør vedkommende mere usynlig. Flere af disse børn/unge bliver mere stille og indadvendte, og før vi ved af det, har vi glemt dem i klasserummet. Alternativt dukker de slet ikke op og bliver hjemme.

Et godt læringsmiljø for en sårbar ung tager sit allerførste afsæt i, at læreren vil den unge. Hvis ikke der opstår en connection mellem lærer-elev, så får relationen trange kår, og dermed knækker filmen.

Der er et stort spænd i arbejdet med både udadreagerende samt sårbare børn. På den ene side kan en særlig elev type tendere et godstog, der skal standses, mens man som lærer føler, at man skal lokke et egen tæt på, når andre elever skal imødekommes.

Mine erfaringer er, at læringsmiljøet skal være godt rammesat, for at sårbare unge har en chance. Det er vigtigt, at der er styr på, hvad den unge skal fra dag til dag. Det er essentielt, at man får en god kontakt til både den unge og hjemmet, samtidig med at man får sat sig grundigt ind i den unges habitus i forsøget på at ”fange samme frekvens” som eleven. Det er rimelig basic viden. Men hvordan håndteres dette i praksis?

Der er oceaner af ting, man kan gøre, men jeg har her forsøgt at samle 5 af de vigtigste punkter, som du gerne skulle kunne sætte kryds ved i forhold til dig selv, når du arbejder med en sårbar ung. Første punkt beskrives i denne blog og de øvrige 4 de kommende dage.

1.       Tilegn dig mest mulig viden om elevens habitus

Det er altid vigtigt at danne sig og holde fast i sit eget billede af et barn eller en ung, men det levede liv og den åndelige beskaffenhed, som den enkelte kommer med, giver os altid værdifuld viden. Det er vigtigt, at indsamle så meget eksakt viden om en elev, at man kan handle kvalificeret fra første færd. En sårbar ung kan vende dig ryggen hurtigt, hvis ikke du er klædt ordentligt på i forhold til historik, adfærdsmønstre, ressourcer osv.

På den skole, hvor jeg arbejder får vi udleveret de sædvanlige papirer på eleven, men det er i høj grad i de møder vi har op til skolestart, at vi kan finde ind til, hvad vi skal være opmærksomme på. Hos os har vi 2-3 møder med familierne, inden de starter op. Her indgår vi aftaler med elev og forældre om opstart og forsøger os at nærme os det enkelte individ.

Kendskab til eleven

Et par af de tunge spillere i forhold til at gå galt i byen med en elev af denne kaliber handler om manglende kendskab til eleven, manglende viden omkring ageren samt den simple ting at tage sin viden alvorligt. Vi kan ikke vide alt, men vi må finde ud af så meget som muligt i forsøg på at opnå forståelse. Ind imellem kan vi få en viden om eleven, hvor vi ganske enkelt ikke aner, hvordan vi skal agere. Hvordan forholder jeg mig, hvis en pige bryder sammen mange gange i en time. Hvordan håndterer jeg hende, min egen reaktion derpå samt klassens mulige handlinger?

Samtidig kan vi i vores søgen på viden støde på ting, som vi ikke tillægger stor værdi - fordi vi ikke selv finder det alvorligt. Har du eksempelvis en pige, der skal starte i din 8. klasse, som gerne vil hentes på p pladsen, så er det jo et vilkår for at starte sammen. Hvis du synes, det er noget pjat, og hun må være gammel nok til selv at gå ind, så er du allerede i gang med devaluere elevens behov, og så rammer vi et skråplan. Vi kan alle blive enige om, at det er uhensigtsmæssigt og bøvlet, at pigen skal hentes udenfor og følges ind, men vi må starte med at tage hende alvorligt og derefter arbejde hen mod bedre strategier.

Elevens habitus kan godt ske at ændre din hverdag og dine rutiner som lærer. Det er dit job at få det til at passe ind i din hverdag. Eleven skal ikke fra start tilpasse sig dig. Det kan komme langsomt over tid, men de unges habitus overtrumfer dine præferencer.

 

Læs også: 

www.folkeskolen.dk/614603/de-saarbare-unge---del-2

www.folkeskolen.dk/614654/de-saarbare-unge---del-3

www.folkeskolen.dk/614740/de-saarbare-unge---del-4

www.folkeskolen.dk/614816/de-saarbare-unge---del-5


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.664 andre er allerede tilmeldt