Der bliver bedre plads til samtale og refleksion i kristendomskundskabstimerne, når de mange mål bliver vejledende i stedet for obligatoriske, mener lærer Janne Skovbjerg.

Religionsformand og lærer: Godt læringsmålene bliver vejledende

Efter alt at dømme bliver færdigheds- og vidensmålene gjort vejledende i alle fag fra november. Det giver lærerne det didaktiske råderum tilbage, mener religionsformand, som bakkes op af kristendomskundskabslærer, der ser frem til at få mere tid til samtalen og refleksionen i faget.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En enig folkeskoleforligskreds besluttede i maj at ændre 3170 færdigheds- og vidensmål fra at være obligatoriske til at blive vejledende.

Som kommentar på beslutningen sagde undervisningsminister Merete Riisager dengang til folkeskolen.dk, at det "er fantastisk, at vi faktisk kan blive enige om at løsne bindingerne på Fælles Mål, så skoler og lærere får et større professionelt råderum til at tilrettelægge undervisningen. Der gives mere plads til den levende undervisning og de faglige ambitioner. Det er resultatet af den her aftale".

Aftale: Tusindvis af bindende mål bliver vejledende

Det didaktiske råderum udvides

Der vil fortsat være 215 overordnede og bindende kompetencemål samt 866 færdigheds- og vidensområder, som tegner den røde tråd for undervisningen i folkeskolen - men de godt 3000 underliggende mål bliver altså fremover vejledende.

Men hvad kommer det helt konkret til at betyde for lærere, som underviser i kristendomskundskab?

Formand for Religionslærerforeningen, John Rydahl, er udelt begejstret for udsigten til færre obligatoriske mål.

"Det vil give et større didaktisk råderum for læreren. Det, der skete med reformen, var, at de såkaldt forenklede Fælles Mål ikke forenklede noget. For Kristendomsskab blev antallet af mål reduceret, men så kom der en masse færdigheds- og vidensmål i stedet for. Ønsket om at detailstyre undervisningen har taget arbejdsglæden og gejsten fra lærerne, og hvis forslaget om at gøre mange mål vejledende bliver vedtaget, vil det afføde større arbejdsglæde", siger han.

Et farvel til den mekaniske undervisning

"Lærerne bekymrer sig mindre om forberedelsen og undervisningen, når de alligevel bare skal hakke af i et skema, hver gang et nyt mål er opfyldt. De mange færdigheds- og vidensmål gør undervisningen mekanisk".

Forligskredsen: Nej til kommunale mål i skolen

John Rydahl er ikke bekymret for, om underviserne i kristendomskundskab vil mene, der følger et for stort individuelt ansvar med selv at skulle finde ud af at klæde eleverne på til at opfylde de overordnede kompetencemål.

"Det er lige præcist ansvaret, der følger med, som gør det spændende at være lærer. Det er ikke et spørgsmål om, at der ikke skal være mål for undervisningen, men et spørgsmål om, hvem der skal sætte målene - og lærerne vil sætte målene i forhold til de enkelte elever", siger han.

Tilfreds lærer: Vi er professionelle mennesker

Kristendomskundskabslærer Janne Skovbjerg sad med i den arbejdsgruppe, som var med til at skrive målene. Hun er som lærer begejstret for, at færdigheds- og vidensmålene nu gøres vejledende.

"Jeg synes, det er en rigtig god ting", siger hun.

"Det er rigtig fint med nogle overordnede kompetencemål, men lærere er professionelle mennesker, som ved, hvilken vej der er den rette at følge for at nå disse mål".

Janne Skovbjerg forudser dog, at den forventede lovændring ikke vil få den store betydning for hendes egen undervisning. Det skyldes dels, at Kristendomskundskab ikke fylder så meget på skemaet, dels, at der ikke er knyttet så mange færdigheds- og vidensmål på faget, og dels, at hun allerede bruger målene aktivt.

Høring om færre bindende mål: Er det lærerne eller kommunerne, der slippes fri?

"Jeg skal opfylde 13 færdigheds- og vidensmål for eleverne i 8. og 9. klasse, og det er overskueligt. Det kommer i Kristendomskundskab ikke til at ændre så meget i min undervisning, fordi jeg allerede bruger målene", siger hun.

Målene har påvirket undervisningen

Det har dog haft en del indflydelse på Janne Skovbjergs undervisning, at færdigheds- og vidensmålene i en periode har været obligatoriske.

"Målene har været med til styre min undervisning, fordi jeg lavede nogle ting om. Nogle af tingene havde jeg måske lavet om alligevel, men jeg har også måtte skæve til målene. Jeg har dog gjort målene til mine egne, som jeg tror, mange lærere gør og har gjort. Jeg har taget udgangspunkt i mine egne mål, og så har jeg brugt færdigheds- og vidensmål til at sammensætte undervisningen", siger hun.

"Jeg ville blive ked af, hvis målene blev en tjekliste for undervisningen, for hvad lærer eleverne af, at man som lærer blot kan krydse af i en boks for hvert læringsmål? De skal bruges på en måde, som giver mening. Jeg synes, målene er fine som vejledende, fordi de danner en retning, men det er meget bedre, at de er vejledende end obligatoriske."

Mål har betydet mindre tid til samtale og refleksion

Selv om Janne Skovbjerg har kunnet bruge færdigheds- og vidensmålene til noget konstruktivt, har den hidtil tvungne brug af dem også haft en negativ sideeffekt for hendes undervisning.

"Der er blevet mindre tid til samtalen og refleksionen, fordi vi hele tiden skal være sikre på at nå de her mål. Kristendomskundskab er et dannelsesfag, og vi skal have gjort de unge mennesker til borgere i et samfund. Der skal være tid til at debattere - jeg sidder med 14-15-årige, og de skal finde ud af, hvad de tænker", siger hun.

Efter at have forfattet et blogindlæg her på folkeskolen.dk om, hvorvidt der er en modsætning mellem læringsmål og dannelse, har Janne Skovbjerg fået en del henvendelser fra lærerstuderende.

Janne Skovbjergs blogindlæg: Er målstyret undervisning dannelsens modsætning?

"Det fylder åbenbart ret meget hos de unge mennesker, om skolen stadig udgør et dannelsesrum, efter at færdigheds- og vidensmålene er blevet indført", siger hun.

Lovforslaget om ændringen af bindingerne for Fælles Mål forventes fremsat ved Folketingets åbning i oktober 2017 med henblik på ikrafttrædelse fra den første hele måned efter vedtagelsen. Der kommer desuden en evaluering af Fælles Mål efter fire år. Evalueringen vil både have et kvantitativt og et kvalitativt sigte. 

Tilføjet 01-09-2017 kl. 14.31: Undervisningsminister Merete Riisager ønsker ikke at uddybe lovforslaget, så længe det er i høring

Powered by Labrador CMS