PD-projekt Specialundervisning
1   129

PD: Der er mange forklaringer på høj segregering

Skolekulturen skal ændres, der skal samarbejdes på tværs og procedurer skal følges, hvis inklusionen skal lykkes bedre, siger Ulla Feldthusen

Odsherred Kommunes skoler har en segregeringsgrad på 8.8 procent. Det er Danmarks næsthøjeste, den er højere i forhold til sammenligningskommuner, og kommunalbestyrelsens børne- og ungeudvalg ønsker at sænke procenten, fortæller Ulla Feldthusen Lüthje i sit pædagogiske diplomprojekt fra University College Capital.

Hun arbejder som inklusionsvejleder på Nordskolen og har undersøgt, hvad der forklarer det høje segregeringstal. Hendes intention har været at frembringe flere nuancer og perspektiver på, hvad der skaber eksklusion for at komme med kvalificerede bud på, hvad der organisatorisk og pædagogisk kan gøres for at sænke segregeringsgraden og dermed øge mulighederne for inklusion, fortælle hun. I projekts problemformulering spørger Ulla Feldthusen derfor: Hvilke vanskeligheder fører til eksklusion på de forskellige afdelinger af Nordskolen, og hvordan kan der interveneres for at mindske eksklusionen?

Artiklen fortsætter under banneret

Der er to skoler i kommunen, Nordskolen og Sydskolen. Begge er matrikelskoler med henholdsvis fem og fire afdelinger. Der er en skoleleder på hver skole, og hver afdeling har en pædagogisk leder. Der er yderligere fire specialtilbud på forskellige afdelinger under Sydskolen og en specialskole på en nedlagt afdeling under Sydskolen. Specialtilbuddene er ordnet efter diagnoser: specialklasserne er kommunes tilbud til elever, der har diagnosen generelle indlæringsvanskeligheder, Heldagsklassen modtager elever, der er i socioemotionelle vanskeligheder. Sprogklassen har elever i sproglige vanskeligheder, i ordblindeklassen undervises elever i dyslektiske vanskeligheder. "De to sidstnævnte tilbud har elever i en kortere periode, hvorefter de igen inkluderes i almenskolen, derfor figurerer elever, der går i disse tilbud ikke i de tal, der indberettes til KL, og det kan være misvisende, da målet for alle elever i specialtilbud er at blive inkluderet. Yderligere er der en enkelt specialskole, der modtager elever, der har diagnosen ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser. I hvert specialtilbud og skole er der desuden tilknyttet et videnscenter", fortæller Ulla Feldthusen.

Ændring af kulturen

Efter analyser på alle niveauer peger hun blandt andet på problemer brugen af indstillingsskemaet til visitationsudvalget. Vanskeligheder, der skemaet benævnes som emotionelle/sociale problemer og adfærdsproblemer/psykiske lidelser, med overvægt af emotionelle/sociale problemer, fører til indstillinger og eksklusion, konkluderer Ulla Feldthusen. Men også manglende viden, tynde fortællinger, manglende tværprofessionelt arbejde og refleksion er medvirkende, og et indstillingsskema med en ekskluderende ordlyd og sproget, der anvendes om børn i vanskeligheder, virker ind, siger hun.

"Yderligere finder jeg, at begrebet at være i vanskeligheder blot er blevet en ordlyd, der anvendes, når et barn beskrives som værende med vanskeligheder. Med baggrund i en analyse af processer og forhold har jeg frembragt forslag til interventioner af strukturel art i form af gennemgang af procedure for indstilling til visitation, opsamling på segregerede elever, der overgår til anden distriktsskole, fælles arbejde for inklusion, tværprofessionelt samarbejde, afkrydsningsboksen slettes og implementering. Mine pædagogiske interventioner med inklusionseftersynets anbefalinger, Bo Hejlskovs teori, narrative redskaber, SIP og dilemmadiagrammet. Til sammen kan det føre til minde eksklusion og segregering på Nordskolen og skabe inkluderende læringsmiljøer", skriver Ulla Feldthusen og pointerer, at hun taler om en kulturændring. Det er afgørende, at implementeringen bliver særdeles grundig, og man skal ikke regne med en omgående sænkning i segregeringsgraden, slår hun fast.

Proceduren skal følges - af alle

Den procedure, som sager skal igennem, inden et barn indstilles til visitationsudvalget, halter flere steder, siger Ulla Feldthusen. Der er blandt andet et forum hver afdeling, Tværs, hvor en tværprofessionel gruppe med repræsentation fra AKT, PPR og specialundervisere er med sammen med sagsbehandler og afdelingsleder. Tanken er, at de vanskeligheder barnet er i, drøftes ud fra flere forskellige perspektiver. "Men det er min erfaring, at det ikke følges i alle sager, og at det accepteres i visitationsudvalget", siger hun. En intervention kan være, at oplyse personalet på skolen om, at Tværs skal bruges og dokumenteres inden indstilling til visitation, men også at sager afvises i visitationsudvalgt, hvis de ikke har været på Tværs, foreslår hun.

"Et andet forhold, der skal arbejdes med, er at de børn, der visiteres til et specialtilbud på afdelinger, hvor eleverne rykker til distriktsskole efter enten efter 4.- eller 6.-klasse. Her ser jeg, at der skal udarbejdes en procedure for, hvordan modtagende afdeling får kendskab til segregerede børn, der distriktsmæssigt tilhører den pågældende skole. Det kan for eksempel ske ved, at afdelingsleder og en lærer fra aktuelle klassetrin deltager i konferencer sammen med inklusionsvejleder for at opnå kendskab til barnet og for at se, om de kan inkludere barnet. Herved tager der også hensyn til, at der er et ønske om at følge børn, der visiteres til specialtilbud".

Det er afgørende, at alle lag i organisationen bakker op om inklusionstanken, så der ikke opstår forskelligrettede interesser og dermed risiko for konflikt og ageren ud fra det personlige domæne. Mikroniveauet skal kunne afspejle sig i makroniveauet, understreger Ulla Feldthusen.

Samarbejde på tværs

. "Et tværprofessionelle samarbejde forsøger at indfange betydningen af, at man som professionel er socialiseret gennem en særlig måde at agere på, hvorfra man forstår sine professionelle relationer, ligesom forskellige opgaver er vigtige elementer i samarbejdet på tværs af professionerne. Tværprofessionelt samarbejde har fokus på mere end faglighed, da der er fokus på normer, værdier, vaner og holdninger og det ansvar de involverede professionelle har. Målet er at overskride professionerne i mødet og lære at fungere på en anden måde, så nye forståelse, redskaber og ny viden kan opstå i samarbejdet", skriver Ulla Feldthusen Lüthje, men hendes undersøgelser viser, at der ikke samarbejdes ret meget på tværs. "Derfor skal der organisatorisk fokuseres mere på det tværprofessionelle samarbejde både mellem lærere og pædagoger, men også i forhold til kommunens videnscentre, PPR, inklusionsvejleder og sagsbehandler", siger hun.

Se de øvrige forslag til organisatoriske g pædagogiske ændringer side 26 til 33.

Se hele det pædagogiske diplomprojekt:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
1.805 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.652 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!