Blog
1   11

Danske elevers møde med elever i de danske skoler i Sydslesvig kan noget helt særligt.

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Kulturmødet er en ressource, der tilbydes danske skoler i hele landet. Det handler ikke kun om tysk men alle fag og temaer – men kulturmødet fremmer også sprogtilegnelsen og tysk bliver andet en blot et dumt sprog på den anden side af grænsen langt væk.

Hvilke kulturmøder er der så tale om:

  • En oversigt over skoler i Sydslesvig, der indbyder skoler i Danmark til samarbejder og/ eller besøg.
  • Muligheder for fælles lejrskoler i både Sydslesvig og Danmark
  • Få besøg af en elevambassadør. Der uddannes kulturmøde ambassadører blandt de ældste elever og på de danske gymnasier. Unge ambassadører gør sig bedst blandt eleverne.
  • Der er mulighed for at tage den frivillige 10 klasse på en dansk skole i Sydslesvig med mulighed for privat indkvartering.
  • Feriebarn fra Sydslesvig til Danmark og omvendt.
  • Gensidig elevudveksling med skoler – på begge sider af grænsen.

Under de udviklingsmidler der blev udbudt under Tyskpuljen stod:

Artiklen fortsætter under banneret

- Det tyske mindretal skal hjælpe med at styrke Danmarks tyskkompetencer.

- Pengene kan søges til elevudveksling og skolesamarbejder.

 

Grænseforeningen og dansk skoleforening har bedt ministeriet om et møde for at fremlægge deres sag.

Møde i ministeriet d. 30.08.2017. Fra Grænseforeningen deltager generalsekretær Knud Erik Therkelsen og konsulent Jeppe Peers. De er sammen med direktør for dansk skoleforening Lars Koefod-Jensen. Carl Kinze og undertegnede er blevet inviteret med som repræsentanter for Tysklærerforeningen for Grundskolen. Vi sidder til møde i ministeriet – styrelsen for Undervisning og Kvalitet - sammen med Sabine Gadeberg Larsen og Steffen Bang Pedersen fra ministeriet og Pia Peebles ministeriets læringskonsulent for tysk og også kontakt til Emu.

 

Hvorfor møde i ministeriet?

Mødet er kommet i stand, fordi Grænseforeningen og dansk skoleforening gerne vil gøre ministeriet opmærksom på, at det danske mindretal i Sydslesvig og Center for mindretalspædagogik kan være en ressource for hele Danmark både i forhold til en tysklandsstrategi og en tyskpulje, der handler om at fremme tysk i grundskolen.

Et samarbejde med de danske skoler i Sydslesvig vil give mindretallets børn den gevinst, at de for styrket deres tilknytning til dansk sprog og kultur.

De danske elever vil opleve, at når deres tyskkundskaber ikke slår til, kan de slå over i dansk og blive forstået. De behøver ikke være bange for det fremmede sprog, og de kan føle sig trygge i kommunikationen med de tyske børn.

 

Win-Win

Alle oplever, at ’de andre’ er som dem selv, og fordi der kan kommunikeres og samarbejdes uden sproglige barrierer og misforståelser skabes tryghed og tillid. Fordomme nedbrydes. Samtidig oplever alle eleverne, at der er mange ligheder - men også forskelle i kultur og levevis.

Mindretallet er tosprogede og taler både tysk og dansk flydende. Dansk bruges i skolen, mens tysk er deres hverdags- og frikvarterssprog. De er ikke helt så gode til dansk som danske elever – til gengæld kan de forstå dansk, når de danske elever går i stå i deres tyske. Fordelen sprogligt er, at begge parter bliver bedre til og trygge ved det sprog, de mestrer mindst af de to. Desuden bruges kun sprogene dansk og tysk – hvorved de mange ligheder opdages og bruges.

 

Det handler om langt mere end sprog

I vores snak om brugen af grænselandet som ressource, kommer vi ind på at det egentlig er forkert kun at snakke om sprog og bedre tyskkompetencer. Det handler måske i højere grad om at finde identitetsvinkelen og relations begrebet. At en snæver dansk-dansk national identitet, som den er forbundet med i mest gængs forståelse, er langt mere nuanceret i et grænseland. Selvom vi ikke er en fælles nation, er vi et fælles folk med en fælles identitet og historie. 

Fordomme eksisterer, men bliver ubetydelige eller forsvinder helt i tætte relationer. Grænseforeningen og skoleforeningens hovedfokus ligger på kulturmødet. Mødet fremmer tryghed, mindsker eller udvisker fordomme og åbner døre for dialog og samarbejde. Folk, man har mødt, frygter man ikke som de ukendte. De kommer ’tættere’ på – bliver måske ligefrem venner – og kulturmødet pirrer til nysgerrigheden på et vide mere om de andre, forstå de andre og på at interagere med dem.

Det er fint med de mange digitale muligheder for fællesskaber og samarbejder – men det er i det fysiske møde trygheden skabes. Når den er skabt, kan de digitale ressourcer udnyttes optimalt.

 

Ny runde puljemidler fra uvm?

Tysklærerforeningen for Grundskolen bakker helt op om de tanker og ideer, mødet afspejlede. Vi havde selvfølgelig alle håbet der kom en ny runde for ansøgninger til en Tyskpulje, hvor vi kunne udnytte den erkendelse, vi er kommet frem til omkring potentialerne i et samarbejde med danske skoler i Sydslesvig.

Ministeriets udmeldelse var imidlertid, at der ikke kom en ny runde for ansøgninger. Samtidigt blev det understreget, at ministeriet ønskede at udbrede de erfaringer, der nu var kommet i forhold til de givne puljemidler på Emu’en og også gerne bredere end blot for faget tysk.

 

Hvordan får vi udbredt kendskabet til det tilbud, der er her?

Ministeriet ønsker ligesom os andre også et udbredt kendskab til den ressource der ligger i grænseområdet for alle landets skoler. Vi snakkede om forskellige mulige tiltag. Men i første omgang afventes evalueringerne og formidlingen af de igangværende pulje-projekter – samt den nationale sprogstrategi, som Sabine fastholdt ville komme.

Med min eTwinning kasket på kan jeg se store potentialer for danske skoler i den ressource, der ligger i grænselandet. Eleverne kan jo som helt små møde tyskere udelukkende på dansk sproggrundlag. De kan således få en relation og et interessefællesskab med elever i Tyskland inden de begynder med tysk i skolen. De har mulighed for at samarbejde digitalt på eTwinning platformen med elever i Tyskland – på dansk!

Det udvider vores mulige samarbejdspartnere på tværs af grænser på modersmål, og denne mulighed vil give nogle skoler netop en mulighed for et kulturmøde ret tæt på og uden de helt store rejseudgifter og lang transporttid.

Jeg tror på, det både vil fremme forholdet til vore naboer i syd og samtidig også lysten til at lære tysk hos vores eleverne her på den nordlige side af grænsen.

 

Henvisninger:

www.skoleforeningen.org/

www.graenseforeningen.dk/

www.ucsyd.dk/forskning/forskning/center-for-mindretalspaedagogik/

www.etwinning.net

www.emu.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.644 andre er allerede tilmeldt