BØRN HAR ikke de fulde forudsætninger, der gør det muligt at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger. Det kræver nemlig komplekse kognitive processer, der først skal udvikles.

Det er først ved 12-års alderen, frontallapperne bliver modne i hjernen og færdigudviklet.

Det er for eksempel først efter den fase, at det bliver muligt for barnet at reflektere over tænkningen samt kende sig selv ved selvobservation.

Konsekvensberegninger, som ' handling A fører til B, som kan føre til C' er komplekse i 6-års alderen. Det at barnet skal kunne stille sig selv i forældrenes perspektiv og se handlingerne og konsekvenserne, kræver en vis refleksionsevne, hukommelse og impulshæmning.

Disse komplekse kognitive processer skal barnet ikke straffes for ikke at have udviklet eller ikke at kunne gennemskue.

De fleste omsorgspersoner kan blive skamfulde og vrede, når de opdager, at barnet har fortalt noget, som ikke passer.

Tit fører det til at skælde barnet ud eller straffe det. Dette kan være forståeligt i situationen og nu-perspektiv, men tænker man langsigtet, er det bestemt ikke hensigtsmæssigt.

Dette skyldes, at tilliden og relationen til barnet mindskes.

HVIS MAN formår at forklare barnet, hvad det har gjort forkert, og hvorfor dette er forkert, samtidig med at man erstatter det forkerte med noget andet positivt for at give barnet nye handlemuligheder, kan det styrke relationen med barnet. På den måde vil man opbygge en positiv tillidsfuld kontakt.

Det at skælde ud kan være, når du for eksempel ikke siger noget, der hjælper eller guider barnet til at gøre det rigtige, for eksempel ved at sige ' Nej, hvor larmer du meget'. Når du skælder barnet ud, ved det godt, at det har gjort noget forkert, men det viser sig ofte, at barnet ikke ved, hvad det ellers skulle have gjort i stedet.

Forskningen viser, at skældud meget sjældent får børnene til at adlyde og gøre det, de voksne siger. Det kan derimod virke konfliktoptrappende.

Det farlige ved skældud er, når børnene trækker sig ind i sig selv, og tilliden mistes.

Det har vist sig, at børn, der ofte bliver skældt ud, ender med dårlig samvittighed, manglende entusiasme og ringe koncentrationsevne.

EN AF BØRNENES udfordringer er, at de ikke selv kan bestemme, hvad de giver opmærksomhed. Børn har generelt svært ved at impulshæmme deres adfærd.

Børn befinder sig i en læringsproces hele tiden, og når de oplever besvær eller vanskeligheder, bør vi finde alternativet i denne læringssituation.

Vi må forstå, at de ikke altid har de nødvendige færdigheder til at mestre situationerne.

Ovenstående artikel er skrevet i politiken d. 26. august 2017