Debat
0   7

Opdragelse handler om at kende barnets kognitive processer

En af børnenes udfordringer er, at de ikke selv kan bestemme, hvad de giver opmærksomhed. Børn har generelt svært ved at impulshæmme deres adfærd.

BØRN HAR ikke de fulde forudsætninger, der gør det muligt at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger. Det kræver nemlig komplekse kognitive processer, der først skal udvikles.

Det er først ved 12-års alderen, frontallapperne bliver modne i hjernen og færdigudviklet.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er for eksempel først efter den fase, at det bliver muligt for barnet at reflektere over tænkningen samt kende sig selv ved selvobservation.

Konsekvensberegninger, som ' handling A fører til B, som kan føre til C' er komplekse i 6-års alderen. Det at barnet skal kunne stille sig selv i forældrenes perspektiv og se handlingerne og konsekvenserne, kræver en vis refleksionsevne, hukommelse og impulshæmning.

Disse komplekse kognitive processer skal barnet ikke straffes for ikke at have udviklet eller ikke at kunne gennemskue.

De fleste omsorgspersoner kan blive skamfulde og vrede, når de opdager, at barnet har fortalt noget, som ikke passer.

Tit fører det til at skælde barnet ud eller straffe det. Dette kan være forståeligt i situationen og nu-perspektiv, men tænker man langsigtet, er det bestemt ikke hensigtsmæssigt.

Dette skyldes, at tilliden og relationen til barnet mindskes.

HVIS MAN formår at forklare barnet, hvad det har gjort forkert, og hvorfor dette er forkert, samtidig med at man erstatter det forkerte med noget andet positivt for at give barnet nye handlemuligheder, kan det styrke relationen med barnet. På den måde vil man opbygge en positiv tillidsfuld kontakt.

Det at skælde ud kan være, når du for eksempel ikke siger noget, der hjælper eller guider barnet til at gøre det rigtige, for eksempel ved at sige ' Nej, hvor larmer du meget'. Når du skælder barnet ud, ved det godt, at det har gjort noget forkert, men det viser sig ofte, at barnet ikke ved, hvad det ellers skulle have gjort i stedet.

Forskningen viser, at skældud meget sjældent får børnene til at adlyde og gøre det, de voksne siger. Det kan derimod virke konfliktoptrappende.

Det farlige ved skældud er, når børnene trækker sig ind i sig selv, og tilliden mistes.

Det har vist sig, at børn, der ofte bliver skældt ud, ender med dårlig samvittighed, manglende entusiasme og ringe koncentrationsevne.

EN AF BØRNENES udfordringer er, at de ikke selv kan bestemme, hvad de giver opmærksomhed. Børn har generelt svært ved at impulshæmme deres adfærd.

Børn befinder sig i en læringsproces hele tiden, og når de oplever besvær eller vanskeligheder, bør vi finde alternativet i denne læringssituation.

Vi må forstå, at de ikke altid har de nødvendige færdigheder til at mestre situationerne.

 

Ovenstående artikel er skrevet i politiken d. 26. august 2017 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.115 andre er allerede tilmeldt