Blog
0   2

Sund mad med Hoppeline...

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.


For et års tid siden startede projekt ”Hoppeline”, som er et sundhedsfremmende projekt i daginstitutioner. Projektet er støttet af Nordea-fonden og arrangeres af Det Nationale Videncenter KOSMOS. Noget tyder på, at projektet har ramt et behov for at sætte sundhed og sundhedspædagogik på dagsorden rundt omkring i Danmark, idet lidt over 990 institutioner nu deltager i projektet.

Hoppeline projektet har til hensigt at:

  • bidrage til det sundhedspædagogiske arbejde i daginstitutioner ved at tilbyde let tilgængeligt og gratis sundhedspædagogisk materiale med baggrund i læreplanstemaerne
  • give børn positive erfaringer med bevægelse og sund mad
  • give børn i daginstitutioner viden om sundhed på en sjov og inddragende måde 
  • give børn i daginstitutioner fælles erfaringer, som stimulerer til inkluderende legeaktivitet
  • tilbyde hjemmet materiale, der understøtter barnets læring i daginstitutionen.

Grundfilosofien i Hoppeline projektet er, at en af de mest betydningsfulde sundhedsfremmende gaver, vi kan give børn, er viden og erfaring med, hvad der har betydning for at have det godt.

Artiklen fortsætter under banneret

Hoppeline projektet tager udgangspunkt i et bredt, positivt syn på sundhed, hvilket betyder, at livskvalitet og velvære så vel som livsstil har indflydelse på sundheden. Når sundhed betragtes som et spørgsmål om at leve et godt børneliv, betyder det, at sundhedsfremmende aktiviteter må tage udgangspunkt i børns værdier og motivationer. Det betyder, at legen kommer naturligt i fokus. Derfor er hjertet i Hoppeline den fælles, fantasifulde kropslige og legende fortælling.

Hjertet i projekt Hoppeline er fysisk aktiverende og dramatiserende fortælling, hvor børnene bevæger sig til en pædagogisk formidlet fortælling. Målet med fortællingerne er at fremme børns glæde ved bevægelse og gennem fokus på kropslighed at bidrage relevant til det pædagogiske arbejde med alle læreplanstemaer.

Men projektet sætter også fokus på mad og måltidet.

Der er nemlig også mange spændende sider af måltidet, som sundhedspædagogisk er relevante at gribe fat i. Børn skal have mulighed for at eksperimentere sig frem mod, at lære deres egen smag at kende. De skal guides og inspireres af voksne til at udvikle en glæde ved sund mad og et mod til at smage på forskellig mad. De skal også have viden om, hvor maden kommer fra, viden om miljøhensyn m.v. Derudover byder måltidet på fantastiske muligheder for at involvere børn i dagligdags aktiviteter som fx at tilberede, dække bord m.m. Også i forhold til fællesskabsfølelse og nærvær har måltidet noget særligt at tilbyde. Der er udarbejdet en række aktiviteter, som kan findes på: www.hoppeline.dk

Madkassen:

Madpakken er også et tema i Hoppeline projektet. Madpakken skal give børn energi og velvære til en aktiv eftermiddag. En Hoppeline-madpakke er ikke bare sund, varieret og nærende, - den er også fyldet med kærlighed og sjov. Hoppelines madpakkehånd er udviklet med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger om, at en sund og nærende madpakke helst skal indeholde grønt, pålæg, brød, fisk og frugt: I ”Hoppelines madpakkehånd”, er der også fokus på, at børn bliver madmodige dvs. tør at smage fødevarer, de ikke kender så godt. Forskning viser, at gode måltidsvaner med en sund og varieret kost grundlægges i barndommen.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
4.127 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!