Mellemledere drukner i perioder i regneark og ender med at blive administrative ledere. Men det kan betale sig at organisere arbejdet, så ledere involverer sig i det faglige, pædagogiske liv helt ude i klasserummet. I hvert fald mener lærere og ledere, der har deltaget i et projekt, hvor der blev sat fokus på tre forskellige måder at bedrive pædagogisk ledelse, at ledernes involvering gav dem gode muligheder for at udvikle undervisningen på skolen.

Det er nogle af konklusionerne i et nyt forsknings- og udviklingsprojekt som Institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet står bag i samarbejde med Pluss Leadership.

"Målet var at få pædagogiske ledere, der kan hjælpe deres lærere med at udvikle undervisning, så undervisningen blev bedre i klasserummet", siger lektor Søren Frimann som har stået for en ud af tre modeller for, hvordan man kan rykke lederne tættere på skolehverdagen gennem feedback.

42 gymnasier og erhvervsskoler har deltaget i projektet, som har været i gang i et år. Skolerne har afprøvet tre forskellige feedbackmetoder. Projektet er netop afsluttet, men endnu ikke offentliggjort. Søren Frimann fortæller, at erfaringerne fra projektet sandsynligvis kan overføres til folkeskolen. 

"Der er en tendens til, at den enkelte lærer har haft fuld råderet over deres undervisning og selv kunne designe det. Det vil man gøre op med. Og det er også noget, som man møder i folkeskolen", siger han og tilføjer: "Det her er en måde at lave feedback som er baseret på viden om undervisningen gennem observation og faglighed. Det tror vi er overførbart til folkeskolen".

Projektet har prøvet tre modeller eller designs af. Og alle tre modeller har overordnet set vist sig at være en succes, fortæller Søren Frimann.

"De lærere, der har indgået i det, og de ledere, der har været med, mener, at de har fået rigtig meget ud af de her tre designs og hele projektet. Noget af det de siger er, at det bidrager konkret til at arbejde med problemstillinger, der er baseret på observationer og tilgængelig viden, og de har fået stort udbytte af at blive coachet og af at have fået forskellige tips og tricks til, hvordan man fremmer dialog i forhold til det faglige".

Model 1: Individuel feedback

Undervisningsministeriet bad i udbudsmaterialet om tre modeller. Den ene model som er afprøvet i projektet er individuel feedback.

"Denne model havde individfokus, hvor man har afprøvet et design med enkelte lærere, hvor den enkelte faglige pædagogiske leder involverer sig i det der kunne minde om en medarbejderudviklingssamtale, men som i stedet bliver en faglig udviklingssamtale med den enkelte lærer med henblik på at forbedre sin egen praksis og undervisning", forklarer Søren Frimann.

Model 2: Pædagogisk feedback i team

En anden model, som er afprøvet er feedback i team.

"Det handler om at udvikle ledere i team gennem en aktionslæringstilgang. Ideen er, at sammen kan vi blive klogere ved at være i grupper af ledere, der har fokus på, hvordan bliver jeg en bedre pædagogisk leder, og hvor lærerne er i team omkring spørgsmålet: Hvordan kan jeg fagligt blive bedre med fokus på den enkeltes udviklingsønsker og baseret på konkret viden om undervisningen og eleverne", siger Søren Frimann og fortæller, at deltagerne har arbejdet med at undervise på nye måder og reflekteret over det i team.   

Model 3: Elev feedback

Den sidste feedbackmodel tager udgangspunkt i spørgeskemaet QTI. Her er 32 spørgsmål om lærerens klasseledelse, som besvares af både elever og deres lærer. Svarene præsenteres i en grafisk profil, som giver læreren et billede af interaktionen med eleverne i en bestemt klasse på to dimensioner: styring og kontakt.

"Det ser ud til at være et rigtig godt udgangspunkt for en samtale mellem leder og lærer om, hvordan læreren kan udvikle sin undervisning", fortæller lektor Dorte Ågård som står for denne del af projektet. 

Aalborg Universitet har i samarbejde med konsulentfirmaet Pluss Leadership fået 3,25 millioner fra Undervisningsministeriet til projektet. Aalborg Universitet præsenterede i går projektet ved et fyraftensmøde om pædagogisk ledelse med over 150 tilmeldte. Det er endnu uvist, hvornår projektet bliver offentliggjort.