Christine Antorini fortalte forskerne på Ecer 2017-konferencen, at konflikten med lærerne i 2013 påvirker implementeringen af reformen. "Man kan slå op på side 1 i en lærebog om ledelse og se, at noget af det værste, man kan gøre, er at gennemføre forandringer efter en stor konflikt".

Antorini til forskere: En reform bygget på en enorm konflikt

Christine Antorini gav i går internationale forskere en tour de force gennem folkeskolereformens resultater, overraskelser og udfordringer på en konference på professionshøjskolen UCC.

Publiceret

Antorinis fakta om reformen

 

  • 95 procent af forældrene oplever at deres børn går i en godskole.
    Antallet af elever med "high professionel participation"er steget med 3,5 procent fra 2014 til 2016 i 4., 6., 8 og 9.klasse.
  • Især pigerne, elever fra uddanelsesfremmede hjem og elever medindvandrerbaggrund har opnået bedre resultater
  • Skolerne har endnu ikke implementeret alle elementerne afreformen.

Fra Christine Antorinis konference-slide "Results documentetby researches". Antorini understregede, at reformen "kun er tre årgammel", og at der vil være langt flere forskningsbaserederesulater at fremvise om tre år.

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"En reform bygget oven på en enorm konflikt med lærernes fagforening".

Det var et af afsættene og overskriften på et powerpointslide, da en grundigt forberedt tidligere undervisningsminister Christine Antorini på engelsk talte sig gennem "resultater, overraskelser og udfordringer med folkeskolereformen" på den internationale uddannelsesforskningskonferencer Ecer 2017 i København.

Christine Antorini kaldte sit oplæg  "The Latest  Danish School Reform Revisited - Gains, Surprises and Challenges"

Antorini var fra 2011 til 2015 børne- og undervisningsminster i regeringen Helle Thorning-Schmidt, dvs. under lockouten og lovindgrebet mod lærerne i 2013 og den efterfølgede vedtagelse af folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien i 2014.

Der var én ting, hun virkelig ville have ønsket - at der ikke var opstået den konflikt med lærerne, som førte til lockout og lovindgreb, sagde hun og forklarede om, hvordan reformen byggede oven på en enorm konflikt med lærernes fagforening:

 "Vi har aldrig haft så store en konflikt i Danmark, der er endt uden nogen form for aftale", sagde Christine Antorini.

Hun forklarede om mulighederne for strejke og lockout i Danmark og sagde, "at lærerne blev lockoutet, fordi der ikke kunne opnås enighed om arbejdsbetingelserne".

"Hvis man slår op på side 1 i en lærebog om ledelse, så kan man læse, at det værste man kan gøre, hvis man virkelig ønsker at ændre noget er at gøre det efter en meget stor konflikt", lød det blandt andet fra Christine Antorini.

"Og selv om denne konflikt var helt tilbage i 2013, så er det virkelig noget, der har ramt - ikke bare lærenes fagforening - men også lærerne. De har følelsen af, at ingen lytter til dem", sagde Antorini.

Hun forklarede forskerne, "at regeringen var nødt til at lave en lov for at stoppe konflikten".

"Så lærerne føler, at det politiske system har tvunget dem til reformen og arbejdsbetingelser, som de ikke er enige i", sagde Antorini og forklarede, at hun blot nævnte dette for at forklare, at:

"Det er ikke er god måde at genmemføre en reform på".

Hun nævnte dernæst helhedsskolen som en udfordring og havde på sin powerpoint indsat Danmarks Lærerforenings plakat fra dengang med læreren Ditte, der viste "regnestykket" skolereform således: "Tvungne helddagsskoler + mindre tid til forberedelse = Discountundervisning".

"Tyveri fra Canada"

Christine Antorini forklarede også forskerne, at elementerne til folkeskolereformen blev præsenteret i december 2012 af hende som minister i Thorning-regeringen.

"Vi har stjålet en masse mål fra skolereformen fra Ontario i Canada", sagde Christine Antorini og forklarede om vigtigheden af at have relativt få overordnede mål  blandt andet pga elevernes meget forskellige baggrund - og af have mange forskellige veje til målene.

Hun fortalte om forskellen mellem folkeskolen og fri- og privatskoler og betonede vigtigheden i, at elever med forskellige social baggrund går sammen i folkeskolen.

En af hendes pointer var, at en af de helt store udfordringer er fortællingen i Danmark  om, at det kun er akademisk viden, der tæller, og hun kaldte den lave andel unge, der vælger erhvervsskolerne "en katastrofe".