Anmeldelse

Jeg tror, det hjælper min hjerne til at vokse

Svensk antologi beskriver undervisning, der ved at værdsætte og inddrage elevernes samlede sproglige potentiale styrker både sprogudviklingen, fagligheden og selvværdet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At brokke sig over at skulle læse en fagbog på svensk er vist ikke rigtig commes il faut her på kanalen, og når bogen endda handler om andetsprogstilegnelse og flersproglighed, er det for alvor svært at bede om den helt store medfølelse – i al fald uden at det lyder temmelig hult … Ikke desto mindre måtte jeg lige trække vejret dybt, da sommerkrimien blev udskiftet med den svenske antologi "Språklig mångfald i klassrummet". Da jeg først kom i gang, blev det dog en både lystbetonet og uproblematisk læseproces (lidt hjulpet af en lille håndfuld opslag i en onlineordbog). Den luftigt layoutede bog i A5-format er både overskuelig, interessant og relevant, og den supplerer tidens forholdsvis mange udgivelser (alt er relativt) inden for andetsprogstilegnelsesområdet rigtig godt.

Fakta:

Titel: Språklig mångfald i klassrummet

Pris: 168

Sider: 158

Forlag: Lärarförlaget

Bogens seks kapitler er skrevet af lærere og forskere fra Sverige og en enkelt canadisk forsker og behandler alle ud fra forskellige vinkler flersprogethed i grundskolen og på specialskoler. Opmærksomheden er rettet mod, hvordan man som lærer kan udvikle og tilrettelægge undervisning, som udnytter og anerkender elevernes samlede sproglige repertoire. Nøgleordet er translanguaging, eller som de siger i Sverige: transspråkande. På dansk har vi mig bekendt ikke en etableret term, men transsprogning kunne være et oplagt bud. Begrebet anvendes i bogen både som en teoretisk term for menneskers varierede sproglige repertoirer og som en pædagogisk arbejdsform, der værdsætter og inddrager disse i undervisningen. Og jo! Det kan godt lade sig gøre, selvom man ikke selv forstår arabisk eller har gået til somali ...

Den overordnede præmis er ændringen fra at betragte flersprogede elever i et mangelperspektiv til et positivt og anerkendende fokus på det, de faktisk kan og kommer med - hvilket oftest er langt mere, end vi opdager og måske også antager ... Når skolen synliggør, påskønner og inddrager elevernes samlede sproglige potentiale, støttes og styrkes elevernes sprogudvikling, faglighed og ikke mindst deres identitetsforståelse og selvværd.

Som Jim Cummins beskriver i bogens nok bedste kapitel, ”Jeg tror att det hjälper min hjärna att växa”, har mange sprog lav status i den svenske (og jeg tilføjer den danske) skoles étsproglige norm. Mange elever udvikler endda skam over deres eget sprog, hvilket er skadeligt for barnets sprogudvikling, dets familierelationer og hele dets identitetsoplevelse - med Cummins ord: "Att avvisa et barns språk i skolan är att avvisa barnet!" Derfor er det også afgørende, at skolen udtrykkeligt formidler til nyankomne forældre, hvor vigtigt det er, at de udvikler deres børns modersmålskompetencer, samtidig med at de opmuntrer til udviklingen af andetsproget.

Bogens første artikel præsenterer overordnet tanker og teorier om sprog og flersproglighed og uddyber transspråkande-begrebet. De efterfølgende tekster er mere praksisnære og beskriver konkrete modeller, forløb og øvelser til, hvordan man kan inddrage elevernes forskellige sproglige resurser og dermed styrke både den faglige og den sproglige udvikling. Ikke mindst beskrivelsen af tosproget tekstproduktion, hvor udgangspunktet for første tekst er elevens stærkeste sprog, er meget inspirerende.

I bogens tredje kapitel diskuteres elevernes indstilling til og oplevelse af dét at være flersproget, mens bogens sidste kapitel handler om det flersprogede klasserum med døve, hørehæmmede eller CI-opererede elever. Her drøftes, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen i en skole, hvor elever og lærere anvender tegnsprog – her svensk – og hvad det har af betydning for flersprogetheden, både som resurse og som pædagogisk strategi.

Bogen er en fin blanding af teori og praksisanvisninger, og efter endt læsning får man virkelig lyst til at arbejde med en flersproget tilgang til undervisningen - og til at afprøve nogle af de beskrevne flersprogede aktiviteter. Jeg håber, at andre får samme oplevelse som jeg - mens vi venter på den danske oversættelse.

Powered by Labrador CMS