Blog
2   4

Når kilden er en mumie fra Alperne.

Abonner på nyt om Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


For to år siden besøgte jeg det arkæologiske museum i Bolzano. Formålet var at se udstillingen om gletsjermanden Ötzi, der i 1991 blev fundet i Alperne mellem Italien og Østrig. Udover fascinationen af selve den over 5000 gamle mumie, skulle besøget også visse sig at rumme en helt utrolig historie, som det ikke tog mange minutter at tænke ind som intro til en ny historieklasse.

Jeg har oplevet en del elever, der i store træk har den gamle opfattelse af historie: At de over årene har haft om forskellige perioder, begivenheder og historiske personer. Læs Christian IV. Med eller uden øje. Søren Rønhede efterlyser selve historiefortællingen og det kildenære arbejde i sin artikel ”Historieundervisningens veje og vildveje” her på Folkeskolen d. 10. august.

Efter min opfattelse rummer Rønhedes forestilling om den ideelle historieundervisning og eleverne som skabere af egen læring nogle meget centrale elementer, der måske på nogle områder virker lige idealistiske nok. Jeg synes, det hører med i billedet, at de store elever kan trække faget historie, og at de ved prøverne skal udvise bred faglig viden. Dog med betoning af kildearbejdet og kildekritikken, så helt skævt er det ikke. Mere om det senere. Nogle lærere har ment, at de nye prøver er blevet for krævende og boglige. Den del af debatten interesserer mig ikke lige nu. For nuværende vender jeg atter blikket mod Alperne og deres uvejsomme tinder samt verdens ældste mordgåde.

Artiklen fortsætter under banneret

Et snigmord i sneen.

Dykker man ned i historien om Ötzi, finder man ud af mange mærkværdige ting, der pirrer børns nysgerrighed. For det første blev han myrdet. Dødsårsagen er et voldsomt slag i hovedet. Kort forinden var han blevet skudt bagfra med en pil, hvis spids man fandt i hans skulderblad. For det andet var han udsædvanligt velekviperet for en mand på den tid og for det tredje var han blevet bidt af en skovflåt. Hermed stillede man diagnosen for verdenshistoriens tidligste tilfælde af borrelia. Hvorfor er dette vigtigt?

Fordi denne fortælling, som så mange andre, stammer fra virkeligheden, og dermed bliver kilde til vores historie. Det er for medstens dog ikke historikere, der har afdækket den, men retsmedicinere og DNA- forskere, der har stået i kø for at studere Ötzi på alle leder og kanter. Dermed bliver historien nuanceret. Vi får ny viden. Den seneste viden om to af vores hjemlige, velkendte moselig sætter tingene i perspektiv. Koelbjerg- kvinden viste sig at være en mand. Egtvedpigen var ikke dansk, men sydtysk. Vi må bryde med de gamle opfattelser, fordi ny viden kræver det.

Søren Rønhedes pointe om den fortalte, virkelige historie, der ikke nødvendigvis er bygget op på mere eller mindre fastlåst viden, giver mening, men den er ikke let tilgængelig.

Dette følges der op i næste uges indlæg herfra.

På genhør.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
6.270 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!