Bachelorprojekt Fysik/kemi
0   132

Bachelor: Lærebog og fagportal indeholder for svære tekster

Både et- og flersprogede elever har problemer med teksterne i fysik/kemi-timerne. Men der er store individuelle forskelle, siger Mette Marie Mohr

 

"Min intention med at følge dansk som andetsprogsundervisningen var oprindeligt at undersøge, hvordan man kan arbejde med naturfaglige tekster i dansk som andetsprogsregi i praksis, men realiteten var, at al tiden blev brugt på at støtte elevernes danskundervisning. Det blev altså tydeligt for mig, at den sproglige indsats i forhold til læsning af naturfaglige tekster som udgangspunkt skal/må foregå i fysik/kemifagets egen undervisning", fortæller Mette Marie Mohr, der var i praktik på en folkeskole i en større sjællandsk by.

Artiklen fortsætter under banneret

"I sprogfag søger man balance mellem læsning, skrivning, lytning og tale, så alle fire aspekter af et sprog bliver repræsenteret i undervisningen. Den australske professor Pauline Gibbons skriver at "enhver lærer er sproglærer", og man kunne tro, at den tilgang også afspejles, når eleverne skal lære fysik/kemi. Men det er ikke det indtryk, jeg har fået i mine praktikker", skriver Mette Marie Mohr Christensen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved University College Absalon.

Læsning nedprioriteres

Hendes observationer i flere klasser viser, at eleverne ofte lytter til læreren, at de skriver i teoretiske øvelser og udfylder ark i forbindelse med praktiske øvelser og skriver rapporter.  Og så taler eleverne også en lille smule. "Mit indtryk er, at læsning er den af de fire udtryksformer, det oftest bliver nedprioriteret at finde tid til i den sparsomme undervisningstid, faget er tildelt. Men læsning er en vigtig og væsentlig del af faget fysik/kemi og en udfordring for både et- og flersprogede elever. Læsning af fagtekster er en del af fysik/kemi-fagets alment dannende dimension", skriver hun. "Folkeskolen skal give eleverne kompetencer, der rækker ud over deres tid i folkeskolen. Det er derfor nødvendigt at have forståelse for, hvordan det naturvidenskabelige verdensbillede hænger sammen ikke bare i skoleregi, men også videre ud i livet. Som den norske naturfagsdidaktiker Svein Sjøberg skriver: 'For det enkelte individ er naturfaglige kompetencer af stor betydning for at kunne afklare personlige risici og handlemuligheder og forstå den kultur, man er en del af'. Eleverne skal selv kunne sætte sig ind i nye områder, og det vil ofte være gennem trykte og levende medier, som eleverne skal lære at afkode, så de kan være kritiske og tage stilling".

Hvordan kan handlekraftige kommende borgere navigere mellem fakta og det nye begreb 'alternative fakta', hvis de ikke selv kan læse sig frem til ny viden, når de ikke længere kan spørge en lærer? Eleverne skal kunne læse mere end overskrifter og kunne vurdere en teksts troværdighed", siger Mette Marie Mohr.

Lærebog og netportal

Hendes projekt tager udgangspunkt i en række observationer af forskellige fysik/kemi undervisningssituationer, hvor elever og lærere helt undgår at inddrage fagtekster. Derfor besluttede hun at se nærmere på læsning i fysik/kemiundervisningen og at undersøge elevernes tilgang til den lærebog og den netportal, som eleverne havde adgang til: Ny Prisma 9 og fysik-kemifokus.dk.

 "Formålet er at blive klogere på de muligheder, jeg som kommende lærer har for at bruge læremidler i min fysik/kemiundervisning på måder, så alle eleverne bliver kompetente læsere af fagtekster", fortæller Mette Marie Mohr. Hendes hypoteser var:

1: Sproget i teksterne er en udfordring for forståelsen af teksten, og ordvalget er en udfordring for de flersprogede elever på grund af deres ordforråd.

2: Multimodaliteten i fysik/kemitekster besværliggør forståelsen. Det er vanskeligt for eleverne at kombinere de forskellige modaliteter til en samlet forståelse. Den manglende læsesti i multimodale læremidler er særligt en udfordring for flersprogede elever.

3:Eleverne synes, teksterne i fysik/kemifagets læremidler er svære at forstå, og de flersprogede elever finder fysik/kemi tekster særligt svære.

4: Eleverne kender til strategien ordopslag, for bedre at kunne forstå en tekst, men de bruger den ikke, og de flersprogede elever benytter oftere strategien ordopslag. Flersprogede elever er vant til at skulle arbejde med ordopslag for at forstå danske tekster. Det vil smitte af på deres praksis i fysik/kemi.

Spørgsmålene i hendes problemformulering lyder: Hvordan kan man kvalificere sin undervisningspraksis i faget fysik/kemi gennem analyse af læremidler og samtidig inddrage elevernes opfattelse af at læse fagtekster i et flersprogligt klasserum? Hvilke særlige udfordringer er der i fagtekster i faget fysik/kemi? Bruger eleverne strategier som ordopslag, når de ikke forstår teksten? Bruger eleverne strategier som at knytte de forskellige modaliteter til en samlet forståelse? Er der forskel på etsprogede og flersprogede elevers forventninger, arbejdsmetoder og tilgange til at læse en tekst?

Empirien falder i to dele: 1: Uddrag af de to læremiddelssystemer, som skolen stiller til rådighed for eleverne. 2: En spørgeskemaundersøgelse, hvor hun forøger at afdække to klassers opfattelse af og tilgang til to læremidler.

"Projekts omfang tillader ikke, at jeg analyserer hele læremiddelsystemet, så jeg har valgt at fokusere på elevbogen og en tilsvarende tekst på portalen. Ved at sammenligne tekster med samme emne, kan jeg sammenligne og vurdere teksten ud fra de kriterier, jeg sætter i teoriafsnittet og i forhold til de opfattelser, som eleverne giver udtryk for gennem spørgeskemaet. Det er altså en diskursiv analyse, da jeg analyserer ud fra den diskurs om fagtekster, der afspejles i den valgte teori og den diskurs eleverne angiver at have i spørgeskemaet", skriver Mette Marie Mohr. "Jeg følger flere klasser i praktikken, men har valgt to klasser ud til min spørgeskemaundersøgelse, da de begge bruger de samme to læremidler. I den ene klasse er der 23 elever, hvor 13 er flersprogede. I den en anden er der 18 elever, heraf er seks flersprogede", fortæller hun.

Ny Prisma og fysik-kemifokus.dk

"Sproget i bogen er mere komprimeret, der er en højere tæthed af fagord, og der er færre forklaringer end på portalen, hvor der er mulighed for direkte opslag af udvalgte ord. Begge tekster indeholder de elementer, der er typiske for en fagtekst i fysik/kemi, og de vil begge kunne bruges som udgangspunkt for undervisning med fokus på faglig læsning. Begge tekster har flere modaliteter, men der er markant flere modaliteter på portalen, og sammen med det manglende overblik over teksten som helhed på skærmen gør det, at jeg vurderer, at portalen er sværere at bruge for eleverne end bogen". Det er en ekstra udfordring, at skærmen tilfører portalen flere modaliteter, og det understøttes af Lars Holm og Helle Pia Laursen, der skriver, at man kan sige, "at institutioner og skoler i deres literacy-praksis står over for en multimodal udfordring", og, at den teknologiske innovation har betydet, "at der ved siden af det trykte ord er vokset en række nye skærmbaserede kommunikationsformer frem, som har ændret og påvirket de skriftsproglige praksisformer, blandt andet i form af nye kombinationsmuligheder i brugen af billede, lyd og tekst". "Det er en udfordring, for både et og flersprogede elever - og for læreren, der skal guide eleverne gennem materialet", skriver Mette Marie Mohr i en opsummering. Se hele analysen side 13 til 15.

Eleverne mener noget andet

Eleverne i 8.klasse forholder sig anderledes til portalens tekst end til elevbogens, viser hendes spørgeskemaundersøgelse. Der er lidt flere etsprogede elever og lidt færre flersprogede elever, der finder portalens tekster svære i forhold til andelen, der finder elevbogens tekster svære. "Det stemmer overens med min vurdering, at portalens tekster er mindre sprogligt krævende end elevbogens, men ikke med min samlede vurdering af, at bogen er mere tilgængelig, når alle udfordrende elementer er afvejet", siger hun. I 9. klasse mener eleverne som Mette Marie Mohr, at bogens sprog er sværere at forstå end portalens. Men "halvdelen af både et- og flersprogede elever er uenige i, at teksterne på portalen er svære at forstå. Jeg antager, at eleverne ikke forholder sig til de mange krævende modaliteter, der egentlig er en del af teksten, når de vurderer portalen. Det kan være portalens udbud af ordforklaringer, der giver eleverne oplevelsen af at teksten er nemmere at forstå, fordi den sproglige støtte er synlig for eleverne", siger hun. Se hele analysen af spørgeundersøgelsen side 17 til 22.

Overvej, hvordan teksterne bruges

Hendes analyser viser, at begge læremidler indeholder udfordrende elementer, og at det er sparsomt med sproglig støtte i materialerne, så hun konkluderer, at den første hypotese, "at sproget i teksterne er en udfordring for forståelsen af teksten, og at teksternes ordvalg er en udfordring for de flersprogede elever på grund af deres ordforråd", bliver bekræftet. Læreren må altså grundigt overveje, hvilke tekster der skal bruges i undervisningen og ikke mindst, hvordan de skal bruges, siger Mette Marie Mohr. "For at kende tekstens udfordringer for både et- og flersprogede elever, må jeg som lærer afdække de elementer, der skal arbejdes aktivt med. Det kan gøres ud fra den diskurs om fagtekster, der gælder i hæftet 'Sproglig udvikling', som er sammenfaldende med teoretikere inden for den socialkonstruktivistiske læringsteori, hvor eleverne skal stilladseres ud fra deres aktuelle niveau og forståelse. For reelt at møde eleven der, hvor han er, må jeg undersøge, hvordan elevens forståelse er i forhold til elevens egen opfattelse af sin forståelse af teksten", skriver hun. Det er nødvendigt at afdække elevernes opfattelser af de forskellige læremidler, man inddrager i undervisningen for at kunne møde eleverne, der hvor de er parate til at modtage undervisning, siger hun.

I forhold til hypotese to og fire konkluderer Mette Marie Mohr, at de ikke kan bekræftes af elevsvarene. "Eleverne angiver, at de for størstedelens vedkommende bruger modaliteterne til at opnå forståelse af teksten. Der er dog mange elever, der ikke kan forholde sig til spørgsmålet om inddragelse af de multimodale elementer til en samlet forståelse af teksten, men det ville kræve en yderligere afdækning af, hvorfor de ikke svarer, for at jeg kunne konkludere noget ud fra det", siger hun. "På samme måde må jeg om min hypotese tre, om at teksterne er svære at forstå, og at de flersprogede elever finder fysik/kemi tekster særligt svære, konkludere at en stor del af eleverne finder teksterne svære at forstå, men at det ligeså vel er de etsprogede, som de flersprogede, der har problemer med at forstå dem", siger hun. "Min undersøgelse viser, at eleverne, heraf lidt flere af de flersprogede elever end de etsprogede, oplever at teksteren i fagets læremidler er svære at forstå. Men også, at flere af de flersprogede elever oplever den digitale portal som mindre svært tilgængelig end bogens tekster".

Den sidste hypotese - om at eleverne kender til strategien ordopslag, men ikke bruger den, og at de flersprogede, der er vant til at slå ord op, bruger strategien lidt oftere - blev delvist bekræftet. Meget få elever angiver nemlig, at de slår de ord op, de ikke forstår i relation til læsning af tekst, siger Mette Marie Mohr og skriver: "Der er små tegn på, at en mindre gruppe af de flersprogede elever har større bevidsthed om, hvilke strategier, de bruger i forbindelse med tekstforståelse, da det er hos de tosprogede elever, at muligheden 'altid' bliver brugt om at slå svære ord op".

Hun slår fast, at hun ikke kan udlede noget generelt om elevers oplevelse af tekst og deres brug af forståelsesstrategier. For undersøgelsen viser, at der er store individuelle forskelle på eleverne indenfor klassetrin og sproggrupper. "Men specifikt for de adspurgte og observerede klasser i den virkelighed, de får undervisning i, med de lærere og de læremidler, de har til rådighed, kan jeg konkludere noget om de to klasser, og hvilken undervisning, jeg ville planlægge for at styrke deres faglige læsningskompetencer", siger hun.

Den forskel, der ifølge Pisa-undersøgelserne, er i naturfagsscoren mellem elever med og uden indvandrerbaggrund, kan ikke aflæses i Mette Marie Mohrs undersøgelse. Der er større variation indbyrdes i elevgrupperne i forhold til sproglig baggrund end mellem grupperne. "Klasserne har muligvis en form for diskurs i forhold til deres opfattelse af fagtekster i faget, der er tydeligere end elevens reelle forståelse af teksten, som jeg ikke undersøger", skriver hun.

The Curriculum Cycle

"Med afsæt i min undersøgelse, vil jeg foreslå en undervisning med fokus på læsning og skrivning med udgangspunkt i Pauline Gibbons The Curriculum Cycle. Gibbons er andetsprogsdidaktiker, men hendes metoder støtter både et- og flersprogede i deres læring i et fælles læringsrum gennem stilladsering. I curriculum cycle arbejder elever og lærer med læsning og skrivning i en cyklus", siger Mette Marie Mohr

Stage 1, Building the field, arbejder man med afdækning og udvikling af elevernes forkundskaber om det faglige emne såvel som om den teksttype, der er valgt som genre i forløbet. På Stage 2, Modeling the text, gennemgås en autentisk fagtekst i fællesskab, og den nedbrydes, så eleverne kan se, hvilke elementer teksten er opbygget af. På Stage 3, Joint construction, laver lærer og elever, med udgangspunkt i en brainstorm om emnet - sammen en ny tekst, der lever op til de krav, de har afdækket i stage 2. På Stage 4, Independent writing, skal eleverne så selv forsøge at formulere en tekst, der lever op til de genrekrav, der er stillet.

"Selvom fokus er på læsning og skrivning, er der også samtale og lytning med som vigtige dele af forløbet, og på den måde arbejder de med alle fire sproglige aspekter i fysik/kemi-undervisningen. Der bliver både brug for afklaring af fagsprog og metasprog i den fagtekst, der skal dekonstrueres. I et forløb med curriculum cycle arbejder eleverne både med at se teksten som enkelte dele og som et samlet hele. Det kan altså øge elevernes bevidsthed om at buttomup og topdown strategier kan anvendes sammen og hver for sig til forståelse af tekst", skriver hun. Når eleverne selv skal inddrage andre modaliteter end tekst, bliver et af fysik/kemifagets andre kompetenceområder inddraget, nemlig modelleringskompetencen, og det er vigtigt, siger Mette Marie Mohr.

Når eleverne selv producerer en multimodal tekst, skal de forholde sig til, hvilken funktion modaliteterne har i teksten, og på den måde blive bevidste om tekstens struktur, siger hun og foreslår at inddrage andre måder at integrere it i undervisningen end blot at bruge portalen som et tekstmedie med mulighed for feedback på opgaver: "Jeg vil gerne gå et skridt videre og arbejde med alle fire elevpositioner fra vejledningen i 'It og medier', der også er et tværgående tema for alle fag i folkeskolen. It kan åbne for nye måder at tilgå det faglige stof, og også for at den enkelte elev kan få så mange gentagelser af stoffet, som han eller hun har brug for. På den måde kan it være givtig for både den fagligt stærke og den fagligt svage elev".

Eleverne skal arbejde med at analysere andres digitale produkter, men de skal også selv arbejde med at formidle digitalt, siger hun. "Inddragelse af digitale elementer i undervisningen omtales ofte som Flipped Learning eller Flipped Classroom. Her kan curriculum cycle igen bruges som stilladsering for eleverne blot med et andet medie som objekt end en traditionel tekst. Hvis eleverne er deltagende i hele cyklussen, vil de komme til at arbejde med alle fire elevpositioner fra 'It og medier', mener Mette Marie Mohr Christensen. Se hele professionsbachelorprojektet: Fagtekster i fysik/kemi


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelor- og pædagogiske diplomprojekter

 

 

Læs mere om de faglige netværk
1.756 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
7.009 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
10.918 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
16.410 andre er allerede tilmeldt